Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen

Nyt bogsorteringsanlæg skal følge med københavnernes læselyst

27.2.2026 12:20:03 CET | Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen | Pressemeddelelse

Del

Københavnernes læselyst vokser, og det ses i det fortsat stigende bogudlån på bibliotekerne. For at kunne følge med behovet har Københavns Biblioteker nu udskiftet deres bogsorteringsanlæg, så københavnerne kan få deres bøger hurtigere.

Foto: Astrid Maria Rasmussen for Københavns Biblioteker.

Københavnerne låner og læser mere litteratur end de har gjort de seneste år. Den stigende interesse for litteratur er en del af en større tendens, der også ses i de mange læseklubber, skriveværksteder og forfattertalks, der skyder op på alle byens biblioteker.

Derfor har Københavns Biblioteker nu fået udskiftet deres centrale sorteringsanlæg for boghåndtering. Anlægget sorterer dagligt tusindvis af bøger, fra bogen afleveres og til den bringes ud på hylderne på bibliotekerne. Fra 2022 til 2025 er antallet af sorterede bøger steget med mere end 35%, og da det tidligere bogsorteringsanlæg var af ældre dato, var der behov for en udskiftning for at kunne følge med den stigende efterspørgsel.

Leder for Københavns bibliotekslogistik, Christel Krabbenhøft, udtaler:

”Vores bogsorteringsanlæg er omdrejningspunkt for, at vi sikrer en effektiv og stabil biblioteksdrift for københavnerne. Med det nye bogsorteringsanlæg kan vi honorere københavnernes stigende læselyst og få bøgerne endnu hurtigere ud til borgerne, særligt i spidsbelastningsperioder. Det nye sorteringsanlæg er markant hurtigere, end det forrige, og det giver os mulighed for at sortere flere bøger på daglig basis end tidligere.”

Det nye bogsorteringsanlæg er taget i brug fra den 27. februar og ønsket er at give københavnerne en bedre brugeroplevelse i deres møde med litteraturen og bibliotekerne.

Fakta om bogudlån og det nye sorteringsanlæg

  • Udlånet af fysiske bøger på Københavns Biblioteker er steget fra et udlån på 2.048.560 i 2022 til 2.844.221 udlån i 2025, svarende til 800.000 bøger, og en samlet stigning på 39 %.
  • I 2025 sorterede Københavns Biblioteker i gennemsnit ca. 267.000 bøger om måneden. De store mængder betyder, at der periodevis opstår ophobninger af bøger, som venter på at blive sorteret. Med det nye anlæg vil bøgerne kunne sorteres hurtigere og borgerne vil derfor modtage deres reserveringer hurtigere.
  • Finansiering af udskiftningen af bogsorteringsanlægget på 5,1 mio. kr. blev politisk bevilget i 2025.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Foto: Astrid Maria Rasmussen for Københavns Biblioteker.
Download
Foto: Astrid Maria Rasmussen for Københavns Biblioteker.
Download
Foto: Astrid Maria Rasmussen for Københavns Biblioteker.
Download

Om Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen

Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.

Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye