Psykiatrifonden

Ny national sundhedsprofil understreger behov for flere psykiatriplaner

5.3.2026 11:50:41 CET | Psykiatrifonden | Pressemeddelelse

Del

Danskernes mentale trivsel er under pres. Flere oplever stress, søvnbesvær og mistrivsel. Samtidig er den sociale ulighed i sundhed fortsat tydelig. Det viser Den Nationale Sundhedsprofil, som blev offentliggjort i dag. “Det understreger, hvor central, mental sundhed er på alle politikområder og for hele velfærdssamfundet. Derfor skal vi være indstillet på flere psykiatriplaner og langsigtede investeringer i mange år,” mener Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.

Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold
Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold undrer sig over, hvor lidt, sygdom og sundhed hidtil har fyldt i valgkampen. “Jeg håber, Sundhedsprofilen åbner politikernes øjne for, hvor afgørende, vores mentale helbred er over alt i samfundet og for alle menneskers muligheder i livet," siger hun. Psykiatrifonden

Kun 16,1 procent af befolkningen har et højt mentalt velbefindende. Det viser svarene fra flere end 300.000 danskere, som er samlet i Den Nationale Sundhedsprofil, der blev offentliggjort af Statens Institut for Folkesundhed og Sundhedsstyrelsen i dag.  

Således scorer hver tredje dansker (29 procent) højt på stressskalaen – en stigning på næsten 9 procentpoint siden 2010. Samtidig oplever en større andel søvnbesvær, og især unge kvinder har fortsat en markant dårligere mental trivsel end resten af befolkningen. 

“Vi skal gøre det lettere få hjælp, når man har det svært. Vi er ved at have lettilgængelige tilbud til børn og unge på plads over hele landet. Men vi er nødt til at udvikle noget tilsvarende til voksne, så den kvalificerede hjælp er tæt på og hurtigt sat i gang," foreslår Marianne Skjold, direktør i Psykiatrifonden. 

Hvor er psykiatrien i valgkampen? 

Den Nationale Sundhedsprofil viser, at det går generelt dårligere med danskernes sundhed, ikke mindst den mentale. 

“Det understreger, hvor central, mental sundhed er på alle politikområder og for hele velfærdssamfundet. Derfor skal vi være indstillet på flere psykiatriplaner og langsigtede investeringer i mange år," mener Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold, og hun undrer sig over, hvor lidt, sygdom og sundhed hidtil har fyldt i valgkampen. 

“Jeg håber, Sundhedsprofilen åbner politikernes øjne for, hvor afgørende, vores mentale helbred er over alt i samfundet og for alle menneskers muligheder i livet – og dermed for samfundsøkonomien. Vi har ikke råd til at lade være med at give mennesker den hjælp, de har brug for - når de har brug for den. Det er desværre den situation, vi har i dag”, siger hun. 

Nu genopretter vi, og med næste psykiatriplan skal vi udvikle  

Danmark fik for nylig sin første tiårsplan for psykiatrien, men Sundhedsprofilen understreger, at mentale helbredsproblemer har betydning i både bred og dyb forstand for de fleste af os, mener Marianne Skjold. 

“Derfor er der behov for flere psykiatriplaner i årene, der kommer. Vi har fået en tiårsplan nu, som gør os i stand til at genoprette og stabilisere psykiatrien. Når den er gennemført, er vi klar til at bygge op og udvikle den psykiatri, der er nødvendig”, siger hun. 

Nøgleord

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Psykiatrifonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Psykiatrifonden

Chatbots indtager de sårbare rum – Psykiatrifonden efterlyser sikkerhedsnet17.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Flere unge taler i dag med chatbots om psykisk trivsel. Det viser en ny undersøgelse fra Psykiatrifonden. Samtidig vokser bekymringen for, hvordan teknologien påvirker mennesker, der har det svært. Derfor opfordrer Psykiatrifonden til klare regler og stærke sikkerhedsnet, før chatbots i større omfang bruges i samtaler om psykisk sygdom og personlige kriser. Psykiatrifonden lancerer i dag et webunivers om fordele, faldgruber og etiske dilemmaer ved at bruge en chatbot som terapeut.

Psykiatrifonden: I debatten om sundhedsforsikringer i psykiatrien må vi have øjet på bolden19.3.2026 14:42:24 CET | Pressemeddelelse

De lange ventetider til udredning i børne- og ungdomspsykiatrien er uacceptable, mener Psykiatrifonden. Derfor er debatten om ulighed i behandling i psykiatrien vigtig. "Men vi bliver nødt til at løfte debatten op på et højere plan. Vi må ikke glemme det langsigtede mål om at genopbygge psykiatrien, selvom situationen kalder på handling nu og her," siger direktør Marianne Skjold som kommentar til dagens debat om sundhedsforsikringer.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye