Danske Medier udpeget til ny EU-ekspertgruppe om politisk reklame
5.3.2026 10:00:00 CET | Danske Medier | Pressemeddelelse
Danske Medier bliver en del af ny EU-ekspertgruppe om politisk reklame. Gruppen skal fungere som sparringspartner for EU-Kommissionen i arbejdet med at sikre klare og anvendelige rammer for politisk reklame.

EU-Kommissionen har netop etableret en ny ekspertgruppe, der skal bidrage til arbejdet med fælles EU-regler for politisk reklame. Danske Medier er blevet udpeget til gruppen, der samler centrale aktører fra branchen og skal rådgive om, hvordan reglerne omsættes i praksis på tværs af medlemslandene.
Danske Medier får en plads i gruppen ved Niels Marslev, chef for kommerciel udvikling og analyse. Udpegningen sker på baggrund af den viden og erfaring, Danske Medier har opbygget på området – ikke mindst i tæt samspil med medlemsvirksomhederne.
”Det er en vigtig anerkendelse af det arbejde, vi det seneste år har lagt i at forstå og håndtere reguleringen af politisk reklame. Vi har opbygget en solid indsigt i medievirksomhedernes vilkår, og den erfaring tager jeg nu med ind i det europæiske arbejde. Politisk reklame og de nye krav til gennemsigtighed fylder meget i vores medlemmers forretning, og derfor er det afgørende, at deres perspektiver bliver hørt og kan gøre gavn på EU-niveau,” siger Niels Marslev.
Ekspertgruppen skal blandt andet understøtte implementeringen af de nye krav til mærkning, transparens og rapportering i hele værdikæden for politisk reklame. Her vil Danske Medier bidrage med branchens erfaringer og arbejde for løsninger, der er langsigtede og bæredygtige for medievirksomhederne og den demokratiske samtale.
Ekspertgruppens første møde afholdes i dag, den 5. marts 2026.
Læs ekspertgruppens kommissorium her
Nøgleord
Kontakter
Mads ScheuerKommunikationschefDanske Medier
Tlf:31224806msc@danskemedier.dkBilleder

Om Danske Medier
Danske Medier arbejder for det frie ord, den uafhængige presse og sunde rammevilkår for en pluralistisk mediebranche. Vi er en brancheorganisation for private medievirksomheder med en medlemskreds, der tæller 250 danske lokale og regionale medier, niche- og fagmedier samt landsdækkende dagblade, aviser og netmedier.
Følg pressemeddelelser fra Danske Medier
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Medier
Nyt medieudspil: Anbefalinger til et stærkt og mangfoldigt medielandskab25.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske Medier fremlægger et samlet udspil til en ny medieaftale. Målet er at fremtidssikre mediestøtten, skabe rimelige rammevilkår og sikre, at public service-medier tager ansvar for det samlede medielandskab.
Politikerne har lyttet: Ny aftale sikrer armslængde og anerkender de frie og uafhængige medier9.12.2025 13:40:14 CET | Pressemeddelelse
Aftalen om et nyt medieansvarssystem – herunder etableringen af en ny medieombudsmand – lægger op til, at de publicistiske medier fortsat skal kunne arbejde frit uden statslige indgreb. Aftalen er en vigtig politisk anerkendelse af de frie mediers rolle, lyder det fra Danske Medier.
Dagspressens Fond støtter vigtige forskningsprojekter og uddeler 415.000 kroner4.12.2025 10:01:06 CET | Pressemeddelelse
Med årets bevillinger bakker Dagspressens Fond op om en række forskningsprojekter, der blandt andet bidrager med indsigt i danskernes nyhedsbrug og mediernes udvikling.
Udvalgsrapport mangler analyse af konsekvenserne for lokale medier2.12.2025 07:29:27 CET | Pressemeddelelse
Udvalgsrapporten for undersøgelsen af TV 2-regionerne bygger på et begrænset vidensgrundlag om public services-mediernes konsekvenser for de private medier. For at sikre, at politiske beslutninger træffes på et solidt grundlag, er der behov for en mere omfattende erhvervsøkonomisk analyse.
Kommunalvalget gav markant løft til private medier21.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
De private medier oplevede op til 155 procent flere sidevisninger end normalt i dagene omkring kommunal- og regionsvalget. Udviklingen understreger de uafhængige mediers centrale rolle i den demokratiske proces.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum