Højesteret skal afgøre, om danske civilsamfundsorganisationer må føre sag om våbeneksport til Israel ved domstolene

Der er meget på spil, når Højesteret den 10. og 11. marts vurderer, om danske NGO’er – Amnesty International Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke og Oxfam Danmark – skal have mulighed for at efterprøve ved domstolene, om Danmark bryder international ret ved at eksportere våbenudstyr til Israel. 

Organisationerne har sagsøgt den danske stat for at tillade danske virksomheder at eksportere våbendele til F-35-kampfly, som via et amerikansk-ledet forsvarssamarbejde bliver anvendt af Israel til at bombe civile i Gaza.  

Danmark har tilladt eksporten uden at foretage konkrete vurderinger af risikoen for, om den kan bidrage til brud på den humanitære folkeret – herunder krigsforbrydelser. Det strider imod de internationale regler for våbeneksport, som Danmark har forpligtet sig til at overholde. Og derfor vil organisationerne have domstolenes vurdering af sagen. 

Før sagen kan begynde, skal de danske domstole tage stilling til, om NGO’erne har såkaldt retlig interesse i sagen. Højesteret skal altså tage stilling til, om organisationerne er de rette til at føre sagen. 

Vibe Klarup, der er generalsekretær i Amnesty International Danmark, udtaler: 

”Amnesty er verdens største menneskerettighedsorganisation og medskaber af FN’s våbenhandelstraktat. Derfor har vi en afgørende legitim interesse i at kunne føre denne sag, som netop handler om, hvorvidt Danmark overholder internationale regler for våbeneksport. I en tid hvor Danmark opruster, og de internationale spilleregler, som skal beskytte civile, er under pres, er det enormt vigtigt, at vi som relevante organisationer kan gå til domstolene for at sikre, at Danmark overholder international ret.” 

Og sagen er stadig yderst relevant, siger Oxfam Danmarks generalsekretær, Lars Koch: 

”Mange tror formentlig, at der er en reel våbenhvile i Gaza lige nu, men virkeligheden er, at de militære angreb fortsætter. Flere end 500 palæstinensere er blevet dræbt, siden våbenhvilen trådte i kraft, og Israel blokerer fortsat for vores nødhjælp ved grænsen og bruger sult som våben. Derfor er det stadig helt afgørende, at Danmarks medskyldighed stopper.” 

Samtidig er Højesterets afgørelse principiel for den demokratiske kontrol i det danske samfund, siger Haifaa Awad, der er forkvinde i Mellemfolkeligt Samvirke: 

”Det er helt afgørende i et levende demokrati og i en retsstat, at vores politikeres beslutninger kan efterprøves for, om de er i strid med vores internationale forpligtelser. Denne sag handler derfor om helt grundlæggende demokratiske principper, og det er dem, vi som civilsamfund står vagt om, når vi ønsker at prøve lovligheden af den danske stats våbeneksport ved en domstol. Hvis ikke vi kan få lov til at føre denne sag, står vi tilbage med et åbent spørgsmål, om forsvarssamarbejdet med USA sætter retsstatens kontrolmekanismer ud af kraft. I en tid, hvor international lov og ret er under pres overalt i verden, er det afgørende, at vi står fast i Danmark.”  

Hvis Højesteret vurderer, at organisationerne ikke har såkaldt retlig interesse, bliver døren for juridisk kontrol af danske våbeneksporttilladelser i Danmark lukket fuldstændigt. 

En sådan afgørelse kan få vidtrækkende konsekvenser. Det kan betyde, at fremtidige myndighedsbeslutninger med stor offentlig betydning på dette område heller ikke kan afprøves ved domstolene.  

Danmark overlader risikovurdering til USA 

Danmark har tilsluttet sig både FN’s våbenhandelstraktat og EU’s Fælles Regler for våbeneksport, som forpligter Danmark til at sikre, at salg af våben og militært udstyr fra danske virksomheder ikke risikerer at bidrage til overtrædelser af den humanitære folkeret – herunder krigsforbrydelser.   

Hvis der er en klar risiko, er Danmark forpligtet til at stoppe både den direkte og indirekte våbeneksport.  

Danske myndigheder har ikke foretaget den konkrete risikovurdering i forhold til eksport af våbenudstyr til F-35-kampflyene, som cavlingprisvinderne fra 2025, Danwatch og Dagbladet Information, har kunnet dokumentere, ender i Israel. Alligevel mener de danske myndigheder fortsat, at de kan stole på, at USA foretager denne vurdering.  

Men USA har ikke forpligtet sig internationalt til at foretage en risikovurdering af våbeneksporten. USA er ikke medunderskriver af FN’s våbenhandelstraktat. Faktisk har amerikanerne under Donald Trumps første periode som præsident fraunderskrevet traktaten med en notits om, at man ikke ønsker at forpligte sig af traktaten. 

De danske organisationer bag søgsmålet, Amnesty International Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke og Oxfam Danmark, er ikke i tvivl om, at der har været en klar risiko for krigsforbrydelser – og det er stadig tilfældet efter en officiel våbenhvile, da Israel fortsat angriber civile i Gaza.  

Ved at tillade eksport af våbenudstyr til Israel overtræder den danske stat internationale regler for våbenhandel og risikerer samtidig at gøre sig medskyldig i overtrædelser af den humanitære folkeret og – i værste fald – folkedrab. 

Både FN og flere menneskerettighedsorganisationer – heriblandt Amnesty International – dokumenterer på baggrund af deres research, at Israel begår krigsforbrydelser i Gaza blandt andet ved ikke at skelne mellem legitime militære mål og civile hjem og civil infrastruktur. 

Den Internationale Straffedomstol, ICC, har udstedt en arrestordre på Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og forhenværende forsvarsminister Yoav Gallant for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. 

Den Internationale Domstol, ICJ, har desuden fundet det plausibelt, at Israel begår folkedrab i Gaza og har iværksat foreløbige foranstaltninger for at forhindre dette.  

Hverken økonomiske interesser for de virksomheder, der får tilladelse til våbeneksport fra den danske stat, eller Danmarks sikkerhedspolitiske interesser ændrer på Danmarks internationale forpligtelser til at stoppe våbeneksporten, når der er en klar risiko for, at våbnene og det militære udstyr vil blive anvendt til at overtræde den humanitære folkeret.  

Baggrund: 

De sagsøgte i sagen er Udenrigsministeriet og Rigspolitiet.  

Det er Udenrigsministeriet, der vurderer, om der er en klar risiko for, at våben og våbenkomponenter kan blive brugt til at bryde menneskerettighederne og folkeretten, mens det er Rigspolitiet, der giver danske virksomheder den endelige tilladelse eller afvisning til eksport. 

I 2025 afviste Østre Landsret, at organisationerne bag søgsmålet har såkaldt retlig interesse i dansk våbeneksport til Israel og afviste på den baggrund sagen. Den afgørelse er organisationerne uenige i, og da sagen er principiel, skal Højesteret nu tage stilling til, om organisationerne må føre sagen. 

For interview eller yderligere information kontakt: 

Malene Haakansson, pressechef, Amnesty International Danmark, tlf. 25652085/25652075 

Amanda Holmen, presseansvarlig, Oxfam Danmark, tlf. 28198122 

Oliver De Mylius, kampagneleder, Mellemfolkeligt Samvirke, tlf. 25302531