Østjyllands Politi

Alvorligt færdselsuheld i Grenaa - kvinde i kritisk tilstand

Del

6.3.2026 14:40:30 CET | Østjyllands Politi 

Vidner, der måtte have overværet episoden og i den forbindelse have brug for nogle at tale med den om, kan gratis rette henvendelse til Offerrådgivningen på telefonnummer 116 006 og få professionel hjælp.

Østjyllands Politi hører også stadig gerne fra vidner med kendskab til episoden, som fortsat er under efterforskning. Det formodede køretøj er netop blevet udfundet af politiet og beslaglagt til sagen. Pt. ikke yderligere kommentarer til sagen. Århusvej er genåbnet i begge retninger.

6.3.2026 13:29:29 CET | Østjyllands Politi 

Vi har foretaget anholdelse af en 29-årig mand, som vi formoder har påkørt en 77-årig kvinde på Århusvej i Grenaa. Episoden fandt sted kl. 10.47, og den 29-årige mand blev anholdt omkring kl. 13.05 på Lyngdalvej i Grenaa. Ifølge politiets oplysninger kom manden kørende i en bil, da han påkørte den kvindelige fodgænger og efterfølgende flygtede fra stedet. De nærmere omstændigheder omkring episoden er endnu ikke klarlagt.

6.3.2026 12:07:28 CET | Østjyllands Politi 

Vi håndterer i øjeblikket et alvorligt færdselsuheld i krydset Århusvej/Vestre Skovvej. En påkørt kvinde er blevet fløjet med lægehelikopter til hospitalet i kritisk tilstand. De pårørende er underrettet om episoden.

Århusvej er lukket for gennemkørsel, hvorfor billister skal foretage omkørsel ad Vestre Skovvej til Skovbrynet og videre ad Skovhegnet og ud på Aarhusvej. Tidshorisont pt. ukendt. En bilinspektør er blevet tilkaldt for at få klarlagt et hændelsesforløb op til påkørslen.

Abonner på myndighedsmeddelelser fra Østjyllands Politi

Abonner på alle kommende myndighedsmeddelelser fra Østjyllands Politi ved at registrere din mailadresse nedenfor. Du kan altid ophæve dit abonnement igen.

Flere meddelelser fra Østjyllands Politi

Midlertidigt militært område på Aarhus Havn18.8.2026 06:53:45 CEST | Myndighedsmeddelelse

Østjyllands Politi har givet samtykke til, at der er i perioden fra 18. August kl 07.00 til den 20. August kl 2026 oprettes et midlertidigt militær område (MMO) på et område af Aarhus Havn. Det sker i forbindelse med opmarch og bevogtning af sensitivt materiel forud for udskibning. Der vil være tydelig markering og afspærring af området, som vil være bevogtet af Forsvaret. Der er droneoverflyvningsforbud over området. For yderligere info henvises til Forsvaret.

Alvorligt færdselsuheld ved Randers16.8.2026 13:05:11 CEST | Myndighedsmeddelelse

Østjyllands Politi er til stede på Hammelvej ved Haslund per Randers, hvor der har været et alvorligt færdselsuheld. En motorcykel og en bil er kørt sammen, hvorved den 66-årige mandlige fører er afgået ved døden. Den 45 kvindelige passager er i kritisk tilstand, mens passagerene i bilen er uskadte. Hammelvej er spærret i begge retninger, hvorfor alle trafikkanter opfordres til at søge andre veje. Østjyllands Politi kan ikke oplyse yderligere for nuværende.

Alvorligt FUH Randers13.8.2026 16:45:13 CEST | Myndighedsmeddelelse

Opfølgning på færdselsuheldet i Randers. I forbindelse med et færdselsuheld imellem en lastbil og en cyklist kl. ca. 1511 d.d. i en rundkørsel ud for Hobrovej nr. 109, 8920 i Randers NV er en 15 årig pige desværre afgået ved døden. Vi arbejder stadig på stedet, hvorfor der stadigvæk vil være afspærret for trafik forbi stedet. En bilinspektør er tilkaldt for at foretage yderligere undersøgelser. Vi har ikke yderligere kommentarer. Vagtchefen.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye