Alm. Brand Group ansætter ny brand- og marketingdirektør
27.2.2026 08:00:12 CET | Alm. Brand Group | Pressemeddelelse
Jacob Weinreich, en erfaren profil inden for brand- og marketing, tiltræder som ny CMO i Alm. Brand Group fra april 2026.

Alm. Brand Group har fra begyndelsen af april 2026 ansat 51-årige Jacob Weinreich som ny CMO (Chief Marketing Officer). Som en del af koncernens kommercielle ledelse vil han få det overordnede ansvar for Alm. Brand Groups brand- og marketingstrategi og eksekveringen af denne.
Jacob Weinreich kommer fra en stilling som vicedirektør hos Lederne, hvor han havde ansvaret for brand, marketing, kommunikation, loyalitet og medier samt vigtige dele af den kommercielle forretning, herunder pension og personforsikringer.
Før sin tid hos Lederne var han CMO hos TV2, hvor han stod i spidsen for marketing-, medie-, design- og kommunikationsafdelingerne og refererede direkte til TV2’s administrerende direktør. På TV2 spillede han en central rolle i transformationen fra en traditionel tv-station til førende digital- og streamingvirksomhed.
”Jacob Weinreich er en markant brand- og marketingprofil, der skal være med til at udfolde Alm. Brand Groups store potentiale og styrke vores i forvejen stærke brandpositioner yderligere. Han er ikke bare en erfaren og dygtig leder. Han har også et indgående kendskab til at arbejde med kunder i abonnementsstrukturer, hvor salg, fastholdelse og kundeoplevelse er afgørende,” siger Camilla Amstrup, kommerciel direktør i Alm. Brand Group, der består af Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring og på tværs af brands servicerer over 800.000 privat- og erhvervskunder.
Jacob Weinreich ser frem til starte i sin nye stilling.
”Jeg glæder mig utrolig meget til at starte i mit nye job og lære mine mange nye kolleger at kende, både i Brand & Marketing og resten af koncernen. Jeg er dybt imponeret over den udvikling, Alm. Brand Group har gennemgået de seneste år. I dag står koncernen som en stærk, 100 % danskfokuseret virksomhed med brands, som de fleste danskere kender. Samtidig ser jeg et stort potentiale i at styrke koncernens position yderligere på flere områder,” siger Jacob Weinreich. Han fortsætter:
”Med en ny strategi for 2026 – 2028 på plads er det et ideelt tidspunkt at træde ind i Alm. Brand Group. Strategien fokuserer bl.a. på at gøre det endnu mere attraktivt at være kunde. Jeg ser frem til at bidrage til, hvordan vi gennem vores brands kan skabe endnu større relevans og bygge langvarige kunderelationer i et konkurrencepræget marked.”
Privat bor Jacob Weinreich på Østerbro med sin kone og tre børn. Han er ivrig sportsentusiast og spiller både tennis og padel. Derudover er han frivillig hos Røde Kors’ Vågetjeneste.
Blå bog
-
Maj 2025 – nu: Vicedirektør, Lederne
-
Jan. 2025 – maj 2025: Strategy Consultant, Ritzaus Bureau
-
Maj 2023 – nov. 2024: Chief Marketing Officer, TV2
-
Sep. 2019 – maj 2023: Kommunikations- og marketingdirektør, TV2
-
Maj 2015 – sep. 2019: Marketingchef, TV2
-
Maj 2014 – maj 2015: Managing Director, MatchUp
-
Jan. 2013 – maj 2014: Managing Director International, Flutter Entertainment Plc
-
Maj 2004 – jan. 2013: Regional Director, Flutter Entertainment Plc
-
1998 – 2001: Marketing Manager, SAS
-
1996 – 1998: Production Manager, DR
-
Uddannelse: MBA i Business Administration and Management fra Copenhagen Business School
Kontakter
Mikkel Luplau SchmidtPressechefAlm. Brand Group
Tlf:35473501abmilp@almbrand.dkOm Alm. Brand Group
Alm. Brand Group er en af Danmarks største forsikringskoncerner med 800.000 kunder. Vi består af fire brands Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring.
Sammen har vi flere hundrede års erfaring med at tage vare på danskerne og deres behov for at være godt og ordentligt forsikrede, og vi leverer forsikringer til privatkunder, landbrug og virksomheder i alle størrelser.
Se Alm. Brand Forsikrings nyhedsrum
Se Codan Forsikrings nyhedsrum
Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Group
Alm. Brand Group styrker topledelsen og ansætter CFO25.8.2026 07:48:43 CEST | Pressemeddelelse
CEO Andreas Ruben Madsen styrker koncernens ledelsesmodel med en ny organisering af den øverste ledelse og udnævnelsen af en CFO. Målet er at skabe kortere vej mellem koncernens øverste ledelse og den daglige forretning samt øge eksekveringskraften frem mod 2028.
Her er de sygdomme og skader, der sendte flest danskere til lægen på ferien11.8.2026 13:28:26 CEST | Pressemeddelelse
3.500 danskere måtte have hjælp på ferien i juli i udlandet. Nye tal viser, at maveinfektioner, ørebetændelser og faldulykker ved poolen hører til sommerens mest udbredte ferieproblemer.
41 danskere fik assistance under sommerens skovbrande i Sydeuropa10.8.2026 13:20:03 CEST | Pressemeddelelse
I juli fik 41 danske rejsende assistance som følge af sommerens skovbrande i Sydeuropa, viser viser tal fra Alm. Brand Groups samarbejdspartner SOS International.
Alm. Brand advarer: Danmark er én stor brandfælde15.7.2026 12:11:23 CEST | Pressemeddelelse
Med hedebølge og knastør natur flere steder i landet opfordrer forsikringsselskabet Alm. Brand danskerne til at være ekstra opmærksomme på grill, cigaretskod og gnister fra havearbejde. Særligt i Nordjylland er brandfaren lige nu på det højeste niveau.
Skybrudssikring af boligen behøver ikke koste en formue: 7 ud af 10 løsninger koster under 20.000 kr.8.7.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Klimaforskere fra DMI vurderer, at antallet af skybrud kan stige med op til 70 pct. i de kommende årtier, samtidig med at sæsonen for ekstremregn bliver længere og mere intens.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum