3 ud af 10 mødre går fra fuldtid til deltid, når de får børn

KVINDERNES KAMPDAG

Mødres arbejdsliv bliver påvirket i langt højere grad af forældreskabet end fædres. 3 ud af 10 kvinder går fra fuldtid til deltid, efter de har fået deres første barn. Det gælder kun knap 1 ud af 10 mænd.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Danmarks Statistik, som udkommer på Kvindernes internationale kampdag.

Inden det første barn bliver født, er der meget lille forskel på arbejdstiden blandt kvinder og mænd. Men efterfølgende går tre gange flere kvinder ind mænd fra fuldtid til deltid på under 34 timer om ugen.

"Det er stadig i langt højere grad kvinderne, der neddrosler arbejdslivet, når de får børn," siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Den store forskel i deltidsarbejde i forbindelse med forældreskabet er en af de primære årsager til indkomstuligheden mellem kønnene. Og effekten varer ved længe efter, at det første barn er født.

”Vores analyse peger på, at der med forældreskabet opstår et behov for mere tid i hjemme, men det er fortsat kvinderne, der bærer byrden. Effekten holder ved i mindst ti år og er med til at øge indkomstuligheden mellem kønnene,” siger Lars Andersen.

Stort potentielt arbejdsudbud i velfærdssektoren

Når kvinder går ned i arbejdstid efter fødslen af deres første barn, rammer det også skævt på arbejdsmarkedet. Kvindernes nedsatte arbejdstid koster samlet set 12.600 personer på fuldtid i tabt arbejdsudbud. Samtidig er kvinderne i omsorgsfag i den borgernære velfærd mere tilbøjelige til at arbejde deltid end andre kvinder.

”Der er allerede store rekrutteringsproblemer mange steder i velfærdsstaten, og ifølge fremskrivningerne vil det bare blive værre. Det kunne løse nogle af udfordringerne, hvis det kunne lykkes at skabe mere balance, og få flere af kvinderne tilbage på deres arbejdstid fra før de bliver mødre,” siger Lars Andersen.

Læs analysen her

Analysens hovedkonklusioner

• 3 ud af 10 kvinder går fra fuldtid til deltid efter første barn. Det gælder kun knap 1 ud af 10 mænd.
  
  
• 10 år efter første barns fødsel arbejder beskæftigede mødre i gennemsnit 1,5 timer færre end beskæftigede fædre om ugen. Forskning viser, at forskellene varer ved gennem arbejdslivet.
  
  
• Før første barns fødsel er der stort set ingen forskel på mænd og kvinders gennemsnitlige arbejdstid, så der er et betydeligt arbejdsudbudspotentiale, hvis kvinder kommer tilbage på den arbejdstid, de havde, inden de fik børn. Hvis forskellen i arbejdstid blev reduceret til niveauet, inden de blev forældre, ville det give et arbejdsudbud på 12.600 personer. Det ville samtidig bidrage til at afhjælpe rekrutteringsudfordringer i velfærdssektoren.
  
  
• Tallene peger på, at der i mange familier er et behov for, at den ene forælder går ned i tid, men det er oftest mødrene, der gør det. Forskellen i arbejdstid, der opstår, når man bliver forældre, er en af de vigtigste kilder til indkomstuligheden mellem mænd og kvinder.

Tabel: Mange kvinder i omsorgsfag går på deltid

Tabellen viser andelen af førstegangsforældre, der arbejder deltid ti år efter første barns fødsel, fordelt på køn og udvalgte uddannelser. Kun personer, der arbejdede fuldtid to år før første barn.

	SOSU	Pædagog	Sygeplejerske	Folkeskolelærer	Alle førstegangsforældre
Kvinder	46,5 pct.	36,8 pct.	44,9 pct.	28,9 pct.	29,7 pct.
Mænd	-	13,3 pct.	-	6,5 pct.	9,2 pct.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik

Anmærkning: Kun forældre, som har fået første barn i perioden 2010 til 2012. Kun personer, der arbejdede mere end 34 timer i november to år før året for første barns fødsel. Deltid er afgrænset til personer, der arbejder mindre end 34 timer om ugen. Der er relativt få mandlige SOSU'er og sygeplejersker, der opfylder disse kriterier, og derfor er de udeladt af figuren.

Læs analysen her