Vinteren 2025-26 var kold og knastør
5.3.2026 14:15:39 CET | DMI – Danmarks Meteorologiske Institut | Pressemeddelelse
De fleste vil huske vinteren som meget kold og snerig. DMI’s klimatologer har kigget de kølige tal igennem. Vinteren placerer sig uden for top ti over de koldeste vintre i Danmark og var samtidig meget tør.

Kalendermæssigt har foråret nu afløst vinteren. For klimatologerne er det startskuddet til at gøre vinteren op i tal og perspektivere for os andre: hvor kold eller varm årstiden har været, og hvor meget nedbør der er faldet i forhold til normalen.
Trods en bidende kold januar og februar landede vinterens gennemsnitstemperatur på 1,5 grader, hvilket er 0,5 grader under normalen. Ifølge DMI’s klimatolog Mikael Scharling skyldes det blandt andet en december, der var meget varm af en december at være.
– Januar blev den koldeste i 16 år, og både januar og februar havde gennemsnitstemperaturer lige under frysepunktet. Så det er helt klart den varme december med en middeltemperatur på over 5 grader, der gør, at vinteren kun endte en halv grad under den seneste klimanormal.
Klimanormalen er gennemsnittet fra 1991 til 2020 og lyder på 2,0 grader. Med en gennemsnitstemperatur på 1,5 grader blev vinteren 2025-26 den koldeste i 13 år.
Var det så en kold eller varm vinter? Både og. Det afhænger af perspektivet, forklarer Mikael Scharling:
- I lyset af at vinteren er 0,5 grader koldere end den nyeste klimanormal, der er udregnet fra 1991 til 2020, har det været en kold vinter. Men sammenholder vi denne vinter med tidligere klimanormaler, var vinteren 2025-26 faktisk varm.
Klimanormaler er gennemsnit af vejret over 30 år. Klimanormalerne for 1931-1960 og 1961-1990 havde en middeltemperatur for vinteren på henholdsvis 0,6 og 0,5 grader. Altså markant lavere end klimanormalen for 1991-2020.
Vinteren var snerig
Mange husejere måtte skovle sne i stor stil, og flere dage med snefygning og snestormslignende forhold udfordrede trafikken. Det blev den snerigeste vinter i 13 år. Samlet set var vinteren dog meget tør.
-Alle tre vintermåneder bød på markant mindre nedbør end normalt. Faktisk ender vinteren næsten 40 procent under klimanormalen for den danske vinter, og vi skal 17 år tilbage for at finde en mere tør vinter, uddyber klimatologen.
Der faldt kun 114,8 mm nedbør over de tre vintermåneder. Normalen for vinteren ligger på 186,6 mm nedbør
Kontakter
DMI Kommunikation
Tlf:39157509presse@dmi.dkOm Danmarks Meteorologiske Institut
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) blev etableret i 1872, og det er i dag en institution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
DMI varetager den meteorologiske betjening af samfundet inden for Rigsfællesskabet Danmark, Færøerne og Grønland med omliggende farvande og luftrum.
Den meteorologiske betjening omfatter prognose- og varslingstjeneste samt kontinuerlig overvågning af vejr, klima og dertil relaterede miljømæssige forhold i atmosfæren, på landjorden og i havet.
Følg pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Den menneskeskabte globale opvarmning nåede 1,37 grader i 202516.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jorden ophober varme hurtigere og hurtigere, hvilket øger risikoen for yderligere opvarmning i de kommende årtier, viser den nye internationale statusrapport Indicators of Global Climate Change, som netop er offentliggjort.
Maj 2026 blev den næstvarmeste maj nogensinde målt globalt11.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ifølge den europæiske klimatjeneste Copernicus Climate Change Service (C3S) lå den globale temperatur i maj 1,42 °C over det førindustrielle niveau, og havoverfladetemperaturerne i store dele af det tropiske Stillehav var tæt på rekordniveauer.
Klimaforskere forventer op til 70 procent flere skybrud6.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Temperaturstigninger vil føre til, at vi får flere skybrud i Danmark og en længere sæson for, hvornår de forekommer. Det kan skabe store problemer for samfundet, vurderer Nationalt Center for Klimaforskning på DMI.
Midt- og Vestjylland hårdest ramt af skybrud1.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med sommerens komme stiger risikoen for skybrud. Der er markante geografiske forskelle på, hvor regnen falder
Følg vandstanden live28.5.2026 10:41:25 CEST | Pressemeddelelse
På dmi.dk kan alle nu følge vandstanden i vandløb i realtid som et nyt skridt i en bredere formidling af DMI’s viden om vand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum