Energi Fyn inviterer til valgmøde om energi og klima
11.3.2026 15:49:43 CET | Energi Fyn | Pressemeddelelse
Hvordan sikrer vi en stabil energiforsyning og hurtig udbygning af elnettet på Fyn, samtidig med at Danmark når sine klimamål?
Det er blandt de centrale spørgsmål, når Energi Fyn inviterer til valgmøde onsdag den 18. marts kl. 16.30 i Odense.

På valgmødet deltager seks folketingskandidater, som vil diskutere nogle af de vigtigste spørgsmål for både Danmark og Fyn i de kommende år.
Valgmødet finder sted hos Energi Fyn på Sanderumvej 16 i Odense SV kl. 16.30. Dørene åbner kl. 16.00, hvor der er kaffe og mulighed for netværk.
De deltagende kandidater er:
- Lars Aagaard, Moderaterne
- Jeppe Bruus, Socialdemokratiet
- Karsten Hønge, SF
- Anja Lund, Venstre
- Joachim Hoffmann-Petersen, Det Konservative Folkeparti
- Anastasia Milthers, Radikale Venstre
Energi og klima fylder stadig mere i den politiske debat. På Fyn er udbygningen af elnettet og den grønne omstilling centrale emner, samtidig med at der er behov for at sikre en stabil og robust energiforsyning.
Energi spiller også en voksende rolle i den internationale sikkerhedspolitiske situation, hvor Danmarks forsyningssikkerhed og økonomi i stigende grad afhænger af stabil adgang til energi i en verden præget af konflikter og udsving på energimarkederne.
Valgmødet vil give publikum mulighed for både at høre kandidaternes synspunkter og stille spørgsmål – ikke kun om energi og klima, men også om andre emner, der præger valgkampen.
Alle interesserede er velkomne. Tilmelding er ikke nødvendig.
Nøgleord
Kontakter
Ida OutzePressekontaktEnergi Fyn
Tlf:+45 51 81 59 08iou@energifyn.dkOm Energi Fyn
Energi Fyn er en moderne energikoncern ejet af 220.000 fynske andelshavere.
Vi deltager aktivt i udviklingen af et bæredygtigt energisystem blandt andet via projekter inden for elektrificering, solceller, vindmøller, elbiler, varmepumper og energirådgivning.
Vi sælger el, naturgas, varmepumper og ladeløsninger. Vi udruller fibernet på Fyn og tilbyder forskellige bredbåndsløsninger. Vi etablerer og driver gadebelysningen i flere kommuner på Fyn, ligesom vi etablerer andre former for ude- og effektbelysning. Herudover håndterer vi afregning og kundeservice for flere forsyninger på Fyn.
Energi Fyns datterselskab, Vores Elnet, ejer og driver elforsyningsnettet på størstedelen af Fyn og har stort fokus på at udbygge elnettet, så vi også i fremtiden har et robust og stabilt elforsyningsnet, der understøtter den grønne omstilling.
Vi investerer i forskning, kultur og udvikling blandt andet via vores to fonde, som hvert år uddeler midler til projekter, der er til gavn for fynboerne og Fyn.
Vores hovedsæde er placeret i Odense, hvor vi beskæftiger over 430 medarbejdere på en række fagområder inden for teknik, it, administration, økonomi, kundeservice med mere.
Følg pressemeddelelser fra Energi Fyn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energi Fyn
Taget tjener penge, når medarbejderne går hjem5.10.2026 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Når medarbejderne går hjem, kan virksomheders tage arbejde videre. Det gør de hos Alusteel, hvor solpaneler på bygningernes tage både leverer billigere strøm til virksomhedens produktion i dagstimerne og skaber en ekstra indtægt efter fyraften.
Stor interesse for Energi Fyn-valget: 148 kandidater stiller op23.9.2026 08:20:14 CEST | Pressemeddelelse
Interessen for at få indflydelse på Energi Fyns fremtid er stor. Da fristen for at stille op til Energi Fyns repræsentantskabsvalg udløb, havde 148 andelshavere meldt deres kandidatur. Dermed bliver der kampvalg i alle fem valgområder.
Danskerne frygter varmeregningen uden at kende den22.9.2026 13:00:18 CEST | Pressemeddelelse
Hver anden boligejer ved ikke, hvad opvarmningen af deres hjem koster. Alligevel bekymrer næsten alle sig om stigende energipriser.
Din elbil kan koste dig over fem gange mere end nødvendigt2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En elbilist med et gennemsnitligt kørselsbehov kan nøjes med en årlig ladeudgift på under 1.000 kr. Men uden fokus på elpriserne kan regningen ende på mere end 5.000 kr. om året.
I august har tidspunktet været vigtigere end forbruget31.8.2026 14:45:25 CEST | Pressemeddelelse
For elforbrugere har august været den dyreste måned siden energikrisen i 2022, men tallene viser også noget andet. Forskellen mellem dagens billige og dyre timer har været stor, så det har for alvor givet mening at holde øje med udsving og flytte forbruget.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum