Vi tester byrum og belysning på Torvet i Grindsted
4.3.2026 08:54:44 CET | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Hen over vinteren og foråret får Torvet en ny indretning hver måned for at afprøve de bedste koncepter for placering af træer og lys.

Nu kan byens borgere og besøgende snart opleve Torvet i Grindsted på nye måder, når Billund Kommune for en periode forvandler det til et byrum. Med flytbare træer i skiftende formationer undersøger kommunen, hvordan Torvet kan indrettes anderledes – og hvordan små greb kan skabe nye opholdsmuligheder og stemninger i byrummet.
Træerne og det store bed suppleres med stemningsfuld belysning, som lyser Torvet op og bidrager til en hyggelig gåtur gennem bymidten.
Hen over vinteren og foråret afprøves tre forskellige indretningskoncepter, hvor træerne cirka hver måned får nye placeringer. Derudover tester vi også belysningen. Det betyder, at Torvet løbende ændrer udtryk – og der vil være noget nyt at opleve, hver gang man kigger forbi.
Omdannelsen af Torvet i Grindsted er en af i alt 7 indsatser i et projekt om udvikling af Grindsted Bymidte. Projektet udspringer af forsøgsordningen Frie Bymidter under Plan- og Landdistriktsstyrelsen. Her er Grindsted udvalgt til at deltage som en af i alt 14 byer i hele Danmark.
Hvad synes du om Torvet Grindsted? Hjælp os ved at besvare spørgeskemaet. Det tager kun to minutter, og dine svar er anonyme.
Kontakter
Anya PalmKommunikationschefBillund Kommune
Tlf:20482139anpa@billund.dkFølg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Meld dig til Ungerådet og få din stemme hørt4.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Er du mellem 13-25 år, bor du i Billund Kommune, og har du altid drømt om at være talerør for din generation? Så er muligheden der nu. Der er valg til Ungerådet i dette efterår, og egnede kandidater kan melde sig inden 18. september.
Tæt samarbejde med erhvervsliv og fokus på nem sagsbehandling placerer Billund Kommune i toppen i årlig DI-måling2.9.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune ligger i år nummer fire på landsplan på Dansk Industris liste over erhvervsvenlighed i de danske kommuner. Placeringen glæder borgmester Stephanie Storbank.
Nu starter byggeriet på daginstitutionen Gyngetræet i Travbyen1.9.2026 12:46:38 CEST | Pressemeddelelse
Fredag d. 4. september tages første spadestik til den nye, kommunale daginstitution, Gyngetræet, i bydelen Travbyen i Billund.
HN Group modtager Den Sociale Virksomhedspris 202627.8.2026 15:43:39 CEST | Pressemeddelelse
HN Group er årets vinder af Den Sociale Virksomhedspris i Billund Kommune. Prisen blev torsdag den 27. august overrakt hos virksomheden som anerkendelse af et stærkt og vedvarende socialt engagement og en særlig indsats for at skabe muligheder for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.
Ny hjemmeside gør det lettere at finde sociale tilbud i Billund Kommune27.8.2026 08:02:07 CEST | Pressemeddelelse
Nu bliver det lettere for borgere i Billund Kommune at finde sociale tilbud. På hjemmesiden billund.socialkompas.dk samles tilbud fra både kommunen, frivillige organisationer og foreninger ét sted.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum