AP Pension

AP Pension ansætter Steen Michael Erichsen som Partnerdirektør

11.3.2026 08:00:00 CET | AP Pension | Pressemeddelelse

Del

Som led i at styrke den strategiske salgsindsats ansætter AP Pension Steen Michael Erichsen som Partnerdirektør. Steen Michael tiltræder i den nyoprettede stilling den 16. marts og vil referere til CCO Janni Bové Schou.

Steen Michael Erichsen tiltræder som Partnerdirektør hos AP Pension den 16. marts 2026.
Steen Michael Erichsen tiltræder som Partnerdirektør hos AP Pension den 16. marts 2026.

Steen Michael Erichsen har mere end tre årtiers erfaring fra pensions- og forsikringsbranchen, hvor han har arbejdet bredt med salg, kundeorientering, strategi, partnerskaber og kommerciel udvikling. Han har i sin karriere haft ansvar for forretningsmodeller, distributionsstrategier, produktudvikling og etablering af nye forretningsområder og har opbygget stor indsigt i hele pensionsværdikæden fra rådgivning over kundeservice til strategieksekvering. 

“Steen Michael kommer med betydelig erfaring fra pensionsbranchen samt relevante vækst- og forretningsudviklingsresultater på CV’et. Vi har styrket AP Pensions salgskorps over de seneste år, og Steen bliver en vigtig spiller på holdet, der skal realisere vores vækstambitioner,” siger Janni Bové Schou, kommerciel direktør (CCO) i AP Pension.

Steen Michael Erichsen havde en afgørende rolle i udviklingen af Velliv gennem 21 år, herunder frikøbet fra Nordea og transformationen til et kundeejet selskab med stigende indbetalinger og markedsandel. I sin tid i Velliv arbejdede han blandt andet med kommerciel eksekvering, strategiudvikling og ledelse af større forandringsprojekter.

“Jeg ser frem til at blive en del af AP Pension og til at bidrage til den fortsatte udvikling af forretningen. Med et stærkt kommercielt afsæt og en klar strategisk retning står AP Pension godt, og jeg glæder mig til at arbejde sammen med organisationen om at styrke vækst og partnerskaber”, siger Steen Michael Erichsen.

Siden 2023 har han arbejdet som rådgiver og haft en række bestyrelsesroller, herunder som bestyrelsesformand i ED A/S og tidligere formand og medlem i flere brancherelevante selskaber og organisationer. 

Om Steen Michael Erichsen
  • Født i 1962.
  • Bosiddende i Allerød med hustruen; Ane.
  • Parret har to voksne børn.

Karriere

  • CEO, Velliv (2008–2023)
  • COO/direktion, Velliv (2007–2008)
  • Salgs- og marketingdirektør, Velliv (2002–2007)
  • Privatdirektør, Nykredit Østifterne Forsikring (2002)
  • Skade- og Salgsdirektør Privat, Tryg Forsikring (1998-2001)
  • Underviser, censor og uddannelseschef, Forsikringsakademiet (1988–2001)

Uddannelse

  • Eksamineret assurandør (1987)
  • 2-årig forsikringsuddannelse (1985)
  • Executive uddannelser på INSEAD (2000) og London Business School (2015)

Bestyrelseserfaring

  • Bestyrelsesformand, ED A/S (nuværende)
  • Tidligere formand/medlem i bl.a. Velliv datterselskaber, Copenhagen Fintech, Aktive Ejere og Forsikring & Pension

Andet

  • Forfatter til “Led videre” (2012)
  • Bidragyder til “Kunsten at transformere” (2023)

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Janni Bové Schou, Chief Commercial Officer / CCO
Janni Bové Schou, Chief Commercial Officer / CCO
Download

Om AP Pension

I AP Pension skelner vi ikke mellem pengesager og hjertesager. For os handler pension både om økonomisk tryghed og om at være der, når livet kræver lidt ekstra. Som kundeejet selskab arbejder vi uafhængigt for at skabe mest muligt overskud til vores kunder, og når der er plads i økonomien, deler vi det gennem AP Loyalitetsbonus. Hos AP Pension handler overskud om mere end tal – det handler om fællesskab og omtanke.

Følg pressemeddelelser fra AP Pension

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra AP Pension

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye