Mindeord om Vagn Therkel Pedersen
6.3.2026 12:56:40 CET | Tønder Kommune | Pressemeddelelse
Borgmester Jørgen Popp Petersen, skriver på vegne af Tønder Kommune, følgende mindeord over Vagn Therkel Pedersen
Tidligere borgmester i Tønder Kommune, Vagn Therkel Pedersen, er gået bort i en alder af 80 år.
Med hans død har vores egn mistet en markant skikkelse fra en vigtig periode i det lokale politiske liv. Vagn Therkel Pedersen engagerede sig gennem mange år i udviklingen af sit lokalområde og i arbejdet for de lokalsamfund, der udgør den sydvestjyske del af landet.
Han kom ind i kommunalpolitik med rødder i erhvervslivet og med et indgående kendskab til egnen. Det var tydeligt, at ønsket om at bidrage til udviklingen i lokalområdet var en stærk drivkraft for ham.
I 2002 blev han valgt som borgmester i Bredebro. Her arbejdede han for udviklingen af kommunen og for at styrke det lokale sammenhold. Han var optaget af, at også de mindre bysamfund skulle have gode muligheder for udvikling, og han deltog ofte i arrangementer og aktiviteter rundt omkring i kommunen.
Da Kommunalreformen i Danmark i 2007 samlede flere kommuner til én ny, blev Vagn Therkel Pedersen den første borgmester i Tønder Kommune. Det var en tid med store forandringer, betydelige udfordringer og nye samarbejder på tværs af tidligere kommunegrænser.
Kommunesammenlægningen var alt andet lige en særdeles krævende proces, hvor en ny kommune skulle bygges op, og hvor en ny politisk kultur skulle etableres. Det var et stort og vigtigt arbejde, som lykkedes, og som han var med til at sætte retning for fra begyndelsen. I den proces var han med til at tage de første skridt og til at lægge fundamentet for den kommune, vi kender i dag.
Udviklingen af egnen lå ham på sinde. Han arbejdede blandt andet for at styrke turismen og for at gøre opmærksom på de særlige kvaliteter, som området rummer – naturen, kulturhistorien og de stærke lokalsamfund. Samtidig var han optaget af at skabe gode vilkår for erhvervsliv og arbejdspladser i kommunen.
Hans tid i politik bød også på udfordringer, og de sidste år i borgmesterembedet blev svære for ham. Men uanset dette spillede Vagn Therkel Pedersen en central rolle i en periode, hvor der blev lagt et nyt fundament for det kommunale samarbejde i vores område.
Mange vil huske ham som en engageret borgmester, der gerne tog del i det lokale liv, og som havde et oprigtigt ønske om at gøre en forskel for den egn, han følte sig tæt knyttet til.
Med hans bortgang tager vi afsked med en tidligere borgmester, som var med til at forme begyndelsen på Tønder Kommune, og som gennem sit virke satte spor i vores fælles historie.
På vegne af Tønder Kommune sender jeg mine tanker til hans familie og nærmeste.
Æret være hans minde.
Nøgleord
Kontakter
Jørgen Popp PetersenBorgmesterTønder Kommune
Tlf:21 42 90 74jrp@toender.dkFølg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Medaljevindere og frivillige ildsjæle søges – hvem skal have et særligt skulderklap?4.3.2026 14:24:51 CET | Pressemeddelelse
Kultur- og Fritidsudvalget og FritidsForum søger prismodtagere til årets store prisfest inden for foreningslivet.
Tønder Kommune har åbnet Sociale Sundhedsklinikker4.3.2026 10:24:35 CET | Pressemeddelelse
Siden januar har Tønder Kommune haft et nyt tilbud: Sociale Sundhedsklinikker. Formålet er at skabe tryghed og let adgang til sundhedshjælp for borgere, som har svært ved selv at opsøge hjælp i sundhedsvæsenet.
Gøgl- og Musikfestival står for døren24.2.2026 08:31:38 CET | Pressemeddelelse
Traditionen tro er der fest, farver og musik, når Voksen Socialområdet lægger hus til den årlige Gøgl- og Musikfestival.
Pulje skal hjælpe børn og unge ind i nye fællesskaber4.2.2026 11:08:00 CET | Pressemeddelelse
Ikke alle børn og unge finder naturligt ind i fællesskaberne i skole- og fritidslivet. Nogle trækker sig stille, andre falder helt ud af aktiviteter, de tidligere har været en del af. For at give flere børn og unge mulighed for at høre til, har Tønder Kommune afsat midler til Pulje til Børn- og Ungefællesskaber.
Rådgivningscenter Tønder udvider med digital behandling og online booking2.2.2026 10:02:17 CET | Pressemeddelelse
Borgere i Tønder Kommune får nu endnu lettere adgang til hjælp og rådgivning hos Rådgivningscenter Tønder – Misbrug. Centret tilbyder fremover både videosamtaler og døgnåben online booking af tider.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum