Bågø er blandt finalisterne til kåring af Årets Ø 2026
26.2.2026 16:09:49 CET | Assens Kommune | Pressemeddelelse
Bågø, Læsø og Mandø er udvalgt som de tre finalister, der skal kæmpe om titlen som Årets Ø 2026. En melding, som skaber stor stolthed på Bågø og i Assens Kommune.

Der er store smil og stor glæde på Bågø og i Assens Kommune. Landdistrikternes Fællesråd har netop offentliggjort, hvem der er er med i opløbet til at blive kåret som Årets Ø 2026. Og her er Bågø, som ligger i Lillebælt, blandt finalisterne.
”Det er en virkelig god nyhed, og det er dejligt, at andre ser de værdier, som øen har og den store udvikling, som er i gang. Bågø rummer en helt fantastisk og storslået natur og et rigt dyreliv, og så er der et aktivt lokalsamfund, der lykkes med at skabe udvikling og gode vilkår, så det også er attraktivt at bo og besøge øen”, siger Søren Steen Andersen, der er borgmester i Assens Kommune.
Årets Ø kåres hvert år af Landdistrikternes Fællesråd, Danske Destinationer, Friluftsrådet og Sammenslutningen af Danske Småøer.
”Vi er mega glade for at være blandt de tre finalister. Vi håber, at det kan hjælpe til, at flere får øje på øen, så flere får lyst til at besøge eller bo på øen. Vi har en helt særlig natur, som er indbegrebet af Bågø, hvor man både kan se havørne, sæler, den truede strandtudse og mange andre dyr. Og den oplevelse vil vi gerne dele med andre”, fortæller Kathrine Vestergaard Hyttel, der bor på Bågø.
Bågø – en ø i udvikling
Ifølge en pressemeddelelse fra Landdistrikternes Fællesråd har Komiteen valgt at nominere Bågø, fordi:
”…øen er inde i en rivende udvikling. Det er en ø, som kæmper for at tiltrække nye beboere og som på den baggrund har arbejdet målbevidst med tiltag, der skal gøre det nemmere og mere attraktivt at flytte til øen. På grund af en stor indsats fra dedikerede øboere får Bågø snart hurtigt internet via en bredbåndsforbindelse og endnu bedre mulighed for naturturisme med et stort mose-genopretningsprojekt, shelters og naturbaserede opholdssteder. Hele vejen igennem danner en stærk beboerforening, med arrangementer året rundt under mottoet ”kendskab skaber venskab”, basen for øens fortsatte liv og udvikling”.
Der er mange ting i gang på Bågø:
- Inden udgangen af 2027 forventes det, at der er etableret et søkabel med fiberforbindelse til Bågø. Bågø har nemlig fået tilsagn om tilskud fra Statens Bredbåndspulje. Søkablet fremtidssikrer øens bredbåndsdækning og opfylder dermed et mangeårigt ønske hos øens beboere om en bedre bredbåndsdækning, så det bliver nemmere at arbejde og drive erhverv på øen.
- I samarbejde med lodsejerne på øen, er der dialog om mulighederne for flere naturgenopretningsprojekter på 300 ha under den grønne trepart. Formålet er at reducere udledningen af kvælstof til Lillebælt, genoprette naturen og skabe plads til ny natur og fredede arter.
- Bågø bliver en central del af de aktiviteter og oplevelser, man kan få, når man besøger det kommende nationale Kyst- og Lystfiskercenter, der i det kommende år bliver opført på Assens Havn.
- Den tidligere naturskole på Bågø er blevet udviklet, så det nu er et moderne naturcenter med overnatningsmuligheder. Naturcenteret kombinerer en stribe funktioner med appel til naturelskere i alle aldre - skoleklasser, foreninger og turister. Centeret rummer natur(lejr)skole, møderum samt supergode faciliteter til leg, læring, aktivitet og afslapning.
Komitéen skal besøge Bågø
Alle ikke-brofaste øer fordelt over hele landet har kunne indstille til Årets Ø, og herefter har komitéen bag udvalgt Bågø i Lillebælt, Læsø i Kattegat og Mandø i Vadehavet som de tre finalist-øer.
I løbet af april 2026 besøger komitéen de tre nominerede øer med fokus på de aktiviteter og fællesskaber, der driver udviklingen på øerne.
Hvilken ø, der vinder bliver afgjort i slutningen af april. Vinderen får 50.000 kroner og en kåringsfest for hele øen.
Fakta om Bågø
Størrelse: 6,23 kvadratkilometer stor
Beliggenhed: Lillebælt
Fastboende: 24
Færgeforbindelse: Flere daglige færgeforbindelser til Assens med en sejltid på 30 minutter.
Nøgleord
Kontakter
Søren Steen AndersenBorgmesterAssens Kommune
Tlf:29 37 90 65Kathrine Vestergaard HyttelBeboer på Bågø
Tlf:51 28 41 40Links
Om Assens Kommune
I vores fællesskab er der hjerterum, albuerum og højt til loftet. Vi har plads både til dem, der bidrager til fællesskabet og til dem, der har brug for det. Hos os lever det gode nærdemokrati og aktive medborgerskab.
Følg pressemeddelelser fra Assens Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Assens Kommune
Her er det nye navn til stien på banestrækningen5.10.2026 18:30:50 CEST | Pressemeddelelse
Nu har Kultur- og Fritidsudvalget i Assens Kommune vedtaget, hvad den nye sti på den gamle banestrækning i Assens Kommune skal hedde. Udvalget har valgt et navn, som både refererer til jernbanehistorikken og den historiske fortælling om bronzealderfyrsterne ved Flemløse og Voldtofte.
Bevægelsesleg bliver nu en større del af hverdagen på tre SFO’er5.10.2026 10:06:37 CEST | Pressemeddelelse
Nyt projekt i tre SFO’er i Assens Kommune skal give børnene en mere aktiv fritid med flere muligheder for bevægelse gennem leg.
Markant fald i skolefravær blandt elever i juniormesterlære1.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mindre fravær, mere energi og en plan for fremtiden. Det er noget af det 16-årige Lucas Ribau-Storm har fået ud af at være i juniormesterlære. Og han er langt fra den eneste.
Assens Kommune har iværksat målrettet handleplan for at sikre patientsikkerhed efter kritisk tilsyn25.9.2026 12:05:33 CEST | Pressemeddelelse
Styrelsen for Patientsikkerhed har varslet et påbud til Center for Rehabilitering og Akutpleje på baggrund af et tilsyn. Assens Kommune har i forlængelse af påbuddet midlertidigt nedjusteret antallet af borgerpladser fra 21 til 11 som led i en målrettet handleplan for at genoprette patientsikkerheden.
MusikFrø skal styrke trivsel og skoleparathed i børnehaveklasserne23.9.2026 08:37:27 CEST | Pressemeddelelse
Fra skoleåret 2026/2027 bliver musikundervisning en større del af skoleskemaet for elever i børnehaveklasserne i Assens Kommune. Assens Musikskole har nemlig lanceret deres nye indsats ’’Med MusikFrø i Skole’’, hvor fællesskabet i musikken gennem leg skal styrke de yngste elever i skolestarten.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum