Ny rapport: På to år er danskernes private brug af AI næsten fordoblet
2.3.2026 09:12:39 CET | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse
Siden oktober 2023 er danskernes forbrug af generativ kunstig intelligens steget - men de har stadigvæk dårlig forståelse for teknologien, lav tillid og et negativt syn på dens rolle i samfundet.

På Digital Democracy Centre på SDU har vi målt danskernes brug af generativ AI (ChatGPT, Midjourney, mv.) tre gange siden oktober 2023, og vi kan dokumentere en stor stigning. I oktober 2023 var det 33% af danskerne, der svarede, at de havde brugt generativ AI i privat sammenhæng. I december 2025 måles det samme tal til 62%. Tallet er ikke kun udtryk for, at flere danskere har prøvet kræfter med AI-værktøjer, men også at flere danskere anvender dem fast som en del af deres hverdag. For eksempel svarede 8% af danskerne i 2023, at de anvendte teknologien hver uge eller hver dag, mens det i 2025 er 26%. Det er heller ikke kun de unge, som driver udviklingen – ældre generationer som Baby Boomers og Mellemkrigsgenerationen oplyser også et højere forbrug i 2025.
På trods af at flere bruger services som ChatGPT o.lign., mener danskerne ikke selv, at de har en særlig god forståelse for teknologien. For eksempel er det kun halvdelen af danskerne, som erklærer sig enige i, at de ved hvad machine learning er, og forstår hvilken rolle det spiller i forhold til kunstig intelligens. Vores måling af danskernes tillid til kunstig intelligens ligger også fortsat på 0,4 på en skala, hvor 0 svarer til lav tillid og 1 svarer til høj tillid. Danskerne er heller ikke blevet mere positivt indstillede over for generativ AI i forhold til dens indflydelse på demokratiet og på vores samfundsinstitutioner. Her er danskerne overordnet set skeptiske. De mener især, at teknologien har en negativ indflydelse på både politikeres og nyhedsmediers troværdighed, og er særligt bekymrede for dens rolle i at sprede mis- og desinformation. Der, hvor danskerne til gengæld ser positivt på dens potentialer, er i forhold til udvikling af ny teknologi og til at hjælpe med mangel på arbejdskraft i samfundet.
Uligheder i danskernes digitale evner fortsætter imens det danske samfund kun bliver mere digitaliseret
Siden juni 2022 har vi på DDC sporet danskernes digitale forståelse, kompetencer og sikkerhed. Vores tal taler et tydeligt sprog: de uligheder, som vi fandt frem til i 2022, er stadigvæk lige så markante i dag. Det er bekymrende, når man tænker på, hvor meget, der er sket med digitalisering i samme periode. Da vi lavede vores første spørgeundersøgelse, var ChatGPT endnu ikke blevet frigivet, og det danske samfund er kun blevet mere digitalt siden 2022 – senest med digitaliseringen af rejsekortet, og myndighedernes plan om at videreudvikle kunstig intelligens i offentlig forvaltning. Vores rapport viser, at det fortsat er mænd, højtuddannede og unge mennesker, som er bedst til at begå sig digitalt, hvilket omvendt betyder at kvinder, kortuddannede og ældre er dårligere stillede i forhold til at benytte digitale værktøjer og tilbud. Et andet interessant fund er dog, at bedre digitale kompetencer ikke fører til en mere sikker online adfærd. Faktisk er det nærmere det omvendte, der gør sig gældende, da vi kan se i vores rapport, at ældre generationer er dem, der scorer højest på digital sikkerhed.
For at kunne sikre danskerne lige adgang til det digitale demokrati i fremtiden, er det vigtigt, at danske myndigheder tager disse digitale uligheder i befolkningen i betragtning, når der skal træffes beslutninger om yderligere digitalisering af det danske samfund.
Kontakter
Theresa Waalen SandbergVidenskabelig Assistent
Tlf:65502363tws@journalism.sdu.dkBilleder
Links
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Sociale medier og AI ændrer valgkampen12.5.2026 12:12:54 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Digital Democracy Centre på SDU viser, at sociale medier, algoritmer og AI spiller en stadig større rolle i valgkampen og skaber et mere opdelt digitalt mediebillede.
Forskere på SDU skal undersøge, hvad der egentlig sker, når man koger en bønne7.5.2026 10:25:39 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra SDU Food Matters på Syddansk Universitet skal over de næste fem år analysere, hvordan bønners naturlige mikrostrukturer ændrer sig under tilberedning, og hvordan den viden kan bruges til at udvikle bedre plantebaseret mad. Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden med 12,5 millioner kroner.
Nyt forskningscenter skal styrke samspillet mellem jura, kunstig intelligens og robotteknologi7.5.2026 10:20:35 CEST | Pressemeddelelse
Juridisk Institut ved Syddansk Universitet etablerer CLAIR – Center for Law, AI and Robotics. Centret skal bidrage med ny viden, der kan omsættes i både uddannelse, lovgivning og praksis i mødet mellem jura og teknologi.
Danskernes opbakning til AI i mødet med det offentlige afhænger af, hvor tit de bruger AI og i mindre grad af deres alder7.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport fra Digital Democracy Centre tager temperaturen på danskernes holdninger til kunstig intelligens i den offentlige sektor. Det overordnede resultat er, at danskernes opbakning afhænger meget af sagstype og desuden hvilken type AI-baseret værktøj, der er tale om.
Globale eksperter er enige: Sundhedsvæsenet skal tænke fysisk aktivitet ind i behandling af kroniske sygdomme6.5.2026 10:19:59 CEST | Pressemeddelelse
Et internationalt konsensusarbejde ledet og koordineret af forskere fra Syddansk Universitet og Københavns Universitet viser, hvordan sundhedsprofessionelle systematisk kan vurdere, ordinere og fremme fysisk aktivitet i mødet med patienter med kroniske sygdomme
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

