Oplev dinosauræg, fossile fugle og vilde fjer i påskeferien
10.3.2026 12:45:00 CET | Statens Naturhistoriske Museum - Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Statens Naturhistoriske Museum inviterer til spændende aktiviteter, hvor børn og voksne kan udforske æggenes og fjerenes forunderlige verden.

Hvad har en dinosaur og en påskekylling til fælles? Og hvad bruger påskekyllingen egentlig sine dun til? I påskeferien kan du komme tæt på fascinerende æglæggende dyr – fra tudser og slanger til fugle og endda dinosaurer.
Bliv klogere på, hvad æg er, og på mange af de forskellige dyr fra både fortid og nutid, der lægger dem, når vi sætter spot på, hvad der er inde bag skallen.
Fra lørdag d. 28. marts til mandag d. 6. april kan du blive en del af museets aktiviteter. Du kan blandt andet møde museets formidlingsværter, der fortæller fascinerende historier om alt fra fossile fugle til dinosauræg og du kan teste din viden i Den Store Æggequiz.
I udstillingen ’Vilde vidunderlige verden’ kan du gå på opdagelse blandt fantastiske fugle og andre æglæggere, og her kan du også møde verdens mest uheldige æggesnog.
I Naturhistorisk værksted kan børn og voksne lære mere om æg og fjer og du kan selv gå på opdagelse blandt alskens naturhistoriske genstande.
Alle aktiviteter er gratis, når der er indløst entré til museet.
Kontakter
Robin Matthew CrispPressemedarbejderStatens Naturhistoriske Museum
Tlf:20 10 13 48rmc@snm.ku.dkBilleder

Om Statens Naturhistoriske Museum
Statens Naturhistoriske Museum er smukt beliggende i hjørnet af Botanisk Have nær Nørreport Station. Museet er nationalmuseum for naturhistorien i Danmark og har ansvaret for forvaltningen af de nationale naturhistoriske samlinger og den tilknyttede forskning og formidling. Samlingerne udgør museets absolutte kerne. De omfatter ca. 14 millioner genstande indsamlet over 400 år; heriblandt skind, skeletter, dyr i sprit, insekter på nål, planter på herbarieark, fossiler, mineraler og meteoritter. Hertil kommer de levende samlinger i Botanisk Have, der omfatter ca. 8.000 forskellige plantearter såsom orkidé, kaktus, kødædende planter og eksotiske træarter.
Adresse:
Øster Voldgade 5–7, 1350 København K

Følg pressemeddelelser fra Statens Naturhistoriske Museum - Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Statens Naturhistoriske Museum - Københavns Universitet
Første hvaløglefossil fundet i Danmark føjer ny viden til Skandinaviens fossilhistorie5.11.2026 06:04:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyt studie dokumenterer det første hvaløglefossil fundet i Danmark og viser, at fortidens havøgler også var til stede i den sydlige del af Skandinavien. Forskerne mener, at fossilet kan være transporteret til den jyske vestkyst af istidens gletsjere.
Nyt studie rykker ved grundforståelsen af hajers skeletter26.10.2026 11:01:00 CET | Pressemeddelelse
CT-scanninger af hajer fra museets samlinger afslører, at dybhavshajer har blødere skeletter end hajer fra lavere vand, og at forskellene tilsyneladende skyldes leveforhold frem for slægtskab.
Nyt laboratorium skal bruge DNA fra naturhistoriske samlinger til at forstå fremtidens natur22.10.2026 06:04:00 CEST | Pressemeddelelse
En bevilling på 6,8 millioner kroner fra Villum Fonden gør det muligt for Statens Naturhistoriske Museum at etablere Danmarks første forskningslaboratorium med fokus på museomics. Her skal moderne DNA-teknologi åbne for ny viden fra naturhistoriske museumssamlinger. Ambitionen er at styrke europæisk forskning i biodiversitet, klimaforandringer og andre globale udfordringer.
Ny hvepseart fundet i Danmark15.10.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
En 24 timer lang bioblitz i Naturnationalpark Gribskov resulterede i registreringen af 1.389 forskellige arter – heraf 41 rødlistede. Blandt fundene er en snyltehveps, som ikke tidligere er fundet i Danmark.
Sidste chance for at opleve Statens Naturhistoriske Museum på Øster Voldgade2.10.2026 06:04:00 CEST | Pressemeddelelse
Efterårsferien bliver en af de sidste muligheder for at opleve Statens Naturhistoriske Museums udstillinger på Øster Voldgade, inden dørene lukkes og museet gør klar til åbningen af det nye museum 6. marts 2027.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum