Esbjerg Kommune trækker del af politianmeldelse tilbage efter registreringsfejl
10.3.2026 17:40:00 CET | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommune har besluttet at trække den del af politianmeldelsen tilbage, som vedrører tre fældede egetræer ved Saturnvænget i Sønderris. Træerne er fældet af kommunen, men uden korrekt registrering.
Politianmeldelsen til Syd- & Sønderjyllands Politi blev indgivet i starten af marts, efter Park & Mobilitet konstaterede, at flere egetræer på kommunal grund langs cykelstien i Sønderris mellem Jupitervænget og Saturnvænget tilsyneladende var fældet uden registrering i kommunens systemer.
Nye oplysninger viser, at de tre træer ved Saturnvænget tidligere er blevet fældet af Esbjerg Kommune i forbindelse med drift og vedligeholdelse af området. Da fældningen ikke var registreret, fremstod det som en mulig ulovlig fældning af træerne.
– Når vi opdager, at træer fældes på kommunal grund, skal vi reagere. Vores udgangspunkt er altid at beskytte naturen og de træer, der står på fælles arealer, siger chef for Park & Mobilitet, Jesper Gammeljord Brødsgaard.
Den del af politianmeldelsen, der vedrører et fældet egetræ ved Jupitervænget, fastholdes og efterforskes fortsat af politiet.
Esbjerg Kommune vil nu gennemgå og skærpe de interne procedurer, så fældninger fremover registreres ensartet og korrekt.
– Vi beklager, at denne registrering ikke var i orden, men det ændrer ikke på, at vi tager ulovlig fældning på kommunale arealer meget alvorligt. Træer er en vigtig del af vores natur og bymiljø, og derfor vil vi stadig reagere med politianmeldelse, hvis træer fældes uden tilladelse, slutter Jesper Gammeljord Brødsgaard.
Kontakter
Jesper Gammeljord Brødsgaard, park & mobilitetschef, 40 20 88 16, jebrd@esbjerg.dk
Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
seminarieHuset åbner dørene: Kom indenfor og oplev det nye hus23.9.2026 13:38:32 CEST | Pressemeddelelse
Efter en omfattende ombygning står seminarieHuset i Ribe klar som et fælles hus for skole, kultur og fritid. Det markeres tirsdag den 29. september med åbent hus for alle.
ESE Festival vender tilbage – nu kan du være med21.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 22. til 31. januar 2027 vender ESE Festival tilbage med kultur, fællesskab og nye oplevelser midt i den mørke vintertid. Festivalen bliver skabt af mennesker i hele Esbjerg, og nu åbner tilmeldingen for alle, der har en idé til programmet.
Kvindelandsholdet vender tilbage til Esbjerg: Nu skal hele Sydvestjylland i rødt og hvidt18.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 5. december kl. 14 bliver Esbjerg Stadion igen hjemmebane for Danmarks kvindelandshold, når Zambia gæster Vestkysten i en vigtig VM-forberedelseskamp.
Ny organisering skal styrke formidlingen af Esbjergs historie16.9.2026 14:29:34 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommune og Museum Vest har udarbejdet en model, der skal skabe nye muligheder for at formidle Esbjergs historie i bygningen, der i dag huser Esbjerg Museum på hjørnet af Torvegade og Nørregade. I 2027 overgår formidlingen efter planen til Esbjerg Kommune.
Sporten rykker ud af Musikhuset og ind i hallerne: Esbjerg får ny stor Sportslørdag15.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sæt stort kryds i kalenderen lørdag den 23. januar 2027. Her bliver idrætsfaciliteterne omkring Gl. Vardevej fyldt med sport, fællesskab, opvisninger, talks, sportsstjerner og hyldest til både mestre og frivillige, når Sportslørdag Esbjerg afholdes for første gang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum