Første spadestik: Nu udvides E45/E20 ved Kolding
5.3.2026 13:00:00 CET | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet sætter nu gang i arbejdet med at udvide Sønderjyske Motorvej (E45/E20) nordvest om Kolding med et ekstra spor i hver retning. Målet er at få lettet trafikken og de lange køer i myldretiden. Frem mod 2028 må trafikanterne dog væbne sig med tålmodighed.

Ved Kolding mødes E45 og E20 – to af landets vigtigste motorveje. Her oplever både pendlere og erhvervstransport dagligt trængsel, når trafikken fletter sammen.
Der er ikke længere plads nok til de mange biler og lastbiler.
Derfor udvider Vejdirektoratet nu den cirka syv kilometer lange strækning med et ekstra spor i hver retning.
”Der er tæt trafik på det stykke af motorvejen, hvor E45 og E20 fletter sammen. Med et ekstra spor forventer vi at kunne mindske trængslen markant – især i myldretiden,” siger projektchef i Vejdirektoratet Mette Vikjær.
Ud over det ekstra spor bliver der blandt andet bygget en ny samkørselsplads, og der opsættes flere støjskærme langs motorvejen for at reducere støjen for de mest støjbelastede boligområder.
Motorvejsudvidelsen forventes at stå færdig i 2028.
Sådan påvirkes trafikken
Arbejdet forventes at starte mandag den 9. marts på strækningen mellem til- og frakørsel <64> Kolding V og Motorvejskryds Kolding. Det betyder:
- Trafikken bliver lagt om, så et sydgående spor ledes over i modsatte side
- Tre smalle spor i hver retning
- Hastigheden nedsættes til 80 km/t
- I perioder 50 km/t om aftenen og natten
- Nødspor inddrages
- Rejsetiden kan blive 2–3 minutter længere
Vejdirektoratet forventer ikke væsentlige ekstra forsinkelser i myldretiden, men trafikanterne bør afsætte lidt ekstra tid.
Arbejdet vil i perioder påvirke lokaltrafikken, blandt andet når til- og frakørslerne samt broerne på de krydsende veje skal ombygges. Det gælder blandt andet ved Egtvedvej, Troldhedestien og Petersmindevej, der på skift vil være spærret i kortere eller længere perioder.
”Vi gør, hvad vi kan for at opretholde trafikken under hele projektet. Til gengæld har vi brug for, at trafikanterne kører opmærksomt og viser hensyn til de vejarbejdere, der arbejder på og omkring vejen,” siger projektchef Mette Vikjær.
Vejdirektoratets entreprenør starter med at udvide de sydgående spor. I løbet af 2027 begynder arbejdet på de nordgående spor.
Læs mere om Udbygning af Sønderjyske Motorvej ved Kolding E45/E20 | Vejdirektoratet
Sådan kører du sikkert forbi et vejarbejde
|

En del af en større udvidelse af E45
Udvidelsen ved Kolding er en del af en samlet udbygning af E45 mellem Kolding og Randers. Vejdirektoratet udvider motorvejen flere steder på en i alt 60 kilometer lang strækning for at lette trafikken og de lange køer i myldretiden.
Læs mere om udvidelsen af E45 og hold dig opdateret på de trafikale gener, mens der bygges på trafikinfo.dk
Nøgleord
Kontakter
Mette Menne VikjærProjektchefVejdirektoratet
Tlf:72442258mevi@vd.dkTrine Bruus HelboKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:40 31 74 87tbh@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Kryds i Randers spærres fire aftener og nætter7.10.2026 13:19:13 CEST | Pressemeddelelse
Fra mandag den 19. oktober til fredag den 23. oktober bliver krydset Mariagervej/Ringboulevarden i Randers spærret i aften- og nattetimerne. Spærringen gælder kl. 18.00-06.00, mens krydset er åbent i dagtimerne.
Tilkørsel 62 Kolding Ø er spærret i 20 dage7.10.2026 10:20:05 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 12. oktober til den 31. oktober vil tilkørslen til Sønderjyske Motorvej ved 62 Kolding Ø være spærret i sydgående retning mod Esbjerg og Flensborg. Trafikanter henvises til tilkørslen ved 63 Bramdrupdam.
Travle rejsedage venter i efterårsferien7.10.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange danskere tager fredag og lørdag hul på efterårsferien med kurs mod sommerhus, familiebesøg og feriedestinationer. Det kan give tæt trafik og risiko for forlænget rejsetid på de store veje. På E45 skal trafikanter samtidig være opmærksomme på vejarbejdet på Vejlefjordbroen.
Trafikale gener på Marselis Boulevard fra begyndelsen af oktober2.10.2026 09:53:53 CEST | Pressemeddelelse
Jordbundsundersøgelserne på Marselis Boulevard forud for anlæggelsen af Marselistunnelen fortsætter med mindre forbedring for trafikanterne.
Større reparation af Vejlefjordbroen går i gang lørdag aften2.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag aften den 3. oktober kl. 20 går Vejdirektoratet i gang med at udskifte fuger på Vejlefjordbroen i de sydgående spor af E45 Østjyske Motorvej. Arbejdet står på over den kommende måned, og kommer til at genere trafikken på E45 Østjyske Motorvej.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

