Carelink A/S

Det bedste fra to verdener: Nyt partnerskab i Albertslund bygger effektstyring og læring ind i driften fra dag 1

10.3.2026 12:54:47 CET | Carelink A/S | Pressemeddelelse

Del

Albertslund Kommune har netop igangsat et nyt projekt sammen med Den Sociale Kapitalfond og Carelink. Projektet er lavet som en social effektinvestering og adskiller sig fra mange klassiske beskæftigelsesforløb ved at kombinere et stort, løbende optag med en anderledes organisering. I stedet for den klassiske bestiller-udfører model bliver de kommunale medarbejdere tætte kollegaer med leverandørens medarbejdere, idet de arbejder side om side i et fælles team, hvor der også er delt ledelsesansvar mellem en leder fra Albertslund Kommune og en leder fra serviceleverandøren Carelink. Det kan lægge grobunden for en anden måde at tænke samarbejdsmodeller i beskæftigelsesindsatsen på, når beskæftigelsesreformen skal implementeres, hvor organisatorisk læring og effektskabelse kobles tæt sammen og bliver en del af dagligdagen. 

Målet er at hjælpe udsatte og ledige borgere i bæredygtig selvforsørgelse gennem en helhedsorienteret indsats. 

Stor skala og løbende optag 
Indsatsen er bygget til et stort og fleksibelt optag. Fra start visiteres 220 borgere, hvor ca. 80% er aktivitetsparate. Herefter kan der løbende visiteres yderligere borgere ind, når eksisterende borgere bliver selvforsørgende. Samlet har indsatsen dermed potentiale til at komme +300 borgere til gode. 

Målgruppen er aktivitetsparate og jobparate borgere. Fælles for målgruppen er, at der er et ordinært jobperspektiv, men også brug for en ekstra indsats for at komme i gang eller vende tilbage til arbejdsmarkedet. Der er brug for at fjerne en række sten på vejen, som kan omhandle flere forskellige forhold i borgerens liv, og derfor bliver det helhedsorienteret perspektiv centralt i indsatsen. 

Ægte partnerskab med delt ledelsesansvar 
Det fælles team bestående af både kommunale medarbejdere og medarbejdere fra Carelink gennemgår alle en fælles onboarding og kompetenceudvikling, og teamsamarbejdet er tilrettelagt, så læring, metodeudvikling og effektstyring bliver en del af den daglige drift.  

Den fælles organisering skal skabe “det bedste fra to verdener”: Kommunens viden om borgerne, myndighedsrollen og den lokale kontekst kombineret med leverandørens erfaring med specialiserede metodekompetencer og viden fra andre kommuner. Ambitionen er samtidig, at kommunen fra dag 1 kan trække læring direkte ud af praksis og på sigt skalere relevante elementer i egen drift. 

“Vi står i en virkelighed, hvor vi både skal lykkes bedre for borgerne og bruge ressourcerne klogere. Derfor er jeg stolt af, at vi i Albertslund tør gå nye veje med et reelt partnerskab, hvor vi deler ansvar og ledelse i hverdagen. Fonden muliggør, at vi kan have dette projekt, hvor vi har valgt, at kommunens medarbejdere og Carelinks medarbejdere skal arbejde side om side, så vi får ikke bare en indsats – vi får også værdifuld læring og metodeudvikling direkte ind i driften. Det har vi politisk sagt ja til i Albertslund, fordi vi mener, at det giver et godt grundlag for at skabe en mere effektiv beskæftigelsesindsats, en bedre service og mere værdi for skatteborgernes penge,” siger Lars Gravgaard Hansen, borgmester i Albertslund Kommune. 

“For os i Carelink handler det her om mere end at levere en indsats – det handler om at tage fælles ansvar for både resultater og læring. Når vores medarbejdere arbejder integreret sammen med kommunens medarbejdere og deler ledelse i hverdagen, skaber vi et stærkere fagligt miljø og en langt tættere kobling mellem metode, effekt og drift. Det giver bedre forudsætninger for at lykkes med borgerne – og for at udvikle en model, der kan inspirere bredere i beskæftigelsesindsatsen,” siger Mette Seeberg, koncerndirektør i Carelink Gruppen.  

 
Styring, ledelse og forankring 

For at skabe de bedste forudsætninger for at lykkes er der etableret et tydeligt styrings- og ledelsessetup mellem kommune, fond og leverandør. Derudover er der indlagt et særskilt lederspor, som skal sikre fælles retning, fremdrift og et stærkt afsæt for den daglige praksis. Direktør på beskæftigelsesområdet Kristine Klæbel fortæller: ”Vi har gennem tiden samarbejdet med forskellige aktører, men her ønsker vi at teste et mere forpligtende format af, hvor vi ledelsesmæssigt står skulder ved skulder i det daglige og er mere fælles om at skabe resultaterne. Det tror vi kan tage læringen i organisationen til et nyt niveau.” 

Den Sociale Kapitalfond investerer i sociale effektinvesteringer, hvor betaling og tilbagebetaling er knyttet til dokumenterbare effekter frem for aktivitet. Til hver case udvælger fonden den bedste leverandør. På den måde hænger økonomien sammen med, om indsatsen faktisk gør en forskel for borgerne. 

Kontakter

Om carelink

Carelink Gruppen er en velfærdskoncern skabt med et formål om at understøtte og udvikle det danske velfærdssystem. Vi tror på, at det offentlige og det private gør hinanden bedre, når vi arbejder sammen og supplerer hinanden.

Carelink Gruppen arbejder for borgerne i hele Danmark – på tværs af både geografi, alder og behov. Vi er en stor landsdækkende dansk velfærdskoncern, men lever i det tætte og det nære. Vi er der for borgernes skyld, og vi finder løsninger, når problemerne opstår. Og vi gør det ordentligt.

Følg pressemeddelelser fra Carelink A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Carelink A/S

Digitale forløb, visuelle avatarer og en online chatfunktion skal sikre hjælp til børn og unge fra familier med misbrugs-problematikker30.7.2025 13:24:15 CEST | Pressemeddelelse

Genklang – et nyt digitalt tilbud lanceres den 1. september og giver børn og unge i hele Danmark, der vokser op i familier med alkohol- eller stofproblematikker, adgang til gratis rådgivning og forløb. Med anonym rådgivning og et digitalt forløb bliver det markant lettere at få hjælp – uanset hvor i landet man bor.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye