Lene Juel Kjeldsen udnævnt til professor i hospitalsfarmaci ved SDU
4.3.2026 14:08:32 CET | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse
Professoratet skal styrke den praksisnære forskning i klinisk farmaci og bæredygtighed af lægemidler. Målet er at optimere den medicinske behandling og sikre mere ansvarlig anvendelse af lægemidler – til gavn for både patienter og samfund.

Om professoratet
Lene Juel Kjeldsen er udnævnt til professor i hospitalsfarmaci ved Syddansk Universitet.
Professoratet er forankret i Hospital Pharmacy Research Unit (HoPRU), hvor hun er forskningsleder, og har overordnet samme forskningsområder som apotekets forskningsenhed: klinisk farmaci og bæredygtighed af lægemidler.
Professoratet er efter alt at dømme det første i verden inden for hospitalsfarmaci, og Lene Juel Kjeldsen er den eneste sygehusapoteker i Danmark, som samtidig er professor.
Forskningen er praksisnær og har til formål at blive implementeret direkte i klinisk praksis. Inden for klinisk farmaci er fokus på optimering af den medicinske behandling. Forskningsgruppen er medansøger på en større international Horizon-bevilling (AIM-SAFE) på 125 mio. kr., der blandt andet undersøger, hvordan kunstig intelligens kan skabe hurtigt overblik over patienters samlede medicinering. Derudover testes komplekse modeller for medicingennemgange i kontrollerede lodtrækningsstudier med henblik på at identificere de patienter, der har størst gavn af indsatsen – i tæt samarbejde med kliniske afdelinger på Sygehus Sønderjylland og almen praksis.
Inden for bæredygtighed arbejder forskningen med principperne ”Reduce, reuse & recycle”. Der er blandt andet igangsat et ph.d.-projekt om lægemidler i spildevand fra sygehuse og muligheder for forebyggelse, ligesom der forskes i medicinspild i hele kæden fra indkøb til anvendelse – herunder potentialet for genanvendelse af ubrugt medicin.
Hvor professoratet er forankret
Professoratet er forankret i HoPRU og har tæt samarbejde lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Sygehusapotekerne i Danmark samarbejder bredt, og HoPRU er tovholder på både regionale og nationale forskningsnetværk
Forskningsenheden har netop afsluttet et nationalt projekt om ordination af lægemidler ved nedsat nyrefunktion, hvor de var projektledere. Aktuelt deltager forskningsgruppen i et samarbejde med hospitaler i Maastricht og Leuven om centrale begreber inden for klinisk farmaci og indgår i det internationale Horizon-projekt ledet af Klinisk Forskningsafdeling på Sygehus Sønderjylland.
Om den faglige profil
Lene Juel Kjeldsen er uddannet farmaceut i København i 1997 og afsluttede sin ph.d. ved Department of Medicine, University of Queensland i Australien, i 2002.
Hun har gennem størstedelen af sit arbejdsliv arbejdet med forskning og udvikling inden for hospitalsfarmaci – særligt klinisk farmaci – blandt andet hos Amgros, Pharmakon, Odense Universitetshospital og senest ved Sygehus Sønderjylland.
Hendes forskning har et tydeligt patientnært sigte og kombinerer klinisk kvalitet, tværfagligt samarbejde og et stigende fokus på bæredygtighed i sundhedsvæsenet.
Fakta – personlig profil
Navn: Lene Juel Kjeldsen
Titel: Professor i hospitalsfarmaci
Arbejdssted: Hospital Pharmacy Research Unit (HoPRU), Sygehus Sønderjylland og Institut for Regional Sundhedsforskning, SDU
Født: 19. september 1972
Privat: Født på Sønderborg Sygehus og opvokset i Padborg. Gift med hjertekirurg Bo Juel Kjeldsen. Mor til Johannes (15) og Martin (18) samt bonusmor og bedstemor
Kontakt: ljk@rsyd.dk
Kontakter
Tomas HomburgChefkonsulentDet Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Tlf:60113059thomburg@health.sdu.dkBilleder

Links
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
SDU-forskere gentænker næsten 100 år gammel energiteknologi13.8.2026 13:01:25 CEST | Pressemeddelelse
Ved at kombinere to kendte teknologier på en ny måde har forskere fra Syddansk Universitet udviklet en komponent, der både øger effektiviteten og giver ingeniører en helt ny mulighed for at optimere termiske energisystemer. De første laboratorieresultater viser forbedringer på op til 12,3 procent.
Sigurd Lauridsen udnævnt til professor i mental sundhedsetik ved SDU11.8.2026 11:37:17 CEST | Pressemeddelelse
Ny professor skal styrke forskningen i etiske problemstillinger inden for mental sundhed og bidrage til udvikling af viden, der kan forbedre livet for mennesker med demens, psykisk sygdom og deres pårørende.
Sådan taler vi om motion med mennesker med kronisk sygdom10.8.2026 12:01:06 CEST | Pressemeddelelse
Mange mennesker med kronisk sygdom oplever, at råd om fysisk aktivitet kan virke overvældende eller give dårlig samvittighed. Men måden, sundhedsprofessionelle taler om fysisk aktivitet på, kan have stor betydning for, om patienter føler sig motiverede og trygge ved at være aktive.
Kapløb med tiden skal give Danmark nye våben mod "Larven fra Helvede"9.8.2026 12:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Droner, termiske kameraer og kunstig intelligens kan blive fremtidens hjælp i kampen mod egeprocessionsspinneren. Derfor skynder forskere fra Syddansk Universitet sig netop nu ud sammen med kommunale bekæmpelseshold for at indsamle den viden, der skal gøre fremtidens løsninger mulige. Om få uger er larverne væk for i år – og dermed også chancen for at studere dem i naturen.
Stine Bjerrum Møller udnævnt til professor i klinisk psykologi og recovery i psykiatrisk praksis ved SDU3.8.2026 11:28:20 CEST | Pressemeddelelse
Nyt professorat skal styrke forskningen i personlig recovery og udvikle evidensbaseret, patientnær psykologisk behandling, der giver mennesker med mentale helbredsproblemer bedre muligheder for at leve et meningsfuldt liv på egne præmisser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum