Rejsegilde for ny Playful Learning-inspireret skole i Hejnsvig
10.3.2026 16:48:06 CET | Billund Kommune | Pressemeddelelse
I dag blev der holdt rejsegilde på den kommende skole i Hejnsvig - et projekt, der skal danne rammen om fremtidens læringsmiljøer og være et naturligt samlingspunkt for hele byen.

En vigtig milepæl i byggeriet af Hejnsvigs nye skole blev markeret, da børn, personale, håndværkere, samarbejdspartnere og repræsentanter fra Billund Kommune i dag var til rejsegilde på Hejnsvig Ny Skole.
Skolens elever sad på tilhørerpladserne, mens skoleleder Steen Møller bød velkommen, blandt andet til borgmester Stephanie Storbank, der holdt en tale samt alle, der har været involveret i byggeriet. Derefter sang elever og gæster to sange – den velkendte ”Jeg ved en lærkerede” og derefter ”Legens Sang”, som eleverne på Hejnsvig Skole lærte alle gæsterne.
Blandt gæsterne ved rejsegildet var også formand for Børne- og Familieudvalget, Jannick Dam Kristensen. Han glæder sig over at se byggeriet skride frem:
”Det har været en dejlig dag. Og en vigtig dag - vi kan nu se konturerne af en bygning, der kommer til at løfte både læring, trivsel og fællesskab i Hejnsvig. Det er fundamentet for børns leg og læring, at børn kan gå i skole under gode vilkår, så derfor er det meget spændende at se, hvordan visionerne nu tager fysisk form,” siger formanden og fortsætter:
”En god skole handler ikke kun om undervisning. Den handler også om de rammer, vi giver børnene. Det er vi i udvalget meget opmærksomme på.”
En anderledes bygning
Det er totalrådgiveren Pluskontoret Arkitekter, der står for projektet sammen med OBH Rådgivende Ingeniører og OHN – Rådgivning til byggeri. Det bliver en unik skole, fortæller hun.
Visionen for byggeriet er at skabe fleksible læringsmiljøer, der understøtter Playful Learning, styrker elevernes trivsel samt bliver et naturligt samlingssted for både skole og lokalsamfund.
Partner og arkitekt ved PlusKontoret, Britta Hjuler, fortæller, at byggeriet er udviklet med udgangspunkt i behovet hos eleverne og dem, der skal bruge skolen.
”Trivsel kan opstå, når børns psykologiske grundbehov er dækket, og det skal bygningerne gerne understøtte,” siger hun. De psykologiske grundbehov omfatter eksempelvis selvbestemmelse, mestring eller fællesskab.
”Vi bygger ikke en skole med 10 ens klasserum, men et læringsmiljø med steder til samling, til fordybelse, til leg og værkstedsmiljøer. For alle børn er forskellige, og lærer forskelligt. Nogle vil trives med at lege læring ind, andre lærer med kroppen gennem bevægelse eller gennem handlekraft i projekter, mens andre lærer på andre måder,” siger hun.
Det tager byggeriet højde for. Og så er det en vigtig pointe, at skolen bliver et fælles samlingspunkt for mange grupper i lokalsamfundet.
Byggeriet giver nemlig, med sin stjerneform og fem arme, plads til både fordybelse, eksperimenter og fællesskab – ikke kun for eleverne, men også for byens mange foreninger, der kan få glæde af de multifunktionelle rum.
Skolen forventes at stå klar i efteråret 2026, og kommer til at rumme ca. 200 elever.
FAKTA:
Byggeriet har fået støtte af Ole Kirks Fond, Norlys Vækstpulje og Lokale- og Anlægsfonden.
Kontakter
Anya PalmKommunikationschefBillund Kommune
Tlf:20482139anpa@billund.dkBilleder





Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Stil op til skolebestyrelsesvalg og gør en forskel27.3.2026 08:52:57 CET | Pressemeddelelse
Der skal vælges nye forældrerepræsentanter til skolebestyrelserne på Billund Kommunes folkeskoler. Hvis du vil være med til at gøre en forskel for børnenes skolegang og have indflydelse på skolernes udvikling, så meld dit kandidatur til skolebestyrelsesvalget senest den 29. april.
Tilmeldingen for arrangører til SommerSjov 2026 er åbnet24.3.2026 15:15:00 CET | Pressemeddelelse
Billund Kommune åbner nu for tilmelding til årets SommerSjov-program, og alle foreninger, organisationer og andre aktører inviteres til at byde ind med aktiviteter til kommunens børn og unge i sommerferien.
Billund Kommunes folkeskoler har Jyllands bedste løfteevne23.3.2026 12:35:46 CET | Pressemeddelelse
I Billund Kommune bestod 3,6 procent flere skoleelever end forventet folkeskolens afgangseksamen i 2024. Det er tredjebedst blandt alle landets kommuner og bedst i Jylland. Det konkluderer en nyligt udgivet analyse fra tænketanken CEPOS.
Ny vandre- og cykelrute i Hejnsvig fortæller landskabets historie20.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lørdag den 28. marts indvies en helt ny oplevelsesrute i Hejnsvig, hvor besøgende gennem skulpturer, infotavler og lydfortællinger kan få et unikt indblik i landskabets historie. Ruterne omfatter både rundture i Hejnsvig By og i oplandet - bl.a. Grene Sande, Gyttegård Plantage og Fugdal Mose. Den nye attraktion indvies med en festlig indvielse i Hejnsvig, hvor alle er velkomne til at deltage.
Her er de nominerede til Sports- og Kulturgalla 202618.3.2026 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sports- og Kulturgalla 2026 nærmer sig med hastige skridt, og i dag kan sløret løftes for årets nominerede til priserne, der uddeles ved showet i MAGION fredag den 8. maj.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum