Nu ruller Vinter-PL: Her er disciplinerne, du skal følge
6.3.2026 21:33:56 CET | Parasport Danmark | Pressemeddelelse
Fredag aften blev de Paralympiske Vinterlege 2026 i Milano-Cortina officielt skudt i gang. Her er disciplinerne, du skal holde øje med frem til den 15. marts.

Fredag aften blev de Paralympiske Vinterlege 2026 indledt med åbningsceremonien i Arena di Verona. Nu venter ni dage med intense konkurrencer, imponerende præstationer og masser af spænding på sne og is.
Den danske sitskiløber Adam Nybo skal i aktion i disciplinerne slalom og storslalom den 13. og 15. marts. Indtil da kan du læse med her og få tips til, hvad der ellers er værd at se under legene.
Formel 1 på ski
Selvom Danmark ikke er repræsenteret i de alpine fartdiscipliner, er det svært at komme uden om super-G og styrtløb, hvis man vil opleve nogle af de største wow-øjeblikke.
De to discipliner bliver ofte kaldt for de Paralympiske Vinterleges Formel 1. Her suser atleter med forskellige handicap ned ad stejle pister i høj fart – f.eks. synshæmmede med guider. Dét må i den grad siges at være en spektakulær kombination af mod, teknik og fart, som hver gang leverer nogle af legenes mest imponerende billeder.

Snowboard med direkte dueller
Snowboardkonkurrencerne, og herunder finalerne i banked slalom og snowboard cross, er særligt publikumsvenlige. Efter de indledende runder går de otte bedste videre til en knockoutfase, hvor nummer ét møder nummer otte, to møder syv og så videre. Taberen er ude, vinderen går videre – indtil de to bedste står i finalen.

Langrend og skiskydning med tæt konkurrence
Langrend og skiskydning byder traditionelt set på nogle af Vinter-PLs mest spændende opgør.
Særligt sprintdistancerne og 10 kilometer i langrend kan give tætte dueller på sporet, mens skiskydningens sprint- og pursuitløb kombinerer høj fart med præcision på skydebanen. Her kan små fejl hurtigt kan ændre hele løbet.

Vilde opgør i para-ishockey
Er du fan af fart og kappestrid, så er para-ishockey værd at se. Sporten minder på mange måder om klassisk ishockey, men spillerne sidder i stedet i specialbyggede kælke på isen. Atleterne bevæger sig frem ved hjælp af to korte stave, som både bruges til at skubbe sig frem på isen og til at spille pucken. Det giver et hurtigt og intenst spil med masser af tempo, tacklinger og dramatik på isen.

Hold øje med de nordiske profiler
Selvom Danmark kun stiller med Adam Nybo, er der flere stærke profiler fra de nordiske lande, som er værd at følge under legene. Sverige stiller blandt andet med langrends- og skiskydningsstjernen Zebastian Modin samt den stående alpinløber Ebba Årsjö. Norge har også store ambitioner ved legene og håber blandt andet på stærke resultater fra sitskiløberen Jesper Pedersen og landsholdet i para-ishockey.
Se DR's sendeplan ved Vinter-PL her:
https://www.dr.dk/drtv/kategorier/sport/ol
Følg med på:
www.paralympiskelege.dk
@danmarktilPL
@Adamnybo
Appen "Paralympic Games" for programinfo, opdateringer og nyheder.
Kontakter
Nadia Meisner JensenKommunikationskonsulentParasport Danmark
Tlf:+45 28 19 10 08nam@parasport.dkNicklas BjaalandParalympisk Chef de MissionDanmarks Idrætsforbund (DIF)
Tlf:29723839nbj@dif.dkOm Parasport Danmark
Parasport Danmark arbejder for, at alle mennesker med handicap eller særlige behov får mulighed for at dyrke idræt – uanset niveau, alder eller type af funktionsnedsættelse. Forbundet støtter og udvikler idrætstilbud i foreninger og kommuner over hele landet og organiserer både breddeaktiviteter og elitesport.
Parasport Danmark er Danmarks nationale paralympiske komité og repræsenterer samtidig Special Olympics i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Parasport Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Parasport Danmark
Nyt kapitel i rigsfællesskabets parasportsamarbejde19.2.2026 13:15:04 CET | Pressemeddelelse
Grønlands Idrætsforbund/Parasport (GIF) og Parasport Danmark har indgået en samarbejdsaftale om kvoteansøgninger og udtagelse af atleter til Special Olympics World Winter Games.
Nyt partnerskab skal støtte skadesramte atleter2.2.2026 10:40:35 CET | Pressemeddelelse
Et nyt samarbejde mellem Parasport Danmark og Lone og Kaj Nielsens Familiefond skal støtte atleter, der er kommet til skade ved udøvelse af sport. Partnerskabet har desuden fokus på at styrke idrætsmulighederne i ridning, sejlsport og atletik.
Adam Nybo er udtaget til de Paralympiske Vinterlege 202622.12.2025 14:42:27 CET | Pressemeddelelse
Sitskiløberen Adam Nybo er som den eneste dansker blevet udtaget til de Paralympiske Vinterlege i Milano-Cortina 2026.
Alexander Hillhouse kåret som verdens næstbedste i parasvømning på tværs af alle klasser19.12.2025 14:28:56 CET | Pressemeddelelse
Alexander Hillhouse har netop opnået en helt særlig international anerkendelse, da han er blevet kåret som verdens 2. bedste mandlige parasvømmer på tværs af alle handicapklasser i forbindelse med Para Swimming World Series Awards 2025.
Bordtennis Danmark henter erfaring fra parasportens elite ind på ungdomslandsholdet17.12.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Peter Rosenmeier tiltræder som ansvarlig landstræner for det danske U21/U19 landshold i bordtennis. Ansættelsen af den internationale parasportsprofil markerer et tættere samarbejde mellem parasporten og den almene eliteidræt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum