D-A-D & DIZZY MIZZ LIZZY & SORT SOL & THE RAVEONETTES: 4-DOBBELT KONCERT I KONGENS HAVE, ODENSE TORSDAG DEN 20. AUGUST 2026
3.3.2026 09:00:00 CET | Live Nation Denmark ApS | Pressemeddelelse
Som en del af H.C. Andersen Festivals præsenterer Live Nation, BrandM Live, EventC og H.C. Andersen Festivals:

Med den firedobbelt koncert med D-A-D, DIZZY MIZZ LIZZY, SORT SOL & THE RAVEONETTES arbejdes der målrettet på at skabe stærke koncertoplevelser af høj national kvalitet midt i byen, hvor både fynboer og tilrejsende kan samles om musikken i unikke rammer under H.C. Andersen Festivals. Kongens Have i Odense er et perfekt spillested lige midt i byen, tæt på banegården og byens pulserende liv.
Samarbejdet er samtidig et eksempel på, hvordan stærke lokale aktører og nationale kræfter kan gå sammen om at udvikle Odense som attraktiv live- og oplevelsesby.
De fire bands har gennem fire årtier hver især sat deres store aftryk på den danske rockscene. Sort Sol startede som SODS i 1977, hvor de udgav nogle af de største punksange, der nogensinde er skrevet herhjemme. Efter skiftet til Sort Sol blev musikken mere melankolsk med frontmand Steen Jørgensens dybe røst, som skabte en helt særlig klang.
I starten af firserne lagde D-A-D ud med at skrive en række ikoniske sange, der netop udsprang af punken, blandet med country, som hurtigt vandt fodfæste og høstede succes over hele verden. D-A-D har siden deres første optræden altid leveret underholdende shows, der er sprængfyldt med energi.
I halvfemserne eksploderede Dizzy Mizz Lizzys melodiske og grungeinspirerede sange og tog fans over hele landet med storm. Deres to første albummer er blevet udødelige klassikere, og deres to seneste udgivelser har vist et band, der aldrig holder op med at udvikle sig og søge både mod nye horisonter og finde helt ind til kernen af deres musikalske identitet.
The Raveonettes startede i 2000 og stormede frem med übercool indie-rock. Deres knivskarpe guitarlyd og gribende vokalharmonier, der var skåret over 50’erne og 60’ernes amerikanske sangskrivning, placerede dem lynhurtigt på det musikalske verdenskort.
Fire fantastiske bands fra hvert deres årti – og fire bands, der stadig er både genrepionerer og kendt for deres medrivende livekoncerter!
Stærkt samarbejde løfter endnu flere livekoncerter Kongens Have Odense
Koncerterne realiseres i et tæt samarbejde mellem Live Nation, BrandM Live, EventC og H.C. Andersen Festivals. Et partnerskab, der har en fælles ambition om at løfte flere store liveoplevelser i Odense.
Glæd dig til en aften med rock, du kender: En aften i selskab med Jesper, Cobber, Stigge, Laust, Tim, Søren, Martin, Steen, Thomas, Lars, Sune og Sharin – og med de største danske rocksange samlet på et sted i Kongens Have i Odense.
BILLETINFORMATION
Priser / Ståplads: 480 kr. + 45 kr. billetgebyr
BILLETSALG
- Officielt billetsalg: Fredag 6. marts kl. 10.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk
- Live Nation Presale: Torsdag 5. marts kl. 10.00 – kun for nyhedsbrevsmodtagere via livenation.dk
- Mastercard Presale: Onsdag 4. marts kl. 10.00. Mastercard-kunder har adgang til udvalgte billetter også efter presale via priceless.com/music
- Mobile-only billetter: Billetter kan kun vises og bruges via mobilen. Ingen printede billetter.
Nøgleord
Kontakter
Heidi DegnSenior Communications & PR ManagerLive Nation
heidi@livenation.dkBilleder
Links
Følg pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS
Wolves in the Throne Room til København med nye lydlandskaber og dybe rødder i nature30.4.2026 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse
11. november 2026 spiller det amerikanske band Wolves in the Throne Room i København med Final Dose og Worm. En koncert hvor natur, tyngde og nye retninger smelter sammen.
Efter udsolgte koncerter i Danmark: Young Gun Silver Fox indtager Amager Bio den 5. februar 202729.4.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Young Gun Silver Fox - Nordic Nights ‘27 Amager Bio 5. februar 2027
Editors i Den Grå Hal 2027!28.4.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Oplev britiske Editors i den Grå Hal den 12. februar 2027!
'2026-27 aespa LIVE TOUR - SYNK : COMPLæXITY' i Royal Arena 24. januar 202727.4.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det globale K pop-fænomen aespa løfter sløret for deres kommende verdensturné, og udgiver albummet LEMONADE d. 29. maj.
JAKOB SVENDSENS ’TROR JEG NOK’ ER TILBAGE PÅ DE DANSKE VEJE24.4.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jakob Svendsen er en af landets mest nærværende og energiske komikere, og nu fortsætter han succesen med sit show “Tror Jeg Nok” på en omfattende tour rundt i Danmark. Med sin særlige evne til at kombinere høj energi, skarpe observationer og selvironisk charme inviterer han publikum ind i et univers, hvor tro og tvivl går hånd i hånd, og hvor hverdagens små absurditeter bliver til store grin.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


