Uro i Mellemøsten betyder også højere elpris
2.3.2026 11:40:24 CET | OK | Pressemeddelelse
Krigsudbruddet i Mellemøsten i weekenden gør det ikke kun dyrere at tanke bilen. Det gør det også dyrere at være elkunde i Danmark.

Uroen i Mellemøsten betyder højere oliepriser globalt, hvilket vil gøre det dyrere at tanke bilen med benzin og diesel.
Men det betyder også højere elpriser i Danmark.
Weekendens begivenheder har nemlig medført en stigning i gasprisen på 25 procent. Gasprisen har direkte betydning for prisen på strøm i Danmark.
"De aktuelle uroligheder i Mellemøsten får elprisen til at stige i Europa - også herhjemme, hvor vi i dag ser stigninger på omkring 8 procent. Som elkunde er det derfor en god ide at holde et særligt øje med elprisen og indrette sit forbrug klogt. Usikkerheden er stor lige nu og prisen kan svinge meget inden for kort tid," siger Jens Bomholt, kommunikationschef i OK.
Når gasmarkedet stiger så voldsomt, hænger det især sammen med, at en stor del af verdens gaseksport i form af flydende gas (LNG) sejles ud gennem Hormuz-strædet. Og denne rute er truet af Iran, som sidder på den ene kyst af strædet.
Elprisen stiger 7-8 procent i Danmark
Stigninger i gasmarkedet har direkte indflydelse på elpriserne i Europa, da der fortsat er en stor del af elproduktionen, som er baseret på gas. Med stigning i gasprisen, stiger produktionsomkostningen for den elproduktion, der er baseret på gas.
For et land som Tyskland er ca. 20 procent af elproduktionen baseret på gas. For Danmark er det ca. 5 procent.
Stigninger i tyske elpriser slår direkte igennem i danske elpriser, og fra morgenstunden har vi set de tyske elpriser stige 10 procent.
I Danmark ser vi stigninger i det danske elmarked på 7-8%.
En femtedel af verdens globale olie og gas passerer Hormuz-strædet, og er derfor kritisk for den globale energiforsyning.
Om stigningerne på olie og gas - og dermed el - vil fortsætte, er endnu uvist. Ingen ved hvor længe denne krig vil fortsætte, men snakker vi nærmere uger end dage, har vi formentlig ikke set den sidste prisstigning endnu.
Nøgleord
- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK er desuden en af de største elleverandører i Danmark
- OK er et dansk andelsselskab med datterselskaber som Coop, Kamstrup, Enity og GodEnergi.
- OK omfatter mere end 680 tankstationer, mere end 250 svanemærkede vaskehaller samt mere end 85 truckstationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK har mere end 4.800 offentligt tilgængelige ladepunkter til elbiler fordelt over hele landet.
- OK støtter over 3.600 lokale klubber og foreninger over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Ugen starter med enormt dyr strøm: Elprisen rammer 7 kroner i aften14.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er en rigtig god ide at slukke alt, hvad der slukkes kan mandag aften. Høje gaspriser og manglende vind og sol sender elprisen op over 7 kroner.
Trods rekordhøj elpris: Strøm til elbilen kostede 320 kr. i august11.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom august bød på de dyreste strømpriser i fire år, var det alligevel billigt at oplade elbilen. For en gennemsnitlig elbilist, der kører 20.000 kilometer om året, kostede opladning kun 320 kroner.
Nu kan du slippe for ”skjult” gebyr, når du parkerer bilen9.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De færreste bilister tænker over det, men parkeringsselskaber lægger ofte ret store gebyrer oveni prisen for parkering. Energiselskabet OK ønsker at gøre det billigere at parkere og går derfor nu forrest og indfører landsdækkende parkering uden parkeringsgebyr.
Skyhøje elpriser: August er den dyreste måned siden 202231.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Helt usædvanligt for årstiden har august budt på ekstremt dyr strøm. Månedsprisen har været næsten dobbelt så høj som normalt. Ikke siden energikrisen i 2022 har prisen på el været højere.
OK indvier Nordens første svanemærkede kontorhus31.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Energiselskabet OK indvier i dag en helt ny kontorbygning ved hovedkontoret i Aarhus. Bygningen har plads til ca. 220 medarbejdere fordelt på det 3.200 m² store etageareal. Bygningen er Nordens første svanemærkede kontorhus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum