Aller MediaAller MediaAller Media

For andet år i træk præsenterer Vi Elsker Serier Danmarks nye kulturpris: Det Vi Elsker Prisen 2026

3.3.2026 09:00:00 CET | Aller Media | Pressemeddelelse

Del

Det er med stor glæde, at Vi Elsker Serier kan offentliggøre, at Det Vi Elsker Prisen vender tilbage den 3. juni 2026 i Store VEGA. For andet år i træk bliver det skuespiller Afshin Firouzi, der skal føre publikum gennem en spektakulær aften. Her kan publikum se frem til en aften dedikeret til fortællingerne, der samler os, gennem uddelingen af 14 priser på tværs af film, serier, tv, bøger, teater og podcast.

Fotokreditering: Kristina Pedersen
Fotokreditering: Kristina Pedersen

Det Vi Elsker Prisen 2025 bød på en uforglemmelig aften, hvor kulturen, der havde inspireret og underholdt os det forgangne år, blev hyldet. Derfor ser Vi Elsker Serier frem til for anden gang at byde velkommen til Det Vi Elsker Prisen, når prisshowet løber af stablen den 3. juni 2026 i Store VEGA med Afshin Firouzi ved roret. Som noget nyt i år kan alle følge med i prisuddelingen, da showet vil blive livestreamet helt gratis på Pluto TV.

I år tilføjer Vi Elsker Serier tre nye priskategorier til Det Vi Elsker Prisen 2026, hvorfor i alt 14 priser uddeles til de fortællinger, der former vores fælles kultur indenfor film, serier, tv, bøger, teater og podcast.

Jeg glæder mig til endnu engang at få lov til at indtage scenen i Store VEGA som vært ved Det Vi Elsker Prisen. Jeg ser frem til en uforglemmelig aften, hvor vi sammen hylder dansk kultur på tværs af genrer og understreger, hvilken betydning dansk kultur har for os som samfund,” fortæller Afshin Firouzi.

Afshin Firouzi er en af tidens mest markante skuespillere. Han fik sit store gennembrud i 2024, da han spillede Assad i biografsuccessen Den grænseløse. I 2025 cementerede han sin plads på den danske scene gennem sin første hovedrolle i actionthrilleren Hele vejen samt med sin præstation som narkobaronen Miran i hitserien Legenden på Netflix. Firouzi har netop modtaget sin første Robert i kategorien ’Årets mandlige hovedrolle - tv-serie’ for sin nuancerede skildring af sin karakter i Legenden.

Tre nye priser tilføjes til Det Vi Elsker Prisen 2026
I år udvides prisuddelingen med tre nye kategorier: Bedste roman, Bedste podcast og Bedste manuskript.

Vi har valgt at tilføje tre nye priskategorier til Det Vi Elsker Prisen 2026 for i endnu højere grad at kunne hylde dansk kultur på tværs af genrer ligesom vi gør hver dag på Vi Elsker Serier. Vores mission er nemlig at formidle og skabe fællesskab omkring kultur og fortællinger, og derfor er vi stolte over at kunne hædre hele 14 præstationer og værker i år,” forklarer Carina Nørgaard Schou, chefredaktør på Vi Elsker Serier og medskaber af Det Vi Elsker Prisen.

Det Vi Elsker Prisen 2026 uddeler følgende 14 priser: Bedste birolle - film, Bedste birolle - serie, Bedste forestilling, Bedste TV-program, Bedste krimi- og spændingsroman, Bedste roman, Bedste podcast, Talentprisen, Bedste hovedrolle - film, Bedste hovedrolle - serie, Bedste manuskript, Bedste instruktør, Bedste film og Bedste serie.

Mediedækning af dansk kultur er vigtigere end nogensinde
Med Det Vi Elsker Prisen ønsker Vi Elsker Serier at understrege, at mediedækningen af dansk kultur er vigtigere end nogensinde.

På Vi Elsker Serier tror vi på, at kulturen er det bånd, der binder os sammen, skaber fælles forståelse og åbner for nye perspektiver. I en tid, hvor kulturdækningen svinder ind og nedprioriteres i mediebilledet, mener vi, det er vigtigere end nogensinde at holde fast – og at give dansk kultur den stemme, den fortjener. Derfor er jeg stolt af, at vi igen i år kan fejre dansk kultur til Det Vi Elsker Prisen,” afslutter Carina Nørgaard Schou.

For mere information, kontakt venligst:
Sara Jeppesen, presseansvarlig for Det Vi Elsker Prisen 2026
sara.jeppesen@aller.com
50 76 14 41

Det Vi Elsker Prisen:
Carina Nørgaard Schou, chefredaktør på Vi Elsker Serier og medskaber af Det Vi Elsker Prisen
carina.norgaard@aller.com
60 82 16 72

FAKTA:

Pluto TV er hovedsponsor ved Det Vi Elsker Prisen 2026

Hertil sponsorerer følgende også Det Vi Elsker Prisen 2026:
Gyldendal og One & Only Musicals

Det Vi Elsker Prisen 2026 uddeler følgende 14 priser:
Bedste birolle - film, Bedste birolle - serie, Bedste forestilling, Bedste TV-program, Bedste krimi- og spændingsroman, Bedste roman, Bedste podcast, Talentprisen, Bedste hovedrolle - film, Bedste hovedrolle - serie, Bedste manuskript, Bedste instruktør, Bedste film og Bedste serie.

Kontakter

Billeder

Fotokreditering: Kristina Pedersen
Fotokreditering: Kristina Pedersen
Download
Fotokreditering: Kristina Pedersen
Fotokreditering: Kristina Pedersen
Download
Download
Download
Download
Download

Om Aller Media

Vi er den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Norden. I Danmark har vi en markedsandel på 70% på ugeblade og 43% på magasiner. I alt læser hele 1,8 mio. danskere med hver måned i mindst en af vores titler – og vores stærke digitale universer har mere end 2,1 mio. brugere og over 50 mio. sidevisninger hver eneste måned.

Følg pressemeddelelser fra Aller Media

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aller Media

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye