Hospitalsenhed Midt henter erfaren leder til kommunikation og sekretariat
2.3.2026 14:20:20 CET | Hospitalsenhed Midt - Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive | Pressemeddelelse
Jens Flensted-Jensen bliver ny kommunikations- og sekretariatschef i Hospitalsenhed Midt. Han skal lede hospitalsenhedens kommunikation og sekretariatsarbejde i en tid med store forandringer i sundhedsvæsenet.

Det er på mange måder det ideelle match, når Hospitalsenhed Midt 1. april tager imod Jens Flensted-Jensen som ny kommunikations- og sekretariatschef.
- Jens kommer med stor erfaring inden for ledelse og kender Region Midtjylland og den politiske kontekst godt. Og så har han et indgående kendskab til både sundhedsreformen og til det psykiatriske område, som ved årsskiftet også blev en del af Hospitalsenhed Midts virke. Vi ser Jens som en dygtig og vellidt leder og en behagelig samarbejdspartner, så vi glæder os til at byde ham velkommen hos os, siger Tine Joensen, der er administrationschef i Hospitalsenhed Midt, som tæller hospitalerne i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive.
Kendt ansigt i organisationen
Jens Flensted-Jensen er uddannet cand. mag. i medievidenskab og kommer med en bred ledelseserfaring. De seneste 12 år har han været kommunikationschef i Psykiatrien i Region Midtjylland. Her har han stået i spidsen for tre teams og herunder et alsidigt kommunikationsteam, der ud over det gængse kommunikationsarbejde også har arbejdet målrettet med at nedbryde nogle af de tabuer, der stadig er forbundet med psykisk sygdom.
I forbindelse med integration og ligestilling af psykiatri og somatik 1. januar 2026 tiltrådte han som chef for Inddragelse og Projekter i Region Midtjyllands Koncern Kommunikation, hvor han blandt andet har ansvaret for udviklingen af et nyt regionalt center for patienter og pårørende.
- Jeg glæder mig til at blive en del af Hospitalsenhed Midt og arbejde sammen med dygtige kolleger på tværs af organisationen. For mig handler god kommunikation og et stærkt sekretariat om at skabe tillid, retning og fælles forståelse i en hverdag, hvor vi gør en reel forskel for mennesker. Jeg ser frem til at bidrage med åbenhed og stærkt samarbejde, så vi sammen understøtter kerneopgaven, siger Hospitalsenhed Midts kommende kommunikations- og sekretariatschef.
Forskellige opgaver – samme mål
Med sin nye rolle får Jens Flensted-Jensen ansvaret for Hospitalsenhed Midts samlede Ledelsessekretariat, der består af både Sekretariat og Kommunikation. Enheden varetager blandt andet intern og ekstern kommunikation, pressehåndtering, hjemmeside og patientinformation samt sekretariatsbetjening af hospitalsledelsen, patientklagesager og implementering af større organisatoriske indsatser.
- Sekretariat og kommunikation har en fælles og vigtig rolle i de forandringer, både hospitalsenheden og sundhedsvæsenet står midt i. Vi lykkes kun, hvis vi kobler stærk struktur, god koordinering og smidige processer med kommunikation, der skaber klarhed og mening for patienter, pårørende og medarbejdere, siger Jens Flensted-Jensen om baggrunden for at søge lederrollen i det samlede Ledelsessekretariat.
Privat bor Jens Flensted-Jensen i Risskov ved Aarhus sammen med sin hustru og har to voksne børn. Når tiden ikke bliver brugt på strategisk kommunikation og ledelse i sundhedsvæsenet, ynder han at koble af på de ugentlige cykelture på herrecyklen, med et godt hundestræk i yogastudiet eller et dyp i det vinterkolde vand.
Kontakter
PressevagtHospitalsenhed Midt
Tlf:7844 1120kommunikation@midt.rm.dkBilleder

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt
Heibergs Alle 5A
8800 Viborg
Hospitalsenhed Midt er den næststørste af fem hospitalsenheder i Region Midtjylland. Enheden rummer Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive. Hospitalsenheden beskæftiger tilsammen cirka 4800 medarbejdere, som årligt behandler omkring 441.000 ambulante dagspatienter og udskriver flere end 60.000 patienter efter indlæggelse.
Følg pressemeddelelser fra Hospitalsenhed Midt - Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hospitalsenhed Midt - Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive
Hammel Neurocenter opruster for at sikre stærk og ensartet rehabilitering i hele Region Midtjylland9.10.2026 13:14:01 CEST | Pressemeddelelse
Borgere med erhvervet hjerneskade skal have adgang til specialiseret rehabilitering af høj og ensartet kvalitet, uanset hvor i Region Midtjylland de bor. Med sundhedsreformen samles denne opgave nu i ét regionalt tilbud, og Regionshospitalet Hammel Neurocenter er i fuld gang med at udvide holdet til tre enheder i Hammel, Herning og Horsens.
Forløb giver hurtigere bedring efter hjernerystelse2.10.2026 11:31:04 CEST | Pressemeddelelse
Patienter med svære symptomer i flere måneder efter en hjernerystelse oplevede hurtigere bedring efter et GAIN-forløb, men over tid har en standardbehandling umiddelbart samme effekt. Det viser et af de hidtil største studier af behandlingstilbud til hjernerystelse i The Lancet eClinical Medicine.
Hospitalsenhed Midt ansætter ny administrationschef1.10.2026 09:32:15 CEST | Pressemeddelelse
Michael Friis Larsen er ansat som ny administrationschef i Hospitalsenhed Midt fra d. 1. november 2026. Han kommer fra en stilling som sekretariatschef i Ældre og Sundhed i Aalborg Kommune.
2.200 gæster til Åbent Hospital i Hospitalsenhed Midt6.9.2026 15:09:43 CEST | Pressemeddelelse
Børn med syge bamser, unge med drømme om en fremtid i sundhedsvæsenet og voksne med interesse for livet på hospitalerne. I alt 2.200 borgere besøgte søndag Åbent Hospital i Hospitalsenhed Midt.
Kom til Åbent Hospital i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive26.8.2026 10:33:20 CEST | Pressemeddelelse
Hospitalsenhed Midt inviterer inden for på fire hospitaler til Åbent Hospital søndag den 6. september 2026 klokken 10-13.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum