Landskabsmaleri og fugleskulpturer i Gudenåhuset
27.2.2026 08:00:00 CET | Viborg Bibliotekerne | Pressemeddelelse
Hav, land og fugle er temaet på marts måneds udstilling i Gudenåhuset, Bjerringbro Bibliotek, hvor værker af billedkunstner Jan Bjørn og billedhugger Erling Mørch mødes og trækker tråde mellem hinanden

Jan Bjørn er fuldtids billedkunstner og formidler af kunst som voksenunderviser.
Mange værker opstår ved en slags ”modellering” på lærredet med kanten af en rørepind, hvor dybden og formen i motivet opstår tidligt i processen. Lyset fanger strukturen i maleriet. Teknikken er autodidakt, og sammen med farver og skygger opstår en signatur i værkerne.
Motiverne er en sondring mellem et nært abstrakt udtryk til figurative landskaber på afstand, hvor kunstneren er optaget af at skildre en stemning, vejret og et bestemt tidsrum.
Jan Bjørn nærer en fascination for naturens råhed, særlige æstetik og finder ofte sine motiver på vandreture - særligt i det nordjyske, hvor han bor.
Erling Mørch er billedhugger bosat i Sabro ved Aarhus. Erling Mørchs baggrund som zoologisk konservator – med over 40 års erfaring med fokus på formgivning, anatomi og udtryk kombineret med en dyb viden om særlig fugleanatomi – ses tydeligt i hans kunstværker. Efter en lang karriere som zoologisk konservator, tog hans virke som kunstner for alvor fart i 2019 og konservatorgerningen gled mere i baggrunden.
En livslang fascination af fugleliv er et af de bærende temaer i Erling Mørchs kunst. Hans værker er kendt for deres præcise anatomiske detaljer og udtryksfulde bevægelser, og hans kunstneriske vision er at skabe skulpturer, der leder tankerne mod det positive i livet.
Udstillingen er arrangeret i samarbejde med Bjerringbro Kunsforening og kan ses til og med 24. marts i Bjerringbro Biblioteks betjente åbningstid: mandag, tirsdag og onsdag kl. 10-18, torsdag og fredag kl. 10-17 samt lørdag kl. 10-13.
Kontakter
Dagny Vistisen, Viborg Bibliotekerne/Gudenåhuset
dav@viborg.dk, 42262921
Billeder
Links
Følg pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne
Kan DNA fra en fjern slægtning fælde en morder?14.4.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye retsgenetiske metoder har vækket årtier gamle drabssager til live. Tirsdag den 28. april er en af landets førende eksperter, Mikkel Meyer Andersen, gæst på Hovedbiblioteket i Viborg, hvor han giver et unikt indblik i teknologien bag gennembrud og opklaring af gamle drabssager
Lev for det halve – og få det hele. Foredrag på Hovedbiblioteket i Viborg d. 20. april8.4.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vil du gerne leve mere enkelt, klimavenligt og få bedre tid i hverdagen – uden at savne noget? Så kom med til en inspirerende aften med Nanna Hyldgaard Hansen med gode tips til at skrue ned for forbruget og op for livet.
Træernes hemmelige liv - børnekunst i Gudenåhuset30.3.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den årlige udstilling med børnekunst i Gudenåhuset er klar og kan ses til og med 25. april
Livserfaringer fra en Salling-bonde26.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Louise Markfoged kommer til Stoholm for at fortælle om sin livsrejse fra Skive til England og tilbage igen. En fortælling om de valg, man tager gennem livet
Foredragsrække i Gudenåhuset - Den tidlige kristendoms møde med Romerrigets hellenistiske byer25.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tag med lektor Jakob Engberg fra Aarhus Universitet på en fascinerende rejse tilbage til antikkens Grækenland og Lilleasien
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




