Københavns Professionshøjskole

Stort projekt skal kickstarte EPX i Region Hovedstaden

9.3.2026 13:00:00 CET | Københavns Professionshøjskole | Pressemeddelelse

Del

Syv uddannelsesinstitutioner i hovedstadsregionen har tilsammen modtaget 26 millioner kroner fra Region Hovedstaden og Socialfonden til projektet Sammen om EPX. Målet er at indsamle erfaringer og dele viden om læring og elevtrivsel frem mod 2030, hvor EPX-uddannelsen træder i kraft.

Københavns Professionshøjskole

Hvordan sikrer vi et attraktivt ungdomsmiljø, hvor både HF-, 10. klasse-, GF1- og EUX-eleven trives? Og hvordan skaber vi et attraktivt alternativ til de øvrige gymnasier, der balancerer praksisfaglighed og teoriundervisning?  

Det skal Egedal Gymnasium & HF, HF Efterslægten, NEXT Uddannelse København, U/NORD, Frederiksberg HF, KVUC og Københavns Professionshøjskole finde svar på frem mod 2030, hvor EPX-uddannelsen optager de første elever. Til det formål har skolerne modtaget 26 millioner kroner fra den Europæiske Socialfond og fra Region Hovedstaden:

”Det er helt afgørende, at den kommende EPX-uddannelse kommer godt fra start og bliver en succes. Vi har brug for, at flere unge vælger en faglært uddannelse eller en professionsuddannelse, hvor vi i dag mangler hænder og hoveder. Derfor er jeg rigtig glad for, at så bredt et partnerskab af uddannelsesinstitutioner går sammen om at udvikle og afprøve nye løsninger. Det kan give os værdifulde erfaringer, så EPX’en kan blive en attraktiv uddannelse med stærke faglige miljøer og gode muligheder for unge,” siger regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S).

Tilsammen har de syv uddannelsesinstitutioner undervisnings- og pædagogiske erfaringer med både 10. klasse, HF samt GF1 på EUD og EUX.  

I projektet skal undervisere fra de forskellige uddannelser samarbejde om at lave undervisningsforløb og undersøge, hvordan skolerne skaber gode ungdomsmiljøer og helhedsorienteret undervisning, der understøtter etableringen af en ny erhvervs- og professionsrettet ungdomsuddannelse i Region Hovedstaden.

Citater:

  • EPX har kun en fremtid, hvis dens didaktiske DNA udvikles som et fælles projekt mellem gymnasier og erhvervsskoler, siger Camilla Rye Jørgensen, rektor Egedal Gymnasium & HF
     
  • Det her projekt viser, hvad vi kan, når vi løfter i flok. Når så mange ungdomsuddannelser går sammen, skaber vi en faglig bredde, som ingen af os kunne opnå alene. Samarbejdet giver os mulighed for at samle erfaringer fra forskellige uddannelsesmiljøer og derigennem styrke grundlaget for, at fremtidens EPX bliver en succes på tværs af hele regionen, siger Flemming Zachariasen, direktør U/NORD.
     
  • Det er vigtigt, at EPX bliver et attraktivt alternativ til de treårige gymnasiale uddannelser (HTX, HHX, STX), og at vi får koblet det bedste fra undervisningen på erhvervsuddannelserne (GF1, EUX), HF og 10. klasse. Projektet er en rigtig god mulighed for netop det, fordi vi hver især har et stort kendskab til de forskellige elevgrupper og kan byde ind med vigtige erfaringer,” siger Ole Heinager, adm. direktør NEXT Uddannelse København.

  • Vi er glade for, at det, der startede som en idé på Efterslægten, er blevet til et stort og stærkt projekt med mange gode partnere. Vi får brug for at lære af hinanden, når vi sammen skal skabe en helt ny uddannelse.  Vi er særligt glade for, at projektet både har fokus på udvikling af de gode faglige forløb og på fællesskaber og trivsel. Det bliver afgørende for, at de unge vælger og trives på den kommende EPX,” siger Søren Dahlin Elmgreen, kst. rektor HF-Centret Efterslægten.

  • Med EPX får fremtidens unge en solid og attraktiv gymnasial uddannelse, hvor teori og praksis spiller tæt sammen. Det kræver fornyet faglig og didaktisk tænkning og et tæt samspil mellem skolerne og omgivelserne. Projektet ”Sammen om EPX” er en unik mulighed for, at vi på en række forskellige uddannelsesinstitutioner i regionen sammen kan afprøve og udvikle nye indsatser rettet mod EPX’en, siger Marianne Leth Weile, rektor Frederiksberg HF.

  • Sammen om EPX er et værdifuldt projekt, fordi det samler lærere og ledere fra HF, EUD, 10. klasse og EUX, som skal indgå i makkerskaber, observationsbesøg, erfaringsudvekslinger og udviklingslaboratorier, hvor pædagogik og didaktik er i fokus. Det brede erfaringsgrundlag på tværs af fagligheder og uddannelsestyper giver et stærkt udgangspunkt for udvikling af EPX. Samtidig har vi fokus på at involvere de unge gennem fremtidsværksteder, interviews, elevpaneler og afprøvninger, hvilket sikrer at eleverne selv får en central stemme i udviklingen af deres fremtidige uddannelse, siger Anita Lindquist, rektor KVUC.

  • Etableringen af EPX kræver et stort udviklingsarbejde – både i forhold til ungemiljøer, didaktik, lærersamarbejde og gode formater for samarbejde med virksomheder og aftagere. Projektet kan bidrage med en innovativ og systematisk ramme for udviklingen, som kan bidrage til at sikre en succesfuld etablering af EPX i Region Hovedstaden – til gavn for de unge, siger Camilla Hutters, centerleder, KP

Om projektet: Sammen om EPX 

  • Projektet er treårigt og starter d. 1. marts 2026. 
  • Den Europæiske Socialfond og Region Hovedstaden støtter projektet med hhv. 10 mio. og 9 mio. kr., mens 6,5 mio. kr. er medfinansiering fra deltagende institutioner.
  • Projektgruppen består af Egedal Gymnasium & HF, som er projektejere, HF Efterslægten, NEXT Uddannelse København, U/NORD, Frederiksberg HF, KVUC og Københavns Professionshøjskole 

For yderligere oplysninger:

Camilla Rye Jørgensen, rektor Egedal Gymnasium & HF, tlf.: 40877744

Flemming Zachariasen, direktør U/NORD, tlf.: 31934290

Ole Heinager, adm. direktør NEXT Uddannelse København, tlf.: 21729588

Søren Dahlin Elmgreen, kst. rektor HF-Centret Efterslægten, tlf.: 21917045

Marianne Leth Weile, rektor Frederiksberg HF, tlf.: 38773800

Anita Lindquist, rektor KVUC, tlf.: 31412011

Camilla Hutters. Leder af Nationalt Center for Erhvervspædagogik, Københavns Professionshøjskole, tlf.: 61706970

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Københavns Professionshøjskole
Download

Links

Følg pressemeddelelser fra Københavns Professionshøjskole

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Professionshøjskole

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye