Der står penge på skemaet for tusindvis af skoleelever fra på mandag i årets Pengeuge
6.3.2026 05:30:00 CET | Finans Danmark | Pressemeddelelse
I år med fokus på de råd unge møder på nettet - både de gode, de dårlige - og dem der ligner svindel
I næste uge får de ældste elever på mange skoler privatøkonomi på skoleskemaet. Pengeuge åbner for 13. gang med et mål om at styrke elevernes finansielle forståelse. I år med særligt fokus på, hvem de unge lytter til på nettet, når det kommer til gode og dårlige økonomiske råd.
600 klasser får besøg fra en bank. Samtidig var omkring 100.000 unge sidste år igennem Pengeuges digitale forløb på FORSTÅ.dk. Det forventer vi også i år. Mandag morgen vil Finans Danmarks administrerende direktør Lars Gert Lose sammen med Nationalbankens direktør Signe Krogstrup stå for den første gæsteundervisning på Langhøjskolen i Hvidovre.
”Vi er glade for, at så mange skoler tager imod tilbuddet hvert år. Selv om de unge endnu ikke står med helt de samme økonomiske beslutninger, som man gør som voksen, så venter det lige om hjørnet. Med Pengeuge kan vi ruste dem til at tage nogle gode valg, der kan få betydning for dem langt ind i voksenlivet,” siger Stine Luise Goll, direktør for politik, strategi og medlemsservice i Finans Danmark.
Nyt forløb
Forløbet til Pengeuge er i år ændret, så de unge kan prøve kræfter med realistiske dilemmaer, de allerede nu møder i deres hverdag. For det kan være svært at træffe det gode valg, når pengene ikke helt rækker til drømmene.
”Vi vil ikke pege på, hvad der er rigtigt og forkert. Vi ønsker at give dem et trygt rum, hvor de kan være nysgerrige, reflektere og overveje deres egne valg,” siger Stine Luise Goll.
Ud over de konkrete økonomiske dilemmaer sætter forløbet også fokus på de inspirationskilder, som præger unges forbrug og pengevaner. Det handler om at få de unge til at overveje, hvem de egentlig lytter til, når det kommer til både de gode og de knap så gode økonomiske råd, de møder på nettet.
Forløbet er delt op i to målrettede spor – et for 7. og 8. klasser og et andet for 9. og 10. klasser – og er testet på en skoleklasse i målgruppen. Der er nemlig stor forskel på, hvor meget økonomi fylder, efterhånden som de unge får fritidsjob.
Stadig dårlige valg
Helt generelt oplever Finans Danmark et øget fokus for at styrke den finansielle forståelse blandt unge og skabe gode rammer for privatøkonomi. Flere myndigheder gør også en indsats; både Skattestyrelsen og Nationalbanken har f.eks. lavet undervisningsforløb rettet mod skoler.
” Vi ser stadig unge, der træffer dårlige økonomiske valg, som følger dem langt ind i voksenlivet,” siger Stine Luise Goll.
Fakta – Pengeuge 2026
- Pengeuge sætter privatøkonomi på skoleskemaet i uge 11
- Pengeuge er gratis for alle skoler at deltage i.
- Bag Pengeuge står Finans Danmark og en række samarbejdspartnere - blandt andre landets banker.
- 600 skoleklasser fordelt på 7.-10.- klassetrin og efterskoler får besøg af en gæsteunderviser fra en bank, der fortæller om bl.a. budgetter, renter og digital sikkerhed.
- Materialet til Pengeuge laves i samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening og forlaget FORSTÅ.dk.
- Sidste skoleår blev op mod 100.000 elever – det vil sige omkring halvdelen af udskolingens elever - undervist ud fra Pengeuges digitale undervisningsmaterialer.
- Pengeuge foregår i år d. 9. – 13. marts.
- Læs mere på www.pengeuge.dk
Læs hele nyheden her:
Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.

Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Tre organisationer på jagt efter mere arbejdskraft6.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tre organisationer samles om at styrke mulighederne for medfølgende partnere til international arbejdskraft i Danmark
Nyt rekordår: 167.000 danskere åbnede en aktiesparekonto i 202523.2.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Antallet af danskere med en aktiesparkonto voksede i 2025 med rekordhøje 167.000. Den store stigning betyder, at der ved udgangen af året var 658.000 ejere af en aktiesparekonto, svarende til lidt flere end 1 ud af 10 danskere. Finans Danmark peger på to tiltag, der vil kunne få endnu flere med.
Gode elementer i bankudspil – men vigtigt at undgå unødvendige byrder19.2.2026 07:09:42 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har i dag fremlagt et udspil med fokus på konkurrence, transparens og regelforenkling på det danske bankmarked. Finans Danmark hilser flere af initiativerne velkommen, men kan ikke genkende billedet af, at konkurrencen i sektoren er udfordret, og frygter, at flere af forslagene kan øge andelen af byrder i en tid, hvor målet er det modsatte.
Trenden fortsætter: Danske investorer køber fortsat stort op i europæiske aktier16.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lysten til at købe danske investeringsfonde har været stor i starten af 2026. Det gælder ikke mindst for fonde med europæiske aktier, hvor der blev købt for netto 1,9 mia. kr. i januar. Det er markant mere end i de øvrige store regionale aktiekategorier.
Boligejere holder lidt igen med låneomlægninger i årets første måned13.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Finans Danmark har i dag offentliggjort statistikken for lånetilbud for januar 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum