Ahlsell Danmark

Vokser på arbejdstøj: Ahlsell får godkendt opkøb

9.4.2026 13:30:00 CEST | Ahlsell Danmark | Pressemeddelelse

Del

Ahlsell har fået grønt lys af konkurrencemyndighederne til opkøbet af SJEB A/S og går endnu en størrelse op på markedet for arbejdstøj og sikkerhedsudstyr.​

Konkurrencemyndighederne har godkendt Ahlsells opkøb af SJEB, og handlen kan formelt afsluttes. SJEB har +80 medarbejdere, ni afdelinger - i Rønnede, Brøndby, Hillerød, Køge, Vordingborg, Odense, Horsens, Hjørring og Aalborg - 50.000 varenumre og en omsætning på 175 mio. kr.  Her ses adm. dir. i Ahlsell Danmark Christian Herbert (tv) sammen med Martin Mayland, partner i SJEB,  Anders Krabbe, M&A direktør i Ahlsell Danmark, og Allan Mayland, partner i SJEB.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har netop godkendt Ahlsells køb af SJEB A/S.

Hvor Ahlsell er en del af Nordens førende tekniske distributør med et sortiment på mere end en halv million varenumre, har SJEB siden 2008 klædt små og store danske virksomheder på til jobbet.

Med godkendelsen styrker Ahlsell sin forretning inden for arbejdstøj, profiltøj og sikkerhedsudstyr og udvider sit samlede tilbud til sine kunder, der tæller 34.000 virksomheder i byggeriet, industrien og den offentlige sektor.​

Specialviden og skræddersyede løsninger​

Opkøbet bygger videre på Ahlsells køb af Bacher Work Wear i 2024.

Sammen med Bacher har Ahlsell opbygget stærke kompetencer inden for arbejdstøj og sikkerhedsudstyr og servicerer i dag en bred vifte af kunder. Det er områder, som kræver specialviden og skræddersyede løsninger. Med SJEB ombord øges fagligheden yderligere, samtidig med at Ahlsell bliver relevant for endnu flere brancher og virksomheder.​

Vil klæde Danmark på til jobbet​

Samlet betyder det, at Ahlsell nu kan servicere hele erhvervslivet med alt fra materialer og værktøj til arbejdstøj, sikkerhedssko og værnemidler.​

”Med Bacher og nu også SJEB ombord har vi den dybe faglighed, det kræver at klæde det professionelle Danmark godt og sikkert på til jobbet. Samtidig kan vi levere materialerne til at få jobbet gjort,” siger Christian Herbert, administrerende direktør, Ahlsell Danmark.​

Han forklarer:​

”Ahlsell har en omfattende kundebase, et af markedets bredeste sortimenter til industri og byggeri og skalaen til at skabe helhedsløsninger. Sammen med SJEB og Bacher som specialister inden for arbejdsbeklædning kan vi servicere kunderne endnu bedre og tilbyde dem et stærkere samlet værditilbud”.​

Nordisk rygstøtte - lokal faglighed og fleksibilitet ​

SJEB beskæftiger 82 medarbejdere, har ni fysiske butikker rundt om i Danmark og en webshop med 50.000 varenumre. Virksomheden omsatte i seneste regnskabsår for 175 mio. kr.​

De to hovedaktionærer i SJEB, Martin Mayland Olsen og Allan Mayland Olsen, glæder sig over  at blive en del af Ahlsell: ​

”Som en del af Ahlsell, der er en stor, ambitiøs nordisk koncern, får vi et stærkt fundament til at udvikle SJEBs forretning, sortiment og services. Samtidig holder vi fast i det, der gør SJEB stærk - vores høje faglighed, fleksible løsninger og tætte, lokale kunderelationer”, siger Martin Mayland Olsen.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Købet af SJEB bygger videre på Ahlsells opkøb af Bacher, der har mere end 150 års erfaring med at sælge arbejdstøj til dansk erhvervsliv. Opkøbet blev godkendt i marts 2024. Her ses Peter Vallentin, adm. dir. i Bacher (tv.), sammen med Christian Herbert, adm. dir. i Ahlsell Danmark til åbningen af en Bacher shop-i-shop med arbejdstøj og sikkerhedssko i Ahlsells store håndværkerbutik i Vallensbæk.

Download

Om Ahlsell

Ahlsell er Nordens største tekniske distributør. Koncernen er til stede i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Estland, Litauen og Polen, og har samlet set en omsætning på ca. 50 milliarder SEK, næsten 8.000 medarbejdere, over 300 butikker og fire centrallagre.  

Ahlsell Danmark A/S blev stiftet som selskab 1. april 2024, hvor det tidligere Sanistål og Ahlsell REF blev lagt sammen og skiftede navn. Virksomheden beskæftiger ca. 1.050 medarbejdere.

Ahlsell-gruppen i Danmark omfatter VVS-Trading, KJV A/S og Bacher Workwear.  

www.ahlsell.dk

Følg pressemeddelelser fra Ahlsell Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ahlsell Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye