Ringkjøbing Landbobank A/S
4.3.2026 19:30:10 CET | Globenewswire | Pressemeddelelse
Meddelelse om afholdt ordinær generalforsamling den 4. marts 2026
Meddelelse om afholdt ordinær generalforsamling den 4. marts 2026
Nasdaq Copenhagen
Euronext Dublin
London Stock Exchange
Øvrige interessenter
Dato 4. marts 2026
Meddelelse om afholdt ordinær generalforsamling den 4. marts 2026
Banken har i dag, onsdag den 4. marts 2026, afholdt ordinær generalforsamling med dagsorden som tidligere offentliggjort.
Beslutningsreferat i henhold til dagsordenens punkter:
Bestyrelsesformand Martin Krogh Pedersen bød indledningsvist velkommen til generalforsamlingen.
Ad. 1. Valg af dirigent
Til dirigent valgtes repræsentantskabets næstformand, advokat Allan Østergaard Sørensen, Ringkøbing.
Ad. 2. Bestyrelsens beretning om bankens virksomhed i det forløbne år
Bestyrelsesformand Martin Krogh Pedersen aflagde bestyrelsens beretning om bankens virksomhed i det forløbne år, herunder gennemgik Martin Krogh Pedersen også indstillingerne vedrørende dagsordenspunkterne 5. Vejledende afstemning om vederlagsrapport og 6. Godkendelse af bestyrelsens vederlag for indeværende regnskabsår.
Bestyrelsens beretning blev taget til efterretning.
Ad. 3. Fremlæggelse af årsrapporten til godkendelse, og
Ad. 4. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport
Adm. direktør John Fisker fremlagde årsrapporten for 2025 til godkendelse, ligesom han gennemgik den foreslåede resultatdisponering.
Årsrapporten for 2025 blev godkendt.
Det blev vedtaget at anvende årets totalindkomst således (i tkr.):
| Anvendes til ordinært udbytte, 12 kr. pr. aktie | 304.700 | |
| Anvendes til almennyttige formål | 2.000 | |
| Overføres til reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode | -56 | |
| Henlægges til overført overskud | 2.006.767 | |
| I alt | 2.313.411 | |
Ad. 5. Vejledende afstemning om vederlagsrapport
Bestyrelsesformand Martin Krogh Pedersen fremlagde i forbindelse med bestyrelsens beretning om bankens virksomhed i det forløbne år ligeledes vederlagsrapporten for 2025 til vejledende afstemning.
Vederlagsrapporten for 2025 blev godkendt.
Ad. 6. Godkendelse af bestyrelsens vederlag for indeværende regnskabsår
Bestyrelsesformand Martin Krogh Pedersen fremlagde i forbindelse med bestyrelsens beretning om bankens virksomhed i det forløbne år ligeledes forslag til bestyrelsens vederlag for indeværende regnskabsår til godkendelse.
De indstillede forslag til bestyrelsens vederlag for indeværende regnskabsår, dvs. 2026, blev godkendt.
Ad. 7. Valg af medlemmer til repræsentantskabet
I henhold til vedtægternes § 12 afgik følgende medlemmer af repræsentantskabet efter tur:
- Anette Ørbæk Andersen
- Dennis Christian Conradsen
- Claus Dalgaard
- Poul Johnsen Høj
- Erik Jensen
- Anne Kaptain
- Carl Erik Kristensen
- Karsten Madsen
- Mattias Manstrup
- Jacob Møller
- Bjarne Bjørnkjær Nielsen
- Tommy Rahbek Nielsen
- Bente Skjørbæk Olesen
- Birgitte Rom
- Karsten Sandal
- Lone Rejkjær Söllmann
- Egon Sørensen
- Peer Buch Sørensen
- Lise Kvist Thomsen
- Dorte Zacho
- John Chr. Aasted
Desuden skulle Tonny Hansen udtræde af repræsentantskabet i henhold til vedtægternes
bestemmelse om aldersgrænse.
Bestyrelsesformand Martin Krogh Pedersen fremlagde repræsentantskabets og bestyrelsens indstilling om valg af medlemmer til repræsentantskabet.
Til repræsentantskabet genvalgtes:
- Anette Ørbæk Andersen, direktør, Skjern, født 1963
- Dennis Christian Conradsen, adm. direktør, Frederikshavn, født 1984
- Claus Dalgaard, direktør, Ringkøbing, født 1962
- Poul Johnsen Høj, fiskeskipper, Hvide Sande, født 1964
- Erik Jensen, direktør, Skjern, født 1965
- Anne Kaptain, chief legal og HR-officer, Sæby, født 1980
- Carl Erik Kristensen, direktør, Hvide Sande, født 1979
- Karsten Madsen, advokat (H), Sæby, født 1961
- Mattias Manstrup, adm. partner og erhvervsmægler, Aabybro, født 1978
- Jacob Møller, adm. direktør, Ringkøbing, født 1969
- Bjarne Bjørnkjær Nielsen, direktør, Skjern, født 1973
- Tommy Rahbek Nielsen, president, Foersum, født 1970
- Bente Skjørbæk Olesen, forretningsindehaver, Vemb, født 1971
- Birgitte Rom, salgsdirektør, Gjellerup, født 1972
- Karsten Sandal, direktør, Ølstrup, født 1969
- Lone Rejkjær Söllmann, økonomichef, Tarm, født 1968
- Egon Sørensen, forsikringsmægler, Spjald, født 1965
- Peer Buch Sørensen, manufakturhandler, Frederikshavn, født 1967
- Lise Kvist Thomsen, direktør, Virum, født 1984
- Dorte Zacho, selvstændig erhvervsrådgiver, Aulum, født 1972
- John Christian Aasted, direktør, Aalborg, født 1961
Til repræsentantskabet nyvalgtes:
- Frederik August Grønkjær Anneberg, Grønbjerg, født 1987
Ad. 8. Valg af én eller flere revisorer
Dirigent Allan Østergaard Sørensen fremlagde repræsentantskabets, bestyrelsens og revisionsudvalgets indstilling om genvalg af Revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab som ekstern revisor og som bæredygtighedsrevisor.
Som ekstern revisor og som bæredygtighedsrevisor genvalgtes:
- Revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
Ad. 9. Bemyndigelse af bestyrelsen til at lade banken erhverve egne aktier
Dirigent Allan Østergaard Sørensen fremlagde bestyrelsens forslag om bemyndigelse.
Nedenstående forslag om bemyndigelse til bestyrelsen blev vedtaget:
”Bestyrelsen foreslår, at bestyrelsen bemyndiges til - indtil næste ordinære generalforsamling
- inden for gældende lovgivning at lade banken erhverve egne aktier inden for en samlet
pålydende værdi af i alt 10% af bankens aktiekapital og således, at aktierne kan erhverves til
gældende børskurs +/- 10% på erhvervelsestidspunktet.”
Ad. 10. Eventuelle forslag fra bestyrelse, repræsentantskab eller aktionærer
Ad. 10.a. Forslag til vedtægtsændringer (§ 2a og § 2b)
Dirigent Allan Østergaard Sørensen gennemgik repræsentantskabets og bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer.
De foreslåede vedtægtsændringer i henhold til de fuldstændige forslag blev vedtaget.
Ad. 10.b. Forslag om nedsættelse af bankens selskabskapital med nominelt 1.108.147 kr. ved
annullering af egne aktier
Dirigent Allan Østergaard Sørensen fremlagde bestyrelsens forslag om nedsættelse af bankens
selskabskapital.
Følgende forslag om nedsættelse af bankens selskabskapital og vedtægtsændringer blev vedtaget:
”Bestyrelsen foreslår, at bankens selskabskapital nedsættes fra nominelt 25.391.697 kr. til nominelt 24.283.550 kr. ved annullering af 1.108.147 stk. aktier á nominelt 1 kr. fra bankens beholdning af egne aktier til en nominel værdi af 1.108.147 kr.
Det oplyses i overensstemmelse med selskabslovens § 188, stk. 1, at formålet med nedsættelsen af bankens selskabskapital er udbetaling til aktionærer, idet nedsættelsesbeløbet er anvendt til udbetaling til aktionærer som vederlag for aktier erhvervet af banken i henhold til tidligere gene-ralforsamlingsbemyndigelse til bestyrelsen.
Som følge heraf nedsættes selskabskapitalen med nominelt 1.108.147 kr., og bankens beholdning af egne aktier nedsættes med 1.108.147 stk. aktier á nominelt 1 kr. Det oplyses i overensstemmelse med selskabslovens § 188, stk. 2, at de pågældende aktier er erhvervet for et samlet beløb på 1.499.984.166 kr., hvilket betyder, at der ud over den nominelle kapitalnedsættelse er udbetalt 1.498.876.019 kr. til aktionærer.
Bestyrelsens forslag om nedsættelse af selskabskapitalen er stillet med henblik på at fastholde fleksibilitet i bankens kapitalstruktur.
Såfremt forslaget vedtages sker der følgende ændringer af vedtægternes § 2, § 2a, § 2b og § 2c:
§ 2: Beløbet på ”25.391.697” ændres til ”24.283.550”
§ 2a: Beløbet på ”5.078.339” ændres til ”4.856.710”
§ 2b: Beløbet på ”2.539.169” ændres til ”2.428.355”
§ 2c: Beløbet på ”5.078.339” ændres til ”4.856.710”.”
Ad. 10.c. Forslag om bemyndigelse til bestyrelsen eller den bestyrelsen måtte sætte i sit sted
Dirigent Allan Østergaard Sørensen fremlagde bestyrelsens forslag om bemyndigelse til bestyrelsen
eller den bestyrelsen måtte sætte i sit sted.
Følgende forslag om bemyndigelse til bestyrelsen eller den bestyrelsen måtte sætte i sit sted blev vedtaget:
”Bestyrelsen foreslår, at bestyrelsen eller den, som bestyrelsen måtte sætte i sit sted, bemyndiges
til at anmelde de på generalforsamlingen vedtagne beslutninger til registrering samt til at foretage
sådanne ændringer i de til Erhvervsstyrelsen indleverede dokumenter, som Erhvervsstyrelsen måtte
kræve eller finde hensigtsmæssige i forbindelse med registrering af de på generalforsamlingen
vedtagne beslutninger.”
Med venlig hilsen
Ringkjøbing Landbobank
John Fisker
Adm. direktør
Vedhæftet fil
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Globenewswire
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Globenewswire
Galapagos NV4.3.2026 22:01:00 CET | Press release
Galapagos Receives Transparency Notifications from Bank of America
Iveco Group N.V.4.3.2026 21:30:00 CET | Press release
Iveco Group publishes its 2025 Annual Report
Coloplast A/S4.3.2026 19:52:40 CET | Pressemeddelelse
Coloplast udnævner Gavin Wood som ny CEO
Coloplast A/S4.3.2026 19:52:40 CET | Press release
Coloplast appoints Gavin Wood as new CEO
Ringkjøbing Landbobank A/S4.3.2026 19:30:10 CET | Press release
Minutes of the annual general meeting held on 4 March 2026
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum