Husstøvmider i soveværelset? -Mange lever med allergisymptomer uden at vide det
2.3.2026 09:05:00 CET | ALK-Abello Nordic A/S | Pressemeddelelse
Her er koldt og vådt og selvom det lysner, er vinteren langt fra ovre. For mange danskere betyder vinter derudover en kamp mod en af Danmarks mest almindelige allergier. Praktiserende læge Søren Brynald ved lægerne Voglhofer & Brynald i Køge fortæller at mange danskere slet ikke overvejer, at husstøvmider kan være årsagen til deres symptomer, fordi de konstant bliver udsat for allergenet i hjemmet og derfor hele tiden har symptomer.

Husstøvmider er mikroskopiske dyr, der trives godt med støv, varme og fugt. De lever derfor især godt i soveværelset i madrasser, sengetøj og tæpper, men de har også deres gang i dagligstuer med hyggelige sofaer og tykke gulvtæpper.
“Husstøvmideallergi har stor betydning for mange danskeres hverdag. For eksempel lever en del med symptomer som tilstoppet næse, hoste og kløende øjne i lange perioder uden at have været til lægen og fået en diagnose. Dermed risikerer de at gå glip af relevant behandling, som kan lindre allergisymptomerne og reducere risikoen for, at allergien udvikler sig til for eksempel allergisk astma,” siger Søren Brynald. “Ved mistanke om allergi er det vigtigt at kontakte sin læge for at få en afklaring.”
Rengøring tager kun toppen
En ordentlig hovedrengøring kan altid være på sin plads, og man kan ofte gøre hverdagen endnu mere allergivenlig med en plan for små daglige rengøringsrutiner for eksempel at vaske sengetøj ved mindst 60 grader hver uge, støvsuge med et HEPA-filter og sikre regelmæssig udluftning, så fugtigheden holdes nede.
Men man kan ikke komme husstøvmiderne helt til livs. Husstøvmider findes i alle hjem, og uanset hvor ofte man gør rent, vil selv små mængder allergener kunne udløse symptomer hos allergikere. Derfor oplever mange fortsat hoste, nysen eller tilstoppet næse, også selv om de holder hjemmet rent og lufter ud.
"Der er et ret stort mørketal, når det gælder husstøvmideallergi. Mange overvejer slet ikke, at husstøvmider kan være årsagen til deres symptomer, fordi de konstant bliver udsat for allergenet i hjemmet og derfor hele tiden har symptomer. Tegnene forveksles let med tilbagevendende forkølelser, løbende øjne eller vintertræthed. Det betyder, at mange går rundt i længere tid uden at vide, at de rent faktisk har allergi,” siger Søren Brynald.
Har du mistanke om, at du eller én i din familie har husstøvmideallergi, er det første skridt at besøge din praktiserende læge eller en speciallæge, for eksempel en øre-næse-halslæge, børnelæge eller allergolog. Allergi er en kronisk sygdom, og diagnosen stilles typisk ved enten en blodprøve eller en priktest, hvor små dråber allergenekstrakt påføres huden. På baggrund af resultaterne kan lægen udarbejde en målrettet behandlingsplan, så du kan komme dine symptomer til livs og vende tilbage til en normal hverdag.
Nøgleord
Kontakter
Malene JauerALK Nordic
Tlf:20637419malene.jauer@alk.netBilleder

Om ALK
ALK er en global, specialiseret medicinalvirksomhed med fokus på allergi og allergisk astma. Virksomheden markedsfører allergi-immunterapi og andre produkter og serviceydelser til mennesker med allergi og allergilæger. Virksomheden har hovedkvarter i Hørsholm, beskæftiger omkring 2.700 mennesker over hele verden og er noteret på Nasdaq Copenhagen. Find mere information på www.alk.net.

Følg pressemeddelelser fra ALK-Abello Nordic A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ALK-Abello Nordic A/S
ALK lancerer adrenalinnæsespray mod svære allergiske reaktioner i Danmark7.4.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag lancerer danske ALK adrenalin-næsesprayen EURneffy. EURneffy er en akutbehandling mod anafylaksi til voksne og børn (≥30 kg). Danske allergikere med fødevare-, insekt- og medicinallergi, som har svære allergiske reaktioner kan fra i dag købe EURneffy på recept på apoteket.
Pollensæsonen er i gang: Sådan kommer du godt igennem den11.3.2026 11:10:00 CET | Pressemeddelelse
Foråret nærmer sig, og Astma-Allergi Danmarks pollenfælder varsler, at der nu er pollen i luften. Dermed er pollensæsonen officielt i gang for omkring én million danskere med allergi. Her fortæller læge Morten Hovgaard Sveen fra Espergærde Lægehus, hvad du kan gøre for at komme godt igennem pollensæsonen.
Venter du til næsen løber er det for sent - derfor er vinteren startskuddet for pollenallergikere3.2.2026 08:45:00 CET | Pressemeddelelse
Mere end 1 million danskere lever med allergi, og ifølge en undersøgelse, som Voxmeter har lavet for ALK, fortæller cirka 20% af de adspurgte, at de har oplevet så store gener, at det har betydet en sygemelding fra job eller uddannelse. Men gener fra allergi kan undgås, siger Ole Hilberg, klinisk professor i lungemedicin på Vejle Sygehus og Institut for Regional Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitetshospital, men det er vigtigt at handle hurtigt, hvis du skal gå en sommer i møde uden symptomer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum