Nyt udbrud af fugleinfluenza rammer 25.000 kalkuner på Lolland
3.3.2026 08:46:02 CET | Fødevarestyrelsen | Pressemeddelelse
I en kalkunfarm ved Stokkemarke på Lolland er der fundet fugleinfluenza i en besætning med omkring 25.0000 kalkuner. Besætningen bliver aflivet for at forebygge yderligere smittespredning, oplyser Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

I Stokkemarke på Lolland er en kalkunfarm ramt af fugleinfluenza. Søndag kom de første symptomer i et af produktionshusene, hvor flere dyr døde og mange lod foder og vand stå. Allerede mandag var ca. halvdelen af husets 4.000 kalkuner døde. Prøveresultater fra Statens Seruminstitut viste mandag aften, at kalkunerne er ramt af den meget smitsomme og dødelige H5N1-fugleinfluenza.
Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri får assistance til aflivningen fra Beredskabsstyrelsen, og arbejdet påbegyndes tirsdag formiddag. Efterfølgende skal kalkunhusene rengøres og desinficeres.
Zoner med særlige krav til fjerkræejere
Styrelsen har i dag oprettet beskyttelses- og overvågningszoner i hhv. 3 og 10 km radius fra den smittede kalkunfarm. I zonerne gælder nu særlige krav til smittebeskyttelse og forbud mod at flytte æg, fjerkræprodukter og levende fugle uden særlig tilladelse fra Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
- Vi ser et fortsat meget højt smittetryk fra de vilde fugle. Det er kun få uger siden en lille hønsebesætning i nærheden også blev ramt af smitten. Endnu en gang må vi opfordre alle fjerkræejere til at tænke på deres dyr og tage de nødvendige forholdsregler, så smittespredning undgås, siger Bente Holst.
Forebyggelse og gode råd
Fugleinfluenza kan blive spredt via vilde fugle, fugleafføring og døde fugle, og smitten kan blive bragt ind i fjerkræindhegninger, når ejere færdes hos dyrene. Fødevarestyrelsen anbefaler derfor, at man rengør og desinficerer fodtøj og udstyr, inden man går ind til fuglene.
Følg pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Udbrud af fugleinfluenza hos 60.000 høns i Brande10.3.2026 10:34:12 CET | Pressemeddelelse
Midtjysk besætning med 60.000 høns ramt af fugleinfluenza. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri afliver besætningen tirsdag for at forebygge yderligere smittespredning.
Nordfynsk besætning med høns, ænder, gæs og andre fugle er ramt af fugleinfluenza8.3.2026 09:07:23 CET | Pressemeddelelse
Nordfynsk besætning med høns, ænder, gæs og andre fugle er ramt af fugleinfluenza, og bliver søndag aflivet af Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri for at forebygge yderligere smittespredning.
Fugleinfluenza i besætning med 115.000 høns i Herlufmagle21.2.2026 10:34:59 CET | Pressemeddelelse
Prøver analyseret på Statens Serum Institut viste fredag, at der er fugleinfluenza i en større hønsebesætning med 115.000 æglæggende høns ved Herlufmagle, Nord for Næstved. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og fiskeri indleder lørdag aflivning af de mange fjerkræ.
Et hobbyhold med høns og ænder er smittet med fugleinfluenza10.2.2026 18:30:24 CET | Pressemeddelelse
I Tingsted nord for Nykøbing Falster er en hobbybesætning med ca. 75 høns og få ænder ramt af fugleinfluenza. Fuglene er blevet aflivet tirsdag, og Fødevarestyrelsen har oprettet overvågnings- og beskyttelseszoner for at nedsætte smitterisiko.
Hver femte grisebesætning kunne ikke blive overbruset med vand22.1.2026 08:57:35 CET | Pressemeddelelse
30 pct. af sobesætningerne og 20 pct. af besætningerne med slagtegrise var uden overbrusningsanlæg til nedkøling af varmepåvirkede grise, da Fødevarestyrelsen kom på målrettede kontrolbesøg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum