Fra trumfkort til sorteper – danskerne siger nej tak til Arne-pension

Statsminister Mette Frederiksens (S) stærkeste kort i forrige valgkamp, Arne-pensionen, er endt som en gedigen fuser.

Færre og færre danskere vælger den tidlige pensionsordning, som hovedsageligt benyttes af medlemmer i de traditionelle FH-forbund. Omvendt vinder seniorpensionen terræn. I dag er næsten tre gange så mange på seniorpension som på Arne-pension. Det bør regeringen tage konsekvensen af, pointerer Jane Heitmann.

”Hvis man er nedslidt og syg, skal man selvfølgelig kunne træde ud af arbejdsmarkedet med værdighed. Her er seniorpensionen en god løsning modsat Arne-pensionen, som jo intet har med helbredet at gøre. I stedet for at give den type donationer til særlige faggrupper, bør vi tage en diskussion om, hvordan vi kan få flere til at blive lidt længere og trives på et brandvarmt arbejdsmarked,” siger Jane Heitmann.  

Behovet for flere hænder vil kun vokse de kommende år. Derfor er det helt bagvendt at holde fast i en ordning, som sender dygtige folk ud af arbejdsmarkedet med den eneste betingelse, at de har været på arbejdsmarkedet i mange år. De midler kan og skal bruges bedre, understreger hun.

”Tiden er inde til helt at skrinlægge Arne-pensionen, satse på nye måder at fastholde seniorer på arbejdsmarkedet og optimere seniorpensionen. Den er netop behovsbaseret og derfor en god løsning for alle nedslidte på arbejdsmarkedet modsat Arne-pensionen, som åbenlyst er designet til særlige grupper og fagforbund. FH-a-kasserne står for omkring tre fjerdedele af tilgangen til Arne-pension, selvom de kun organiserer knap halvdelen af det samlede a-kassemarked. Nedslidte bør have samme mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet uanset branche, køn og uddannelsesbaggrund,” siger Jane Heitmann.

Ved årsskiftet var blot 10.769 fuldtidspersoner på Arne-pension. Det er kun omkring en tredjedel af de 29.000 fuldtidspersoner, som Beskæftigelsesministeriet tilbage i 2020 forventede ville bruge ordningen i 2025. Interessen for Arne-ordningen er i bund. Antallet er endda faldet sidste år og er nu det laveste siden året efter ordningens indførelse, understreger hun.

”Ordningen er samtidig stærkt koncentreret i FH-forbundene og domineret af mænd. Omvendt er knap 30.000 fuldtidspersoner i dag på seniorpension – næsten tre gange så mange som på Arne-pensionen og tæt på det dobbelte af det oprindelige skøn. Her er kvinder i flertal. Så der er mange gode grunde til at samle kræfterne om at gøre seniorpensionen til det solide alternativ for nedslidte på arbejdsmarkedet,” siger Jane Heitmann.

Arnepensionen forudsætter op til 44 års arbejdsmarkedstilknytning og belønner et langt og sammenhængende arbejdsliv fra en tidlig alder. Kvinder har historisk haft flere afbrydelser, blandt andet i forbindelse med barsel og omsorgsopgaver, hvilket kan reducere den optjente anciennitet.

”I 2025 blev der anvendt tæt på to milliarder kroner på Arne-pension – midler der alternativt kunne styrke seniorpensionen gennem højere ydelse, længere adgang eller lempede kriterier for nedslidte med et dokumenteret behov,” siger Krifa-formanden.

Særligt det seneste år har Arne-pensionen, også kaldet tidlig pension, fået baghjul. Her er antallet af fuldtidspersoner på tidlig-pension faldet fra 12.122 til 10.769 – en tilbagegang på 1.353 personer. Ved udgangen af 2025 var 29.985 fuldtidspersoner på seniorpension.

”Faldet på over 11 procent kan ikke forklares med, at målgruppen er blevet mindre. Tværtimod. De stadig flere ældre i den relevante aldersgruppe ser ud til at foretrække seniorpensionen,” siger Jane Heitmann.

Læs analysen her

For yderligere info kontakt:

Lone Vibe Nielsen, Presse- og kommunikationsrådgiver - 24626947 - lovn@krifa.dk