DI kritiserer S-pensionsudspil: Gambler med dansk økonomi
5.3.2026 13:25:41 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
Socialdemokratiet burde belønne seniorer for deres arbejdslyst i stedet for at trække raske medarbejdere i tusindvis ud af arbejdsmarkedet, lyder det fra Dansk Industri

Socialdemokratiet foreslår i et nyt pensionsudspil at udvide retten til Arne-pension og hæve ydelsen. Samtidig vil man ændre på den såkaldte indeksering, så pensionsalderen stiger langsommere end hidtil.
- Socialdemokratiet rammer helt ved siden af med sit nye pensionsudspil. Stadig flere seniorer arbejder og har stor glæde af det, men dette udspil er desværre en klar opfordring til, at raske mennesker skal stoppe med at arbejde i utide. I stedet skal vi tale deres arbejdsindsats op. Så forslaget er slet ikke i tråd med danskernes arbejdslyst og ønske om at have et aktivt seniorliv med arbejde og kolleger, siger Søren Kryhlmand, direktør for arbejdsmarked og personalejura i Dansk Industri.
- Målgruppen for Arne-pensionen bliver udvidet markant, og det giver jo ingen mening. Det er raske mennesker, der godkendes til Arne-pensionen, og det er kun en fjerdedel af dem, der i dag er godkendt til ordningen, der bruger den ret. Der er ikke et behov for en udvidelse, når der er så få, der bruger den.
- Socialdemokratiet gambler samtidig med dansk økonomi, når de derudover vil ændre på stigningen i pensionsalderen. Der er en markant risiko for, at tusindvis af danskere vil forlade arbejdsmarkedet, og det hul vil være næsten umuligt at fylde igen, siger Søren Kryhlmand og peger på en anden vej:
- I stedet for at komme med forslag, der får flere til at stoppe med at arbejde, burde vi belønne dem, der fortsætter. Vi foreslår et skattefrit år til danskere med særligt mange år på arbejdsmarkedet.
DI-direktøren kalder det nuværende pensionssystem er en grundsten under den danske velstand og velfærd, og han understreger, at den stigende pensionsalder har givet milliarder af kroner til dansk velfærd.
- Vi har haft mulighed for at prioritere uddannelse, forsvar, sundhed, ældrepleje og meget andet, og det skyldes i høj grad, at seniorerne er blevet på arbejdsmarkedet. Folkepensionsalderen blev vedtaget med velfærdsforliget i 2006, og det har været helt afgørende for, at vi i dag har en sund økonomi til gavn for det danske samfund, siger Søren Kryhlmand.
- Samtidig sikrer det, at vi har medarbejdere til skoler, plejehjem og sygehuse, men også, at der er medarbejdere nok til danske virksomheder, så de kan fastholde deres store bidrag til velstanden i Danmark. Alt dette risikerer man at sætte over styr, hvis man piller ved indekseringen af pensionsalderen.
På ti år er antallet af lønmodtagere over 60 år steget med 174.000 personer. For ti år siden var det kun en tredjedel af de 64-årige, som var i arbejde. I dag er det næsten 60 pct. viser tal fra jobindsats.dk.
- Trods det konstante politiske fokus på nedslidning, så går det faktisk utrolig godt for de ældre på arbejdsmarkedet. Det er i virkeligheden en kæmpestor succeshistorie, og vi skal understøtte arbejdslysten, ikke underminere den. For det er godt for de ældre, det er godt for virksomhederne, og det er godt for Danmark, siger Søren Kryhlmand.
- Dem, der ikke kan arbejde, skal selvfølgelig have mulighed for det. Der er da også rigeligt med ordninger til danskere, der har brug for at trække sig tilbage, og allerede i dag trækker seks ud af 10 sig tilbage fra arbejdsmarkedet, før de når folkepensionsalderen.
Kontakter
Nis Peder KolbyPresserådgiver
Tlf:40323400nipk@di.dkFølg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Medvind til STEM-fagene er godt nyt for erhvervslivet27.7.2026 18:01:27 CEST | Pressemeddelelse
AI øger behovet for tekniske og digitale kompetencer og bl.a. derfor er det stigende optag på STEM-uddannelserne uden ledighedsudfordringer godt nyt for virksomhedernes innovation og konkurrencekraft, mener DI’s underdirektør.
DI: Kommissionen balancerer klimaambitioner og konkurrencekraft i nyt kvote-forslag17.7.2026 13:21:02 CEST | Pressemeddelelse
EU-Kommissionens forslag til revision af EU's CO2-kvotesystem (ETS) sender et vigtigt signal til de virksomheder, der de kommende år skal investere milliarder i den grønne omstilling og deres langsigtede konkurrencekraft, lyder det fra DI.
Ny direktør for biosolutions i Dansk Industri8.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en periode som konstitueret direktør bliver Pernille Rype Elley nu permanent direktør for DI Biosolutions og European Biosolutions Coalition
DI: Arbejdsgivere skal være opmærksomme på "larven fra helvede"7.7.2026 10:58:42 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder med udendørs arbejde bør kende myndighedernes anbefalinger til værn mod hud- og luftvejsgener, hvis de arbejder i nærheden af "larven fra helvede", lyder det fra arbejdsmiljøekspert i Dansk Industri.
Ny analyse: Den danske cykelindustri omsætter for 7,8 mia. kr. – men overses i den grønne omstilling2.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Cycling Embassy of Denmark præsenterer for første gang i over ti år en samlet analyse af cykelbranchens erhvervsøkonomiske nøgletal. De tegner et billede af en grøn branche, der beskæftiger over 5.600 mennesker landet over – men som politisk og erhvervsmæssigt har stået i skyggen af den cykelkultur, den selv er med til at skabe. Danmark er verdenskendt som cykelland. Men mens cyklen i årtier er blevet hyldet som et sundheds- og klimagode, har selve cykelerhvervet stået stort set ubeskrevet i tal – den seneste detaljerede kortlægning er over ti år gammel. Det laver Cycling Embassy of Denmark nu om på med rapporten "Nye erhvervsøkonomiske nøgletal for den danske cykelindustri", der bygger på en registerbaseret analyse af 1.469 danske cykelvirksomheder. Analysen viser en branche, der omsætter for 7,8 mia. kr. om året, beskæftiger 5.640 ansatte, eksporterer dansk cykelteknologi for 1 mia. kr. og overvejende består af små og mellemstore virksomheder spredt ud over hele landet. Cykelerhverve
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum