Hvis alle børn og unge skal have glæde af kulturarvsformidling, skal man fokusere på de mest sårbare.

Ny undersøgelse:

Hvis alle børn og unge skal have glæde af kulturarvsformidling, skal man fokusere på de mest sårbare.

For børn og unge med få ressourcer, funktionsnedsættelser eller diagnoser kan mødet med kulturarv have så mange benspænd, at det helt vælges fra. Den problematik har Kulturens Analyseinstitut kortlagt, og konklusionen er overraskende simpel: Hvis kulturformidlingen er rettet mod de udsatte og sårbare, er den stort set rettet mod alle.

Kultur og kulturarv handler om os alle sammen. Det er i mødet med den, vi får nye perspektiver på vores samfund, nation og identitet. Men for børn og unge med få ressourcer, funktionsnedsættelser eller diagnoser kan mødet med kulturarv have så mange benspænd, at det helt vælges fra. Den problematik har Kulturens Analyseinstitut kortlagt i forbindelse med det treårige projekt Verdensarv for alle børn og unge.

Flere har arbejdet med formidling til sårbare børn og unge, men det er første gang, at erfaringer og forskning på området samles, og konklusionen er overraskende simpel: Hvis kulturformidlingen er rettet mod de udsatte og sårbare, er den i det store hele rettet mod alle.

”Vores opgave har været at sikre viden til det kommende formidlingscenter for Roskilde Domkirke. Men de indsigter, vi har samlet, kan i princippet bruges af alle kulturformidlere. Hovedpointen er, at man skal have blik for alle de benspænd, sårbare børn og unge oplever, hvis de skal inkluderes i kulturformidlingen. Det kan være et omfattende arbejde, men til gengæld gælder det, at når man de sårbare, når man stort set alle børn og unge”, fortæller analytiker i Kulturens Analyseinstitut Kathrin Hohmaier, der står bag undersøgelsen.

Tænk hele kunderejsen igennem

Sårbare børn og unge er en blandet gruppe. Nogle har sociale udfordringer med fattigdom i hjemmet. Andre har diagnoser eller fysiske handicap. Derfor skal kulturinstitutionerne ikke kun tage højde for, hvad der sker lokalt på udstillingsstedet. Det er ikke nok at lave en kørestolsrampe eller have en pædagog ansat, hvis problemet fx er, at man ikke har råd til transporten eller hvis alene tanken om at besøge en kulturinstitution udfordrer trygheden i de daglige rutiner. Man er nødt til at se på hele ”kunderejsen”:

”Et barn med autisme kan blive voldsomt udfordret bare ved tanken om en skoleudflugt, der bryder med hele den trygge dagligdagsrutine. Og nogle unge fra ressourcesvage hjem har måske ikke engang råd til transporten. Det kan indretning af en udstilling ikke løse alene. Men ved at tænke tryghed ind i hele kunderejsen, får man medregnet de benspænd, sårbare børn og unge oplever”, fortæller analytiker i Kulturens Analyseinstitut Kathrin Hohmaier, der har lavet undersøgelsen.

Fem fokusområder – tryghed i alle

Tryghed er et gennemgående tema, når det handler om formidling til sårbare. Tryghed sikrer adgang og deltagelse, det sikrer tillid til stedets forudsigelighed, imødekommenhed og muligheder for at navigere i. Undersøgelsen peger på fem områder, der alle bidrager til at skabe tryghed:

1. Adgang
2. Forberedelse
3. Rum
4. Pædagogik
5. Udvikling

Hvis man kan etablere tryghed indenfor hvert område, kan man inkludere sårbare børn og unge – og alle andre.

Roskilde Domkirke får hvert år besøg af mange tusind børn og unge, og man vil gerne være endnu bedre til at formidle til de unge gæster med særlige behov, og er allerede i gang med at omsætte de første resultater fra Kulturens Analyseinstitut til praksis.

”Projektet er en kæmpe gave – ikke kun til sårbare børn og unge, men til os alle. Resultaterne fra Kulturens Analyseinstitut har gjort os klogere på, hvordan selv små tiltag og tydelig kommunikation om tilgængelighed kan skabe tryghed og gøre et besøg muligt. Vi tager resultaterne i brug med det samme, både i vores undervisning og i den måde, vi organiserer besøg på, og de vil udgøre fundamentet for udviklingen af formidlingsindsatser til ’Verdensarv for alle børn og unge’. Vi glæder os til at dele vores erfaringer med alle, der arbejder med denne målgruppe, så vi kan skabe endnu flere meningsfulde oplevelser med verdensarven," siger formidlingschef i Roskilde Domkirke, Sara Peuron-Berg.

Om projektet

Det treårige projekt Verdensarv for alle børn og unge har til formål at udvikle og teste kulturformidlingsaktiviteter for alle børn og unge, med særligt fokus på sårbare og socialt udsatte.

Formålet er at skabe historisk forståelse blandt børn og unge igennem formidlingsaktiviteter og at medvirke til national videndeling med kulturinstitutioner med samme fokus.

Samarbejdspartnere omfatter både nationale og lokale aktører, og kulturinstitutioner, skoler, børneinstitutioner og sociale indsatser i Roskilde Kommune og omegn.

Kulturens Analyseinstitut fungerer som videns- og analysepartner og kvalificerer udviklingen af aktiviteter til målgruppen.

Bag projektet står Fonden til Formidling af kulturarven Roskilde Domkirke og ROMU. Liljenborgfonden støtter projektet med fem millioner kroner.

Læs mere her