Sund & Bælt gennemfører miljøkonsekvensvurdering af nyt lufthavnsdige
27.2.2026 09:00:00 CET | Sund & Bælt | Pressemeddelelse
Risikoen for oversvømmelser i København er stigende, og en stormflod kan få store konsekvenser for beboere, virksomheder og kritisk infrastruktur. Folketinget har bedt Sund & Bælt om at foretage en miljøkonsekvensvurdering af et dige på Sydamager for at reducere risikoen for oversvømmelse.

Risikoen for stormflod er en voksende udfordring i Danmark. Klimaforandringer medfører et stigende havniveau og hyppigere og voldsommere storme. Hovedstadsområdet er særligt sårbart over for stormflod, hvor meget kritisk infrastruktur ligger kystnært og udsat.
I oktober 2025 indgik et bredt flertal i Folketinget derfor en aftale om en Accelerationspakke for kystbeskyttelse. Med aftalen blev det blandt andet besluttet, at Sund & Bælt skal gennemføre en miljøkonsekvensvurdering af et dige på det sydlige Amager for at stormflodssikre hovedstadens kritiske infrastruktur som Københavns Lufthavn, Øresundsmotorvejen og Øresundsbanen.
Som en del af miljøkonsekvensvurderingen forbereder Sund & Bælt nu en række feltundersøgelser på det sydlige Amager. Undersøgelserne omfatter blandt andet en kortlægning af dyre- og planteliv i området, så stormflodssikringen kan opføres med minimal påvirkning af naturen og miljøet. Kortlægningen vil foregå fra februar til oktober 2026.
”Feltundersøgelserne er vigtige for at sikre, at en stormflodssikring kan blive anlagt med størst muligt hensyn til naturen og miljøet. Undersøgelserne skal give os et oplyst grundlag, så vi kan vurdere de miljømæssige konsekvenser,” siger Christian Henriksen, der er myndighedschef hos Sund & Bælt.
Feltundersøgelserne foregår i et meget stort område af Amager for at sikre et komplet og sammenhængende billede af de lokale dyr og planters udbredelse. Der er på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til stormflodssikringens linjeføring og udformning.
Området, der skal undersøges, strækker sig rundt om Københavns Lufthavn mod øst og videre syd fra lufthavnen mod Ullerup- og Vestamagerdiget i sydvest. Berørte lodsejere informeres løbende om de planlagte undersøgelser.
Det er Sund & Bælts rådgiver COWI, der foretager undersøgelserne.
Miljøkonsekvensvurderingen forventes at sendes i høring i efteråret 2027 og derefter til politisk behandling i slutningen af 2027.
Læs mere om miljøkonsekvensvurderingen af lufthavnsdiget på Sund & Bælts hjemmeside her.
Om Sund & Bælt
Sund & Bælt har i årtier arbejdet med at undersøge, etablere og drive store marine infrastrukturanlæg såsom Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen. Sikring mod oversvømmelser er en integreret del af Sund & Bælts arbejde med at etablere og drive anlæggene.
Kontakter
Louise RasmussenPressekonsulent, Sund & Bælt
Tlf:+ 45 33 44 34 11lora@sbf.dkFølg pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Sund & Bælt annullerer to udbud18.2.2026 08:12:55 CET | Pressemeddelelse
Som følge af forsinkelserne på Femern Bælt-projektet har Sund & Bælt valgt at annullere to aktuelle udbud.
Borgermøde om kommende overhalingsspor ved Kalvebod10.2.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der skal etableres overhalingsspor ved jernbane ved Kalvebod i København for at sikre øget kapacitet til den stigende passager- og godstrafik. Sund & Bælt inviterer nu til borgermøde om blandt andet projektets foreløbige tidsplan.
Forberedelserne til nedsænkning af tunnelelementer i Femern Bælt i gang21.1.2026 13:02:58 CET | Pressemeddelelse
Specialfartøjet IVY gennemgår i disse måneder de sidste test, og tilpasningen af tunnelrenden til nedsænkning af de første tunnelelementer er i gang. Entreprenøren forventer nedsænkningen af det første tunnelelement i Femern Bælt vil ske i foråret 2026.
Trafikken på Storebælt slog rekord i 202519.1.2026 11:08:56 CET | Pressemeddelelse
Mere end 14 millioner køretøjer passerede Storebælt i 2025, der blev et rekordår for Danmarks vigtigste forbindelse. Væksten skyldes til dels en målrettet indsats for at holde broen farbar døgnet rundt.
Juletrafikken på Storebælt17.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
I løbet af juleferien forventes mere end 250.000 trafikanter at krydse Storebæltsbroen. Ifølge prognoserne bliver de travleste dage den 23. december og 2. juledag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum