DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd

Presseorientering: Find unge kandidater på tværs af partier og storkredse

3.3.2026 12:05:00 CET | DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd | Pressemeddelelse

Del

Unge politiske stemmer bør fylde mere i valgkampen til Folketinget 2026. Derfor har DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd udarbejdet en liste over unge kandidater på tværs af partier og storkredse, der skal understøtte medier, organisationer og vælgere i at inddrage og udforske unge perspektiver i valgkampen.

Grafikken forestiller et farvespektrum fra rød til blå. På billedet står der "Find en ung kandidat". Nederst på billedet fremgår DUFs logo.
Find en ung kandidat at stemme på, invitere til debatter eller interviewe. Grafik: DUF

Unge stemmer er afgørende for et velfungerende og repræsentativt demokrati. Politiske beslutninger former samfundet mange år frem, og det er i særlig grad de unge generationer, der skal leve længst med konsekvenserne.

Derfor er det vigtigt, at unge kandidater bliver eksponeret, spurgt og inddraget aktivt i valget til Folketinget 2026.

På den baggrund har DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd udarbejdet en samlet liste over unge kandidater til det kommende valg til Folketinget. 

Formålet er at gøre det lettere for medier, organisationer og vælgere at finde og inddrage unge politiske stemmer på tværs af partier og storkredse.

”Der er rigtig mange dygtige unge kandidater, der stiller sig til rådighed for demokratiet. Samtidig ved vi, at mange unge vælgere aktivt søger og prioriterer at stemme på unge kandidater. I DUF har vi derfor gjort det nemmere at finde dem og hjælpe med, at unge kandidaters perspektiver får plads og synlighed,” siger Anneline Larsen, der er forperson for DUF.

Bredere og mere nuanceret demokratisk samtale

Listen skal ses som et redskab til at styrke repræsentationen og sikre, at unge kandidater får den synlighed, de fortjener i valgkampen.

DUF håber, at initiativet kan bidrage til en bredere og mere nuanceret demokratisk samtale.

”Vi vil gerne opfordre medierne til aktivt at inddrage unge stemmer i deres dækning af valgkampen. Når unge bliver spurgt og får plads, styrker det både den demokratiske debat og tilliden til vores fælles institutioner,” afslutter Anneline Larsen.

Listen findes på www.duf.dk og opdateres, hvis flere unge kandidater melder sig.

Sådan har vi gjort:

Listen ligger i forlængelse af vores arbejde for, at flere unge stemmer, og at flere unge kandidater vælges. 

I den forbindelse har opstillingsberettigede partier og ungdomspartierne meldt ind, hvilke af deres kandidater der er 30 år eller yngre, samt hvilken kreds de er opstillet i. 

Med kandidatens accept ligger de på vores side. Der kan derfor være enkelte kandidater, der ikke fremgår.

Listen opdateres i takt med, at kandidaterne tilkendegiver, at de vil fremgå.

Nøgleord

Kontakter

DUFs pressetelefon

Henvendelser pr. SMS læses ikke. Send en mail til presse@duf.dk

Tlf:22109005presse@duf.dk

Links

DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd

DUF - Dansk Ungdoms Fælleråd er paraplyorganisation for 78 landsdækkende, demokratiske børne- og ungdomsorganisationer, der i alt repræsenterer over 600.000 danske børn og unge.

Følg pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye