Ny single og turné: Iris Gold sætter fokus på håb og handling i en tid præget af globale kriser
5.3.2026 14:19:25 CET | PlanBørnefonden | Pressemeddelelse

Verden står midt i krig, konflikter og globale udfordringer. I den virkelighed udgiver den danske artist Iris Gold fredag den 6. marts singlen Build It Up – en sang, der sætter fokus på håb, handlekraft og muligheden for at skabe en bedre fremtid for kommende generationer.
Udgivelsen markerer samtidig starten på Iris Golds forårsturné.
Build It Up er udviklet i samarbejde med PlanBørnefonden og bygger på erfaringer fra et besøg i Zimbabwe i 2025. Her arbejdede Iris Gold sammen med den zimbabwiske musiker Kotiion og fik indblik i konkrete initiativer, der styrker børn og unges rettigheder og muligheder i nogle af verdens mest udsatte lokalsamfund.
Rejsen gav et tydeligt perspektiv på, hvordan musik, samarbejde og kulturel udveksling kan skabe fremdrift og nye muligheder.
Men idéen til sangen opstod i et mere hverdagsnært øjeblik.
En dag havde Iris Gold travlt med at komme videre, da hendes søn stoppede op og pegede på en lille blomst, der havde brudt gennem betonen. Først bagefter gik det op for hende, hvad han forsøgte at vise: at der kan opstå noget stærkt og smukt selv under svære forhold.
Oplevelsen blev et billede på sangens centrale pointe: At nye løsninger ofte begynder med evnen til at se muligheder dér, hvor andre ser begrænsninger.
“Jeg skrev Build It Up, fordi jeg havde brug for at tro på, at vi stadig kan skabe noget bedre sammen. Når verden føles splittet, er det vigtigt aktivt at stræbe efter harmoni og handle på det f.eks. igennem musikken,” siger Iris Gold.
Samarbejdet med Kotiion i Zimbabwe blev en vigtig del af sangens udvikling:
“Det møde mindede mig om, hvor meget kreativitet, styrke og ambition der findes i verden. Når mennesker arbejder sammen på tværs af kulturer, kan der opstå noget helt særligt,” siger Iris Gold.
PlanBørnefonden arbejder for børn og unges rettigheder i mere end 80 lande. Iris Gold har været ambassadør for organisationen siden 2023.
I 2024 udgav hun sangen Boys, Boys, Boys, som satte fokus på vold – både i Danmark og globalt – i samarbejde med PlanBørnefonden.
____
Iris Golds tourplan 2026:
05.03 – Pavillonen, Grenaa
06.03 – UKH, Grindsted
07.03 – Tøjhuset, Fredericia
20.03 – Mantzius, Birkerød
21.03 – Gjethuset, Frederiksværk
02.04 – Posten, Odense
04.04 – Vesterbro 10, Viborg
17.04 – Rotationen, Holbæk
18.04 – Toldkammeret, Helsingør
02.05 – Hotel Cecil, København
13.05 – Radar, Aarhus
14.05 – Musikkens Hus, Aalborg
15.05 – Vejle Musikteater
16.05 – Alfa, Aars
Kontakter
Kirsten Brogaard PedersenTeam leadKommunikation
Tlf:29760335kirsten.brogaard@planbornefonden.dkFølg pressemeddelelser fra PlanBørnefonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PlanBørnefonden
PlanBørnefonden når over én million børn og unge i en urolig verden9.10.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
PlanBørnefonden har i 2025/26 nået flere end én million børn og unge med blandt andet uddannelse, jobmuligheder, rent vand, klimatilpasning og akut humanitær bistand i en verden præget af kriser og usikkerhed.
Nyt samarbejde skal sikre rent vand og grønnere landbrug til 200.000 mennesker i Sydsudan og Etiopien17.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra oktober skal PlanBørnefonden og lokale partnere sikre adgang til mad, vand og grønne indtægtsmuligheder for næsten 200.000 mennesker i Sydsudan og Etiopien, som er hårdt påvirket af klimaforandringer og konflikter. Det sker i samarbejde med African Development Bank og Grundfos Fonden med fælles finansiering på 100 mio kroner.
Youth Summit på Christiansborg23.8.2026 21:59:21 CEST | Pressemeddelelse
Forud for FN’s generalforsamling i september samles 100 unge fra 50 forskellige ungdomsorganisationer med civilsamfundet og politikere til Youth Summit på Christiansborg mandag den 24. august. Formålet er at lave anbefalinger til den danske delegation, der skal afsted til FN og til Danmarks internationale arbejde generelt.
Lukas Graham donerer over en halv million kroner til PlanBørnefonden20.8.2026 14:42:49 CEST | Pressemeddelelse
Når Lukas Graham spiller sine danske koncerter til januar 2027, donerer bandet 1 euro pr. solgt billet til PlanBørnefonden svarende til en samlet donation på over en halv million kroner. Samtidig bliver Lukas Forchhammer ny ambassadør for organisationen.
Ny fase af stort uddannelsesprogram i Østafrika: 360 millioner kroner fra LEGO Fonden skal styrke læring og trivsel for millioner af børn i humanitære kriser29.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt kapitel i det globale uddannelsesprogram PlayMatters er nu på vej. Med en samlet bevilling fra LEGO Fonden på 52 millioner USD (ca. 360 mio. DKK), hvoraf PlanBørnefonden forvalter 15,4 millioner USD (ca. 99 mio. DKK), går programmet ind i sin tredje fase med ambitionen om at nå millioner af børn i nogle af verdens mest skrøbelige kontekster.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum