ROMU

Musik, mod og fællesskab: Rockmuseet markerer kvindernes internationale kampdag med tre stærke arrangementer

2.3.2026 08:10:00 CET | ROMU | Pressemeddelelse

Del

Dicte og A Mess er to af navnene på programmet, når Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK i marts sætter fokus på kvindelige stemmer, rollemodeller og fællesskaber i musikbranchen.

Da Dorte Hartmann - med kunstnernavnet A Mess - først havde grebet en guitar, slap hun den ikke bare igen. På kvindernes internationale kampdag stiller hun op til en samtale om kvinder og minoriteter i musik. Det sker i selskab med musikeren Dicte og forfatteren Anya Mathilde Poulsen og med Elise Ligaard som moderator.
Da Dorte Hartmann - med kunstnernavnet A Mess - først havde grebet en guitar, slap hun den ikke bare igen. På kvindernes internationale kampdag stiller hun op til en samtale om kvinder og minoriteter i musik. Det sker i selskab med musikeren Dicte og forfatteren Anya Mathilde Poulsen og med Elise Ligaard som moderator. Foto: Stefan Kruse

Tag bassen i stedet, så drengene kan spille guitar.

Det var opfordringen til den 16-årige Dorte Hartmann fra hendes (kvindelige) musiklærer.

Men sådan blev det ikke. For Dorte, i dag kendt som musikeren og aktivisten A Mess, har ”valgt at trives i modvind”, som hun selv formulerer det. Hun insisterede på at gribe guitaren og holde fast i den.

Oplevelser som den i musiklokalet er baggrundstapet, når A Mess sammen med musikerkollegaen Dicte, forfatter og foredragsholder Anya Mathilde Poulsen og moderator Elise Ligaard går på scenen til en samtale i Rockmuseets foyer på kvindernes internationale kampdag den 8. marts. For der er stadig gode grunde til at være insisterende, mener A Mess:

”Hvis vi vil ændre kønsbalancen i musikbranchen og få bedre ligevægt, så skal vi insistere på at tage debatten og stille os til rådighed. Jo flere kvinder og kønsminoriter man ser på scenerne, jo mere normalt bliver det. If you see it - you can be it,” fortæller A Mess om, hvorfor hun har valgt at medvirke.

Samtaler om fremtiden

Tilbageblik og fremtidsmusik går hånd i hånd hos det guldbeklædte museum på Rabalderstræde:

”Som museum afspejler vi selvfølgelig musikhistorien. Samtidig viser netop historien jo, at forandring er mulig. At mennesker kan præge hinanden og sætte nye svingninger i bevægelse,” forklarer publikumschef Isabella No’omi Fuglø.

”Det er netop sådan vi gerne vil være museum. Vi vil gerne bruge fortiden - med alt, hvad den indebærer – som inspiration til og samtaler om, hvordan vi bedst former vores fælles fremtid.”

Hyldest på flere måder

Hvis man ikke er til kampdagsdebatter med livemusik - eller hvis man har lyst til endnu mere - er der flere muligheder for at hylde musikkens kvinder.

For ud over samtale og liveoptræden på selve kampdagen, slår rockmuseet dørene op til festlig bingo og kraftfuld fællessang senere på måneden og inviterer museets gæster til at synge med, lytte, dele og blive inspireret.

”Det er rigtig vigtigt at tale om og debattere, men der skal også andet til,” mener arrangementsansvarlig Celine Christensen.

”Musikken skal synges, den skal høres - og spilles bingo om. Kvinders musik og fejringen af den skal ind under huden og ind i hverdagen. Der kan forandringen også få fart,” uddyber hun.

De tre arrangementer, der hylder kvinder i musikken, er planlagt som følger:

  • Søndag den 8. marts kl. 11:
    TALK MED LIVEMUSIK: Når kvinder tager guitaren
    Med Dicte, A Mess og Anya Mathilde Poulsen. Moderator: Elise Ligaard

  • Torsdag den 12. marts kl. 19:
    BINGO: Stærke kvinder og store hits!

  • Tirsdag den 17. marts kl. 19:
    FÆLLESSANG: Stærke kvindestemmer

Arrangementet på selve kampdagen bliver til i et samarbejde med musikprojektet Vandreguitar. Gennem blandt andet liveevents sætter projektet fokus på de historier, der ligger bag musikken, og inviterer kunstnere til at dele deres historier og give indblik i deres musikalske rejse. Læs mere om projektet på vandreguitar.dk.

Billetter til alle tre arrangementer fås på billetto.dk

Kontakter

Billeder

Musikeren, sangeren og sangskriveren Dicte har sat en del af sin kampdag af til at gæste foyerscenen på rockmuseet til en samtale om kvinder i musik. Det gør hun i selskab med musikerkollegaen A Mess og forfatteren Anya Mathilde Poulsen til en samtale modereret af Elise Ligaard.

Foto: fmk.NU
Download
Da Dorte Hartmann - med kunstnernavnet A Mess - først havde grebet en guitar, slap hun den ikke bare igen. På kvindernes internationale kampdag stiller hun op til en samtale om kvinder og minoriteter i musik. Det sker i selskab med musikeren Dicte og forfatteren Anya Mathilde Poulsen og med Elise Ligaard som moderator.
Da Dorte Hartmann - med kunstnernavnet A Mess - først havde grebet en guitar, slap hun den ikke bare igen. På kvindernes internationale kampdag stiller hun op til en samtale om kvinder og minoriteter i musik. Det sker i selskab med musikeren Dicte og forfatteren Anya Mathilde Poulsen og med Elise Ligaard som moderator.
Foto: Stefan Kruse
Download
Forfatter Anya Mathilde Poulsen står bag bøgerne "Feminint forstærket" og "Vilde kvinder, mørke toner" og er medstifter af det aktivistiske musikfællesskab HUN SOLO. På kvindernes kampdag kan du opleve hende til debat på rockmuseet, når hun sammen med Dicte og A Mess diskutere kvinder i musikken med Elise Ligaard som moderator.

Foto: Tine Bek
Download
Elise Ligaard forsker og forfatter med særlig interesse for feminisme, populærkultur og musikantropologi. På kvindernes kampdag den 8. marts kan du møde hende i rollen som moderator, når rockmuseet har bragt Dicte, A Mess og Anya Mathilde Poulsen sammen til en samtale med liveindslag om musikkens kvinder.

Pressefoto
Download

Links

Om Danmarks Rockmuseum, RAGNAROCK

Museet åbnede i 2016 og har fra første akkord lagt hus til udstillinger og arrangementer, hvor man kan se, lytte og danse sig igennem fortællinger fra syv årtiers pop- og rockhistorie.

De hollandske stjernearkitekter MVRDV og danske COBE står bag museets ikoniske bygning, som er placeret på Rabalderstræde 16 i Roskildes kreative bydel Musicon, hvor også Roskilde Festival, Roskilde Festival Højskole og andre stærke kulturinstitutioner har til huse.

Museet er en del af den statsanerkendte museumsorganisation ROMU, der favner i alt 10 besøgssteder i Roskilde, Lejre og Frederikssund.

Følg pressemeddelelser fra ROMU

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ROMU

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye