Nemlig.com

Nemlig og Mødrehjælpen lancerer babypakke til fordel for udsatte familier

3.3.2026 05:00:00 CET | Nemlig.com | Pressemeddelelse

Del

Et nyt samarbejde mellem nemlig og Mødrehjælpen giver nu kommende forældre en enkel mulighed for at støtte udsatte børnefamilier, samtidig med at de selv får en hjælpende hånd i den tidlige fase af forældreskabet. Samarbejdet lanceres med en ny limited edition-babypakke, hvor hele beløbet på 99 kroner går ubeskåret til Mødrehjælpen.

Nemlig tilbyder i forvejen en gratis babypakke med produkter til en værdi af 450 kroner. Med den nye limited edition-version kan kommende forældre, hvis de har lyst og overskud, vælge at give en donation videre til dem, der har mindre at gøre godt med – og stadig modtage de samme produkter plus en særlig Mødrehjælpen-mulepose.

Derudover kan den særlige mulepose også købes separat for 85 kroner, hvor hele beløbet ligeledes doneres. Det gør det muligt at støtte sagen, også hvis man ikke har behov for indholdet i selve babypakken.

“Vi oplever, at mange kommende forældre også har et ønske om at hjælpe andre familier, hvis de kan. Med den nye limited edition-pakke giver vi en enkel og meningsfuld mulighed for at give lidt videre – helt uden at gå på kompromis med det tilbud, man selv kan få,” siger Cathrina Dybdahl, ESG- og Kommunikationsdirektør hos nemlig.

Hos Mødrehjælpen vækker samarbejdet stor begejstring.

“Vi er taknemmelige for, at nemlig har valgt at udvikle en babypakke og en mulepose til fordel for Mødrehjælpen. Indtægten fra salget er med til at sikre, at vi kan hjælpe og rådgive endnu flere familier, og give børn bedre muligheder for at trives og vokse op med tryghed omkring sig,” siger Ninna Thomsen, Direktør i Mødrehjælpen, og fortsætter:

“Vi håber, at mange vil tage rigtig godt imod samarbejdet og støtte op om initiativet, så vi sammen kan hjælpe endnu flere familier, der har allermest brug for det."

Limited edition-babypakken og Mødrehjælpen-nettet kan bestilles i en begrænset periode via nemlig.com.

Fakta om Mødrehjælpen

  • Er en dansk social humanitær organisation, der har eksisteret siden 1924, og er en af Danmarks mest erfarne organisationer, der støtter gravide og sårbare børnefamilier.
  • 104.749 børn og forældre modtog hjælp i 2025
  • På landsplanen har Mødrehjælpen 4 rådgivningshuse, 46 butikker med genbrug til børn og tilhørende lokalforeninger, hvor familier kan deltage i lokale aktiviteter.
  • Tilbyder rådgivning om bl.a. økonomi, samliv, vold i nære relationer og forældreskab.

Kontakter

Om nemlig

nemlig  er Danmarks største onlinesupermarked, der hver dag leverer dagligvarer og måltidskasser direkte til døren for tusindvis af danskere. Mere end 4 ud af 5 husstande kan i dag modtage dagligvarer og måltidskasser fra nemlig.

Med over 9.500 unikke varenumre og et stort sortiment af økologi tilbyder nemlig et bredt udvalg af dagligvarer til hverdagen, og med over 25 unikke gård- og specialbutikker er det også muligt at finde delikatesser fra bl.a. Slagter Lund, Lagkaghuset, A.C. Perch’s Thehandel og mange flere på nemlig.com.

På nemlig.com finder du også dagligvarer til den helt rigtige pris. Hver uge prismatcher nemlig mere end 1500 varer mod Rema 1000. Det er med til at gøre nemlig til Danmarks billigste onlinesupermarked, og nemlig har vundet førstepladsen i to pristjek blandt landets onlinesupermarkeder foretaget af BT i 2025.


----
Intervare A/S har mere end 25 års erfaring med levering af dagligvarer til visiterede borgere. Vi samarbejder pt. med mere end 40 kommuner landet over og servicerer 8.000 borgere hver uge. Intervare A/S er moderselskab til nemlig. 

Følg pressemeddelelser fra Nemlig.com

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nemlig.com

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye