Ingen lønfest på landets chefgange – moderate lønstigninger til erhvervslivets ledere
2.3.2026 07:00:00 CET | Lederne | Pressemeddelelse
Ny lønstatistik fra Lederne punkterer myten om store lønhop i toppen – ledere får beskedne lønstigninger.

Nye tal fra Lederne viser, at lønudviklingen blandt ledere i landets virksomheder ikke stikker af fra resten af arbejdsmarkedet. De privatansatte medlemmer af Lederne har haft en lønstigning på 3,0 procent fra 3. kvartal 2024 til 3. kvartal 2025.
”Der er en udbredt forestilling om, at der er lønfest på chefgangene, men vores tal viser et langt mere nøgternt billede, hvor lederes lønudvikling ikke adskiller sig fra lønudviklingen på arbejdsmarkedet generelt,” siger Bodil Nordestgaard Ismiris adm. direktør i Lederne.
Moderate stigninger – også i toppen
Den gennemsnitlige månedsløn for privatansatte ledere er 78.565 kr., mens medianlønnen er 70.454 kr. Lønstigningen på 3,0 procent gælder stort set på tværs af stillingsniveauer, brancher og virksomhedsstørrelser.
”Ledere har et stort ansvar for medarbejdere, økonomi og resultater. Når deres lønudvikling ikke stikker af fra resten af arbejdsmarkedet, vidner det om en ansvarlig løndannelse,” siger Bodil Nordestgaard Ismiris.
Stor lønspredning – men stabil udvikling
Tallene understreger i det hele taget, at lederlønninger ikke udvikler sig løsrevet fra resten af arbejdsmarkedet.
”Danske ledere er en del af den samme økonomiske virkelighed som deres medarbejdere. De står midt i forandringer, effektiviseringer og stigende krav – og deres lønudvikling afspejler netop det ansvar og den balance, der præger den danske model,” siger Bodil Nordestgaard Ismiris.
Fakta om Lønstatistik 2025
- Baseret på lønoplysninger fra mere end 80.000 medlemmer.
- Løn er opgjort som bruttoløn inkl. bonus, pension og personalegoder.
- Lønudviklingen er beregnet på baggrund af udviklingen i Danmarks Statistiks standardberegnede lønindeks fra 3. kvartal 2024 til 3. kvartal 2025.
Nøgleord
Kontakter
Jesper MelgaardPresserådgiver
Tlf:27694569jem@lho.dkVedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Lederne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lederne
Lederne: Godt at Danmark igen har en regering – nu skal tiden gives tilbage til ledere og virksomheder2.6.2026 16:00:41 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har brug for politisk ledelse i en tid præget af geopolitisk uro, hårdere international konkurrence og store omstillinger. Derfor glæder Lederne sig over, at der nu er dannet en ny regering – og særligt over regeringens ambition om at kortlægge og reducere de administrative byrder for dansk erhvervsliv.
Fire ud af ti ledere overvejer nyt job – virksomheder skal konkurrere på mere end løn26.5.2026 10:18:11 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder risikerer at miste ledere, hvis samarbejdsklima og work-life-balance halter.
Jobfesten er et storbyfænomen18.5.2026 08:36:30 CEST | Pressemeddelelse
Jobfremgangen i Danmark er især koncentreret i og omkring de store byer, mens mange landkommuner halter bagefter. Det viser en ny analyse fra Lederne.
Ny rapport: God ledelse kan gøre kriser til en styrke13.5.2026 09:26:12 CEST | Pressemeddelelse
Kriser er blevet et grundvilkår for dansk erhvervsliv. Ny rapport peger på syv steder, hvor man som leder kan overkomme usikkerhed og komme styrket ud af den.
Hormuz-chok rammer danske virksomheder – over 70 procent mærker eller frygter konsekvenser27.4.2026 08:49:45 CEST | Pressemeddelelse
Konflikten i Mellemøsten rammer allerede nu danske virksomheder med stigende priser, dyrere transport og øget usikkerhed. Mange ledere forventer, at det kun bliver værre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum