EIFO øger forretningen og sikrer 1,4 mia. kr. til dansk erhvervsliv
4.3.2026 12:30:00 CET | Danmarks Eksport- og Investeringsfond | Pressemeddelelse
EIFO leverer i 2025 et overskud på 1,8 mia. kr. og slutter året med et tilfredsstillende resultat og højt aktivitetsniveau. Resultat er opnået i et marked præget af usikkerhed og store krav om omstilling til dansk erhvervsliv. Med resultatet udbetaler EIFO maksimalt udbytte til staten og geninvesterer 1,4 mia. kr. målrettet danske virksomheders muligheder.

Det samlede forretningsomfang er i 2025 vokset med 8 mia. kr. til i alt 180 mia. kr., og samtidig har EIFO skabt øget aktivitet inden for alle forretningsområder.
”Vi kan være stolte og tilfredse med årets resultat. EIFO står stærkt og vil fortsat være en solid finansiel partner for både små og store danske virksomheder. Vores aktivitet er øget og forretningen vokser, det er gode indikatorer på, at vi lykkes med vores formål – nemlig at få ting til ske sammen med dansk erhvervsliv,” siger Peder Lundquist, CEO i EIFO.
Resultatet på 1,8 mia. kr. er markant bedre end forventet, da halvårsregnskabet sigtede mod et årsresultat på omkring 1 mia. kr. Et stærkt andet halvår resulterede dog i næsten en fordobling af overskuddet. EIFO udbetaler maksimalt udbytte til staten (350 mio. kr.) og samtidig geninvesteres den resterende del af overskuddet, cirka 1,4 mia. kr., til gavn for dansk erhvervsliv i en tid, hvor behovet for kapital, risikovillighed og langsigtede finansieringer er stort.
Danske SMV’er fik finansiering for 3 mia. kr.
Blandt danske SMV’er oplevede EIFO i 2025 en stigende efterspørgsel. 16 pct. flere små- og mellemstore virksomheder fik lån, kautioner eller garantier. I alt modtog over 600 virksomheder finansiering fra EIFO. Samlet stillede EIFO 3 mia. kr. til rådighed for danske SMV’er.
Fremgangen er blandt andet drevet af EIFOs nye Matchlån til tidlige virksomheder, som i 2025 tiltrak næsten 100 nye kunder. Blandt virksomhederne, som EIFO bistod med finansiering, er også FlatPay, der i 2025 blev Danmarks hurtigst voksende unicorn-virksomhed nogensinde.
9 pct. vækst i aktiviteten blandt større virksomheder
EIFOs finansieringsløsninger til større danske virksomheder voksede i 2025 med over 25 mia. kr., svarende til en vækst på 9 pct. Væksten var især drevet af øget aktivitet inden for forsvar, sikkerhed og kritiske råstoffer. Blandt årets projekter er finansieringen til genåbningen af den 100 år gamle grafitmine Amitsoq i det sydlige Grønland.
Grøn energi – særligt vind – er fortsat EIFOs største forretningsområde. I 2025 bistod EIFO blandt andet med finansiering til Nordsøens største vindprojekt i ti år, East Anglia. Projektet etableres med 95 danske vindmøller fra Siemens Gamesa og kabler fra NKT. Også Ukraines hidtil største vindmøllepark blev sat i gang med i 2025, da EIFO – sammen med Danske Bank – sikrede finansieringen af Tiligul-projektet, der bygges med 64 Vestas-møller.
Rekordhøj investeringsaktivitet
EIFOs investeringsaktivitet i virksomheder og fonde nåede i 2025 et historisk højt niveau, da de samlede investeringer for første gang rundede 20 mia. kr. Årets investeringsafkast var positivt påvirket af udviklingen på de globale finansielle markeder, særligt inden for teknologi og kunstig intelligens. Derudover trak EIFOs investering i danske Evosep resultatet op, da den Odense-baserede medtech virksomhed efter ni års ejerskab blev solgt til Nordic Capital i EIFOs største life science-exit nogensinde.
Nøgleord
Kontakter
Magnus BielefeldtPressekonsulent // EIFO
Tlf:23473323mabi@eifo.dkOm Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Som Danmarks nationale erhvervsfremmende bank og officielle eksportkreditinstitut arbejder EIFO for at åbne døre for global forretning, skubbe på den grønne omstilling, løfte innovative teknologier og bidrage til Danmarks sikkerhed.
Med et samlet engagement på 180 mia. kr. og aktiviteter i mere end 100 lande tilbyder EIFO finansielle løsninger til danske virksomheder og deres globale partnere.
Læs mere på www.eifo.dk
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond
EIFO investerer i avanceret kræftforskning med rødder i dansk life science15.4.2026 09:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Det danske biotekselskab Adcendo rejser 475 mio. kr. i en international Serie C-finansieringsrunde, som ledes af den franske life science-fond Jeito. EIFO deltager i runden med en investering på 32 mio. kr. og styrker dermed sit engagement i international life science.
Ny analyse: Slutspurt fra danske ventureinvestorer løfter 2025 mærkbart30.3.2026 09:16:22 CEST | Pressemeddelelse
Efter en stille start tog ventureaktiviteten fart i årets sidste kvartal, og 2025 endte dermed næsten på niveau med 2024 målt på både investeret kapital og antal investeringer.
Markant flere danske iværksættere i 202525.3.2026 07:17:59 CET | Pressemeddelelse
Efter flere år med tilbagegang viser dansk iværksætteri igen vækst. Ifølge en ny analyse fra EIFO blev der i 2025 registreret knapt 38.000 nye virksomheder – det højeste niveau siden 2021.
Ny EIFO-kaution sætter tempo under SMV’ers leverancer til Forsvaret23.3.2026 12:33:31 CET | Pressemeddelelse
EIFO lancerer nu en ny ordning, der skal gøre det både lettere og hurtigere for landets største banker at stille garantier, når SMV’er får kontrakter med Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse (FMI) eller Etablissements og Terrænkommandoen (ETK). Danske Bank er den første bank på ordningen.
Nyt EIFO‑produkt skal styrke bankernes udlån til virksomheder i hele landet17.3.2026 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
EIFO sender et nyt kautionsprodukt på gaden, hvor dækningen hæves og porteføljekrav sløjfes. Med det nye produkt imødekommer EIFO bankernes behov for et mere anvendeligt produkt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum