Aarhus Universitetshospital

Ny forskning peger på, at HIV kan holdes i skak – uden medicin

3.3.2026 12:00:00 CET | Aarhus Universitetshospital | Pressemeddelelse

Del

Et internationalt studie fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet viser, at en kombination af to dele af immunforsvaret – antistoffer og T-celler – kan holde HIV nede uden livslang medicinering. Opdagelsen kan være et skridt mod den første reelle kur mod HIV.

Foto: Lise Balsby

Forestil dig et skakspil, hvor du har sat modstanderens konge i skak. Den kan ikke rykke sig. Men spillet er ikke slut – brikken står stadig på brættet. Sådan fungerer det, når kroppen selv bekæmper HIV. Virussen er sat i skak og kan ikke formere sig eller smitte. Men den er der stadig.

Det er det, professor Ole Schmeltz Søgaard og et internationalt forskerhold arbejder mod – at flere patienters immunforsvar lærer at holde virussen permanent i skak, uden hjælp fra daglig medicin. Og det ser ud til at kræve to brikker, der angriber på én gang: antistofferne og T-cellerne.

I et nyt studie publiceret i det højt estimerede tidsskrift Nature Immunology, har forskerholdet bag fulgt patienter, der efter en eksperimentel behandling er holdt op med at tage deres daglige HIV-medicin. Hos en mindre gruppe er virussen aldrig vendt tilbage.

Vi kan se, at der er to forskellige grene af immunforsvaret, der arbejder sammen om at holde virus i skak. Den ene del tager sig af én side af virussen, den anden del tager sig af en anden side. Tilsammen er de effektive nok til, at virusset ikke kan undslippe, siger Ole Schmeltz Søgaard, professor og speciallæge ved Infektionssygdomme, Aarhus Universitetshospital.

Behandling for livet

Moderne HIV-behandling er effektiv og gør det muligt at leve et fuldstændigt normalt liv – arbejde, stifte familie og undgå at smitte andre. Mødre med HIV kan føde børn uden HIV. Men behandlingen kurerer ikke, den holder virussen nede.

– Så længe man får behandling, holder man sygdommen i skak. Men virus forsvinder ikke – det gemmer sig inde i cellerne. Stopper man med at tage medicin, begynder virus at formere sig eksponentielt. Der går kun 2-3 uger, så kan vi måle masser virus i blodet igen, siger Ole Schmeltz Søgaard.

Det er baggrunden for, at forskerholdet i de seneste 15 år har arbejdet på at finde en eksperimentel behandling, der kan ændre det – så immunforsvaret selv overtager kampen.

Gennembruddet: 10-20 % klarer sig uden medicin

I kliniske forsøg, hvor patienter efter en eksperimentel behandling er holdt op med at tage medicin, er der sket noget bemærkelsesværdigt: Hos 10–20 % er virussen aldrig vendt tilbage. Immunforsvaret har overtaget medicinens rolle og holdt HIV i skak på egen hånd.

Forskerholdet har nu undersøgt, hvad der adskiller dem fra de øvrige 80–90 %. Svaret er samspillet mellem antistofferne og T-cellerne – immunforsvarets to tårne. Hos de patienter, der klarede sig uden medicin, angreb de to systemer virussens overflade fra hver sin vinkel, så den ikke kunne undslippe.

Studiet har fulgt tre patienter i op til syv år. To af dem har i hele denne periode levet uden HIV-medicin og føler sig raske på alle parametre. En tredje patient er efter to et halvt år uden medicin begyndt at vise virus igen. I det tilfælde har virussen muteret, så den kunne undslippe T-cellerne og antistofferne.

– For patienten var det selvfølgelig meget ærgerligt. Men videnskabeligt lærte vi faktisk utrolig meget. Vi fik indirekte bevis på, at det, vi troede var vigtigt, faktisk også var det, siger postdoc Katie Fisher, Faculty of Health, Aarhus Universitet.

Vejen mod en kur: Fra 20 % til 100 %

Forskerholdet planlægger nu nye forsøg med fokus på at forstærke netop de identificerede systemer. De vil teste allerede eksisterende behandlinger fra andre sygdomsområder, f.eks. immunterapi, som bruges mod nogle kræfttyper, og som måske netop kan forbedre immunforsvaret hos HIV-patienter.

– Vi har fundet noget, der virker for 10-20 %. Nu handler det om at forstå præcis, hvad der sker i deres immunforsvar – og så bruge den viden til at udvikle en behandling, der virker for alle, siger Ole Schmeltz Søgaard.

Forskningen har også stor global relevans. En kortvarig behandling, der permanent eliminerer behovet for daglig medicin, vil kunne have afgørende betydning for millioner af mennesker i lande, hvor livslang behandling ikke er en realistisk mulighed.

Om studiet

Studiet udgår fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet og er blevet til i samarbejde med laboratorier i Tyskland og USA. Artiklen “Autologous neutralizing antibodies and polyfunctional T cells contribute to long-term HIV-1 post-intervention control” er publiceret i Nature Immunology den 3. marts 2026.

  • Studietype: Translationalt forskningsstudie
  • Samarbejdspartnere: Johns Hopkins University, The Rockefeller University, Harvard University, Weill Cornell Medicine, University of Cologne, Howard Hughes Medical Institute, Berlin Charité, Imperial College, Université de Montréal, University of Lausanne, og Odense Universitetshospital
  • Financering: Danmarks Frie Forskningsfond, National Institute of Health, Bill and Melinda Gates Foundation
  • Læs mere i den videnskabelige artikel: https://www.nature.com/articles/s41590-026-02448-z

Kontakter

Ole Schmeltz SøgaardProfessor og speciallægeInfektionssygdomme, Aarhus Universitetshospital

Tlf:27215985olesoega@rm.dk

Cecilie WolfKommunikationsmedarbejderKommunikation, Aarhus Universitetshospital

Tlf:23824809cewolf@rm.dk

PressekontaktVi har åbent for henvendelser mandag-torsdag 8.00-15.30 og fredag 8.00-15.00

Tlf:6112 2155

Billeder

Foto: Lise Balsby
Download
Foto: Cecilie Wolf
Download

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital er et komplet hospital på højeste internationale niveau med alle lægefaglige specialer samlet under ét tag.

Aarhus Universitetshospital står for den højt specialiserede behandling i Region Midtjylland og er det lokale hospital for borgerne i Aarhus og på Samsø.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital

Dorte Purr Hede ansat som chefsygeplejerske i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital2.3.2026 15:16:08 CET | Pressemeddelelse

Dorte Purr Hede har været konstitueret chefsygeplejerske i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA) de seneste måneder. Nu er hendes rolle gjort permanent, og således består afdelingsledelsen i BUA fra 1. marts af konstitueret cheflæge Riitta Thrane, chef med sundhedsfaglig baggrund, psykolog Christina Rovsing Vingborg og chefsygeplejerske Dorte Purr Hede.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye