DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd

Holbæk Kommune indtager 3. Pladsen som Årets Ungdomskommune 2026

27.2.2026 16:00:00 CET | DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd | Pressemeddelelse

Del

Holbæk Kommune, der vinder 3. pladsen som Årets Ungdomskommune 2026. Anerkendelsen gives blandt andet, fordi kommunen har arbejdet målrettet for at sikre, at alle unge i hele kommunen har adgang til fritidsaktiviteter og foreningsliv.

Kreditering: Grafisk Afdeling
Kreditering: Grafisk Afdeling

Igen i år uddeler DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd prisen til Årets Ungdomskommune 2026. Prisen gives til en kommune, som gør noget særligt for det gode ungdomsliv. Her indtager Holbæk Kommune en flot 3. plads for deres arbejde for unges adgang til fritidsaktiviteter og foreningsliv.

I bedømmelsen har dommerpanelet lagt vægt på, at Holbæk Kommune i en geografisk stor kommune har haft fokus på at sikre lokale fællesskaber og adgang til fritidstilbud i hele kommunen. Det er afgørende for, at unge kan deltage i meningsfulde fællesskaber tæt på deres hverdag.

2. pladsen går til Sønderborg Kommune, men det er Tårnby Kommune, der render med titlen, prisen og æren som Årets Ungdomskommune 2026.

Holbæk sikrer fællesskaber i hele kommunen
I en kommune med store geografiske afstande kræver det en målrettet indsats at sikre, at alle unge har mulighed for at deltage i foreningslivet.

”Holbæk Kommune er i top tre over ungdomskommuner, fordi de viser, hvordan stærk lokal forankring kan gøre en forskel for unges hverdag. De har arbejdet målrettet for at sikre, at unge i alle dele af kommunen har adgang til fællesskaber og fritidsaktiviteter tæt på, hvor de bor. Det er et tydeligt eksempel på, hvordan man kan skabe lige muligheder for deltagelse - også i en geografisk stor kommune”, udtaler Anneline Larsen, der er forperson i DUF

Derudover har kommunen samarbejdet systematisk med civilsamfund og erhvervsliv samt startet et projekt med den sociale investeringsfond om at hjælpe unge, der mistrives.

Målrettet indsats for lokale fællesskaber
Konkurrencen om Årets Ungdomskommune 2026 har igen i år været tæt. 3. pladsen er en anerkendelse af Holbæk Kommunes arbejde med at styrke fritids- og foreningslivet og skabe gode rammer for unge i hele kommunen.

”Jeg er virkelig stolt over, at Holbæk Kommune endnu engang er blandt top 3, når DUF udpeger Årets Ungdomskommune. Det vidner om dét, jeg også ser i hverdagen. At vi arbejder målrettet på, at alle unge skal være en del af fællesskabet, hvilket vi gør på rigtig mange måder. Både i den direkte kontakt med de unge og blandt de mange foreninger i vores lokalområder", udtaler Christina Krzyrosiak Hansen (S), borgmester i Holbæk Kommune, og fortsætter:

"Ambitionen om, at alle unge skal være en del af fællesskabet, ses også gennem vores strategiske samarbejder med Ungehuset Lucerna og Den Sociale Investeringsfond med vores deltagelse i det nationale projekt ”Fælles om ungelivet”.  Vi vil gøre fritidsliv tilgængeligt for alle unge i hele kommunen og skabe gode fællesskaber. Vi takker for den fine anerkendelse fra DUF og fortsætter arbejdet med at skabe plads til alle unge i fællesskabet,” 

Årets dommerpanel består af 
Anneline Larsen, forperson for DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd
Benedikte Kiær (K), borgmester i Helsingør Kommune (sidste års vinder)
William Korte, formand for SUMH (Sammenslutningen af unge med handicap)
Arnt Louw, lektor hos Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet

Om prisen
Prisen ”Årets Ungdomskommune” blev stiftet i 2006 af DUF og uddeles i dag som en anerkendelse af de kommuner, der går forrest for at sikre gode vilkår for unge. I bedømmelsen bliver der særligt lagt vægt på, hvordan kommunen forbedrer unges deltagelse, udfoldelsesmuligheder og levevilkår - gerne ved at skabe gode rammer for frivilligt arbejde med børn og unge.

Prisen uddeles på baggrund af dommerpanelets beslutning, som er truffet på baggrund af tre kriterier, som består af: Deltagelse, Fritids- og foreningsliv samt Livsmuligheder og trivsel.

Udover prisen og æren ved at være Årets Ungdomskommune 2026 følger en pengepræmie på 10.000 kroner, som er øremærket initiativer eller eksisterende tiltag på ungeområdet.

Kreditering: Grafisk Afdeling

Nøgleord

Kontakter

DUFs pressetelefon

Henvendelser pr. SMS læses ikke. Send en mail til presse@duf.dk

Tlf:22109005presse@duf.dk

Links

DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd

DUF - Dansk Ungdoms Fælleråd er paraplyorganisation for 78 landsdækkende, demokratiske børne- og ungdomsorganisationer, der i alt repræsenterer over 600.000 danske børn og unge.

Følg pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye