AUH får ny enhed for Borgernær Sundhed - skal styrke samarbejdet i det nære sundhedsvæsen
2.3.2026 09:49:10 CET | Aarhus Universitetshospital | Pressemeddelelse
En ny tværgående enhed for Borgernær Sundhed ser nu dagens lys på AUH. Enheden bliver helt central i arbejdet med at tænke behandling, forebyggelse og pleje sammen - og styrke hospitalets indsats ude hos borgerne.

Med sundhedsreformen skal hospitalerne i langt højere grad bevæge sig ud af de traditionelle rammer og ind i det nære.
Det kræver et stærkt samarbejde mellem regionen, almen praksis og kommunerne - og netop dét skal den nye enhed være med til at løfte, så flere borgere oplever sammenhængende behandlingsforløb og får hjælp dér, hvor de har brug for dem.
Fra 1. januar 2027 får AUH ansvaret for en række borgernære sundhedstilbud, som i dag ligger i Aarhus og Samsø kommune. Det gælder blandt andet sundheds- og omsorgspladser, akutsygeplejen og den patientrettede forebyggelse.
Derfor får den nye enhed en central rolle i at udvikle nye måder at levere sundhed tæt på borgerne - og drive udviklingen af det nære sundhedsvæsen i tæt samarbejde med de to kommuner.
Et vigtigt skridt mod et mere sammenhængende sundhedsvæsen
Ambitionen med enheden er at samle ansvar og ledelse ét sted. Formand for det nye Sundhedsråd i Aarhus, Purnima Erichsen (K), kalder etableringen af enheden en milepæl.
– Jeg er meget glad for, at arbejdet nu for alvor går i gang. Enheden for Borgernær Sundhed på AUH er et vigtigt skridt i realiseringen af sundhedsreformen. Med den får vi et styrket fokus på bedre sammenhæng i patientforløbene på tværs af kommune, hospital og almen praksis. AUH har stærke faglige kompetencer, og dem kan vi nu bringe endnu tættere på borgernes hverdag, så det skaber værdi for den enkelte, siger hun.
På udkig efter ledere til enheden
Arbejdet med at bemande enheden er allerede i gang, og AUH søger to ledere til opgaven. Målet er, at afdelingsledelsen er på plads 1. juni 2026. Derefter begynder et større forberedelsesarbejde frem mod 1. januar 2027, hvor den nye enhed officielt går i drift.
Sygeplejefaglig direktør på AUH Mette Bærentsen siger om de kandidater, AUH ønsker til rollen:
– Vi søger en ledelse, der kan stå i spidsen for en stor forandring. En ledelse som kan bygge bro mellem sektorer og som kan engagere hospitalets afdelinger i at rette blikket ud mod det nære sundhedsvæsen. Det kræver relationelt stærke ledere, der har blik for både at lede indad og udad, og som formår at skabe retning i en kompleks opgave - og samtidig være tæt på hverdagen, lytte og sikre, at processen bliver tryg og meningsfuld for alle.
Læs stillingsopslaget her: https://midtjob.dk/ad/afdelingsledelse-til-borgernaer-sundhed-aarhus-universitetshospital/tcfj4z
Kontakter
PressekontaktVi har åbent for henvendelser mandag-torsdag 8.00-15.30 og fredag 8.00-15.00
Tlf:6112 2155Jens Hjalte LøgstrupKommunikationsmedarbejderLedelse og Kommunikation
Tlf:5273 6958jenloe@rm.dkBilleder

Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital er et komplet hospital på højeste internationale niveau med alle lægefaglige specialer samlet under ét tag.
Aarhus Universitetshospital står for den højt specialiserede behandling i Region Midtjylland og er det lokale hospital for borgerne i Aarhus og på Samsø.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital
Funktionel lidelse medfører forbrug af sundhedsydelser på niveau med andre kroniske sygdomme31.3.2026 08:20:22 CEST | Pressemeddelelse
Ny dansk befolkningsundersøgelse finder markant øget brug af sundhedsvæsenet og højere sundhedsudgifter blandt personer med funktionel lidelse
Nyt stort forskningsprojekt sætter fokus på kvinders livskvalitet efter fødsel30.3.2026 08:36:43 CEST | Pressemeddelelse
Mange kvinder lever med efterfødselsgener i stilhed, og viden på området er fortsat begrænset. Et nyt omfattende forskningsprojekt i Afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler, Klinik for Bækkenbundslidelser på Aarhus Universitetshospital sætter fokus på kvinders livskvalitet efter første fødsel.
Ny forskning: Tidligt folinsyretilskud forbundet med halvering af risiko for misdannelser27.3.2026 08:25:48 CET | Pressemeddelelse
Nordisk studie med deltagelse fra Aarhus Universitetshospital viser, at tilskud med højdosis folinsyre før graviditet er forbundet med 45 % lavere risiko for misdannelser hos kvinder der bruger epilepsimedicin i graviditeten – mens opstart efter graviditetens start ikke har effekt.
Patienter på Aarhus Universitetshospital giver flot feedback til hospitalet18.3.2026 07:18:04 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2025 (LUP) viser, at patienterne på Aarhus Universitetshospital (AUH) igen i år er yderst tilfredse med deres møde med hospitalet.
Ny forskning peger på, at HIV kan holdes i skak – uden medicin3.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et internationalt studie fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet viser, at en kombination af to dele af immunforsvaret – antistoffer og T-celler – kan holde HIV nede uden livslang medicinering. Opdagelsen kan være et skridt mod den første reelle kur mod HIV.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum