Behold haveaffaldet i haven
4.3.2026 15:49:21 CET | Haveselskabet | Pressemeddelelse
I stedet for at køre haveaffald – som blade, ukrudt og grene – på genbrugsstationen, er både haven og miljøet bedre tjent med, at du lader det ligge eller samler det til en kompostbunke.
Det skriver Haveselskabet.

Du kunne ikke dy dig, så da de første solstråler ramte plænen efter sneen forsvandt, blev du nødt til at gå i haven og små-luge, rive blade sammen og klippe visne stauder ned.
Vi havde ellers anbefalet at vente lidt endnu, til det hele var tørret mere op.
Men når du nu har været i gang, så husk at genbruge dit haveaffald og lade det være i haven, i stedet for at drøne på genbrugspladsen med det hele.
- Vi kunne jo se at folk kørte afsted til genbrugsstationen med en masse haveaffald her i weekenden, efter de gik i gang med den årlige "hovedrengøring". Men der er det altså bedre, at beholde haveaffaldet i haven, siger Anne Stine Bruun, der er rådgiver i Haveselskabet.
Lad det ligge
Opfordringen fra Haveselskabet er derfor at du lader så meget som muligt af dit haveaffald ligge, eller eventuelt samler det i en bunke i hjørnet, hvor det kan kompostere i fred og ro.
- Grene og kviste kan man køre gennem en kompostkværn, hvis man har en, og sprede ud i bedene. Blade kan man rive forsigtigt sammen og få væk fra plænen, men så kan man lægge dem ind under buskene eller hækken, hvor det forgår og giver næring til jorden, siger Haveselskabets rådgiver.
Hun anbefaler desuden, at når man klipper visne stauder ned, at man klipper det småt og lader afklippet ligge i bedet. Sagen er nemlig, at komposten holder på fugtigheden og frigiver næringsstofferne langsomt – i modsætning til kunstgødning, der kan være sværere at styre.
Pænhed og kompost
Men det ser jo ikke pænt ud, at der ligger afklip og haveaffald rundt om i haven. Er det så ikke smartere, at man bare kører det væk, så man slipper for at se på det?
- Hvis det er findelt og klippet op, så ser man det næsten ikke, men hvis man ikke synes det ser pænt ud, så kan man lave en lille bunke i et hjørne af haven, hvor man samler det og lader det kompostere – det er bedre at lade det ligge, end at køre det væk, siger Anne Stine Bruun, rådgiver i Haveselskabet.
Læs her hvordan du laver en lille åben kompostbunke i haven.
Nøgleord
Kontakter
Bente Yde EnertPresse- og kommunikationschef
Tlf:40 40 24 20be@haveselskabet.dkBilleder



Links
Om Haveselskabet
Haveselskabet er en almennyttig, non-profit forening, hvor over 25.000 entusiastiske og haveglade medlemmer inspirerer hinanden til at få endnu større glæde af haven.
Haveselskabet udgiver Danmarks bedste havemagasin "HAVEN", som vores medlemmer modtager 8 gange om året. "Haven" kan ikke købes i løssalg i butikkerne.
Gennem Haveselskabets Rådgivning har medlemmerne gratis adgang til landets dygtigste haveeksperter.
Haveselskabets lokale afdelinger arrangerer hvert år over 1.000 havearrangementer og Åbne Haver i hele landet.
Læs mere på https://haveselskabet.dk
Følg pressemeddelelser fra Haveselskabet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haveselskabet
Flere dyrker køkkenhave og vil være mere selvforsynende – nu opfordrer Haveselskabet til at gøre haverne til officielt beredskab18.12.2025 14:37:03 CET | Pressemeddelelse
Interessen for køkkenhave har ikke været større i årtier – og samtidig opfordres danskerne til at styrke deres hjemmeberedskab. Haveselskabet vil koble de to: Lad private haver spille en officiel rolle i beredskabet – ikke af frygt, men for at stå stærkere i en usikker fremtid.
Haven i blæsevejret24.10.2025 17:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Er din have klar til blæsevejr? Så er der igen en blæsevejr på vej til Danmark. Her får du Haveselskabets råd til, hvordan du kan sikre haven, så du minimerer skaderne.
Kunstværker vender tilbage til Frederiksberg: Haveselskabet udlåner værkerne til Slots- og Kulturstyrelsen16.9.2025 14:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter at Haveselskabet er fraflyttet den historiske have på Frederiksberg, har den landsdækkende forening besluttet at stille fire kunstværker til rådighed for Slots- og Kulturstyrelsen, til placering i det tidligere Haveselskabets Have.
Haveselskabet anbefaler: Efterårsplantning. Plant nu – ellers snyder du dig selv3.9.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De fleste pakker haveredskaberne væk, når kalenderbladet viser efterår. Men det er en dårlig vane, lyder det fra Haveselskabet. For det er faktisk nu, og ikke i foråret, at haven er stærkest, og forudsætningerne derude er de bedste for både planter og pengepung. Det er meget mere bæredygtigt og klimavenligt at plante lige nu.
Kom med indenfor – private haver over hele landet åbnes til Havefestival27.8.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I weekenden 6.-7. september slår haveejere over hele landet havelågen op og inviterer indenfor til Haveselskabets årlige Havefestival. Alle er velkomne – uanset om man drømmer om en storslået staudehave eller en vild, summende naturhave.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum