Nyt bogsorteringsanlæg skal følge med københavnernes læselyst
27.2.2026 12:20:03 CET | Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen | Pressemeddelelse
Københavnernes læselyst vokser, og det ses i det fortsat stigende bogudlån på bibliotekerne. For at kunne følge med behovet har Københavns Biblioteker nu udskiftet deres bogsorteringsanlæg, så københavnerne kan få deres bøger hurtigere.

Københavnerne låner og læser mere litteratur end de har gjort de seneste år. Den stigende interesse for litteratur er en del af en større tendens, der også ses i de mange læseklubber, skriveværksteder og forfattertalks, der skyder op på alle byens biblioteker.
Derfor har Københavns Biblioteker nu fået udskiftet deres centrale sorteringsanlæg for boghåndtering. Anlægget sorterer dagligt tusindvis af bøger, fra bogen afleveres og til den bringes ud på hylderne på bibliotekerne. Fra 2022 til 2025 er antallet af sorterede bøger steget med mere end 35%, og da det tidligere bogsorteringsanlæg var af ældre dato, var der behov for en udskiftning for at kunne følge med den stigende efterspørgsel.
Leder for Københavns bibliotekslogistik, Christel Krabbenhøft, udtaler:
”Vores bogsorteringsanlæg er omdrejningspunkt for, at vi sikrer en effektiv og stabil biblioteksdrift for københavnerne. Med det nye bogsorteringsanlæg kan vi honorere københavnernes stigende læselyst og få bøgerne endnu hurtigere ud til borgerne, særligt i spidsbelastningsperioder. Det nye sorteringsanlæg er markant hurtigere, end det forrige, og det giver os mulighed for at sortere flere bøger på daglig basis end tidligere.”
Det nye bogsorteringsanlæg er taget i brug fra den 27. februar og ønsket er at give københavnerne en bedre brugeroplevelse i deres møde med litteraturen og bibliotekerne.
Fakta om bogudlån og det nye sorteringsanlæg
- Udlånet af fysiske bøger på Københavns Biblioteker er steget fra et udlån på 2.048.560 i 2022 til 2.844.221 udlån i 2025, svarende til 800.000 bøger, og en samlet stigning på 39 %.
- I 2025 sorterede Københavns Biblioteker i gennemsnit ca. 267.000 bøger om måneden. De store mængder betyder, at der periodevis opstår ophobninger af bøger, som venter på at blive sorteret. Med det nye anlæg vil bøgerne kunne sorteres hurtigere og borgerne vil derfor modtage deres reserveringer hurtigere.
- Finansiering af udskiftningen af bogsorteringsanlægget på 5,1 mio. kr. blev politisk bevilget i 2025.
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt Kultur-, Fritids og Borgerserviceforvaltningen(modtager ikke SMS)
Tlf:23 27 44 70kffpresse@kk.dkBilleder
Om Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen
Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Vanvittig videnskab indtager byens børnebiblioteker26.2.2026 07:45:00 CET | Pressemeddelelse
Slanger, stjerneskud og seje videnskabshistorier rykker ind på Københavns 21 børnebiblioteker, når børnelitteraturfestivalen "Vi elsker bøger" inviterer børn og voksne med på opdagelsesrejse i faglitteraturens forunderlige verden.
Københavns kulturborgmester: Selvfølgelig skal kommunen købe ’lorte’kunst4.2.2026 14:31:57 CET | Pressemeddelelse
Kunstindkøb er en essentiel del af kommunens virke, understreger kulturborgmester Christopher Røhl (RV) forud for åbningen af en udstilling med kommunal indkøbt kunst fra de seneste fire år.
Mange københavnere overvejer at være frivillige i idrætten, viser ny undersøgelse28.1.2026 08:48:32 CET | Pressemeddelelse
En ny, omfattende undersøgelse af idrætsfrivilligheden i København viser, at rigtig mange københavnere gerne ville engagere sig frivilligt, særligt blandt de internationale borgere – men det kræver, at der sættes ind for at øge adgangen til mulighederne.
Lundehus Basketball er Årets Idrætsforening i København10.12.2025 21:34:16 CET | Pressemeddelelse
Unge frivillige, stærk medlemsvækst og et lokalt fællesskab i rivende udvikling sikrer Lundehus Basketball prisen som Årets Idrætsforening.
Københavns Kommune har sendt 2000 unge i teatret10.12.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Teaterbilletter til unge har åbnet dørene til kulturen for endnu flere som en del af satsningen København som børne- og ungekulturhovedstad
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


