6 gode råd: Sådan kører du sikkert i tåge
10.3.2026 10:31:45 CET | Rådet for Sikker Trafik | Pressemeddelelse
De sidste dage har blandt andre politiet advaret om tæt tåge og risiko for ulykker. Det får nu Rådet for Sikker Trafik til at opfordre bilisterne til at sænke farten, når det er tåget. Det er også en god ide at få styr på tågelygterne, før man kører.

Når sigtbarheden er nedsat fx på grund af tæt tåge, er det svært at orientere sig og bedømme fart og afstande. Kører du for tæt og for hurtigt, øger det risikoen for, at du ikke kan nå at bremse i tide, hvis der fx pludselig opstår kø.
Det er vigtigt, at du sætter farten så langt ned i tågen, at du kan nå at reagere og bremse på den strækning, du kan se foran bilen. Og at du ikke lader sig friste til at køre hurtigere, selvom andre trafikanter kører hurtigere eller overhaler dig.
Det er vigtigt, at man kører efter forholdene, og ikke bare blindt følger efter de andre i trafikken uden at sænke farten tilstrækkeligt. Vi har set en del ulykker, hvor det er gået galt på grund af for høj hastighed i tåge, siger Jakob Bøving Arendt, administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik.
Få styr på tågelygterne før du har brug for dem
Har du selv svært ved at se baglygterne på bilen foran, er det en god idé at tænde tågebaglyset på sin egen bil, hvis den har tågelygter. De giver et kraftigt rødt lys, som gør det nemmere for bagvedkørende at se dig på afstand.
Hvis det er længe siden, du har haft brug for tågelygterne, er det en god ide at genopfriske, hvordan du tænder og slukker dem, før du kører afsted.
Hvis du i tvivl om, din bil har tågelygter og hvordan de tændes og slukkes, så gør dig selv den tjeneste at prøve alle bilens lygter og indstillinger igennem, mens du holder stille. Du kan for eksempel tjekke det ved at se på refleksionerne fra lygterne i en rude. På den måde ved du, hvordan alt lyset på bilen fungerer, når du får brug for det, og du undgår at skulle lede efter den rigtige knap under kørslen, siger Jakob Bøving Arendt, administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik.
Tågelygterne foran på bilen kan hjælpe dig med at se fremad. De lyser vejen op i lav højde og kan give bedre udsyn end bilens nærlys, da tågelygterne kaster lyset ned ”under” tågen på vejen. Du skal ikke tænde det lange lys, da lyset blot reflekteres i vanddråberne i tågen og gør dit udsyn endnu dårligere.
Er der lys i baglygterne?
Mange biler har automatisk lys, der tænder nærlyset og dermed baglygterne i nedsat sigtbarhed og mørke. Men det er ikke altid, at sensoren registrerer tåge. Er du i tvivl, om der lys i dine baglygter, så tænd for nærlyset. Så er du sikker på, at der er lys i baglygterne.
Tjek dine tågelygter: Se hvordan symbolerne for tågelygter ser ud
Gode råd ved kørsel i tåge (kilde: Rådet for Sikker Trafik):
- Tag afsted i ekstra god tid, hvis der meldes om tåge.
- Sæt farten ned og tilpas den efter sigtbarheden.
- Hold god afstand til køretøjer foran.
- Tjek at dine baglygter er tændt – tænd nærlyset, hvis du er i tvivl.
- Tænd tågebaglygten i tæt tåge, men husk at slukke den igen, når tågen letter.
- Brug tågelygterne foran, hvis de giver bedre udsyn – men aldrig det lange lys.
Kontakt:
Rådet for Sikker Trafiks presseafdeling: 39163969 / presse@sikkertrafik.dk
Billeder

Rådet for Sikker Trafik er en privat sammenslutning af offentlige myndigheder og private organisationer, der arbejder for at øge trafiksikkerheden. Medlemmerne af Rådet er dels offentlige myndigheder og dels private organisationer.
Rådet for Sikker Trafiks arbejde omfatter bl.a. kampagner, undervisningsmaterialer og rådgivning. Administrerende direktør for Rådet for Sikker Trafik er Jakob Bøving Arendt.
Se mere på www.sikkertrafik.dk
Følg pressemeddelelser fra Rådet for Sikker Trafik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rådet for Sikker Trafik
Undervisning og personlige historier skal få flere unge sikkert gennem trafikken18.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
(Klausuleret til fredag 18/9 kl. 06:00) Er du født i 00'erne, er risikoen for at blive involveret i en alvorlig trafikulykke markant højere end for gennemsnitsbefolkningen. Hvis kurven skal knækkes, kræver det bl.a. mere færdselsundervisning og stærke personlige fortællinger, der sætter sig fast hos de unge, mener Rådet for Sikker Trafik og GF Fonden (kommunale tal).
De her bilister er ofte uopmærksomme bag rattet15.9.2026 05:57:00 CEST | Pressemeddelelse
Bilister mellem 25 og 34 år er en af de aldersgrupper, der har den mest afslappede holdning til at være uopmærksom bag rattet. Det viser en undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik og Alm. Brand, der med en ny kampagne vil ændre på det (regionale ulykkestal).
Midtjyderne overhaler københavnerne på cykelstien14.9.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Midtjylland bruger cyklisterne i højere grad hjelm, end cyklisterne i København gør. Flere skal have hjelmen på, og nyt tiltag skal hjælpe den proces på vej.
Klage til Forbrugerombudsmanden: hurtige køretøjer sælges ulovligt som elcykler11.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hurtige og ulovlige køretøjer, som ofte markedsføres som elcykler uden at være det, fylder på cykelstierne og skaber i stigende grad utryghed og farlige situationer. Rådet for Sikker Trafik og Forbrugerrådet Tænk har klaget over fire forhandlere til Forbrugerombudsmanden for at markedsføre køretøjerne i strid med lovgivningen.
Alle elsker skolepatruljerne, men alligevel er det ikke alle cyklister og bilister der stopper for dem.3.9.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Det påvirker mange, når få cyklister og bilister ikke standser, selv om skolepatruljen er på vej ud for at hjælpe børn over vejen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum