3F: Valget skal handle om tilbagetrækning
26.2.2026 13:20:50 CET | 3F | Pressemeddelelse
Tidlig (Arne)pension skal forbedres på både anciennitet og ydelse til gavn for de mange mennesker, der har knoklet med hårde fysiske job på arbejdsmarkedet i mere end 42 år.
Valgkampen skal handle om tilbagetrækning og en klart forbedret Tidlig (Arne)pension. Det mener Danmarks stærkeste fagforbund, 3F.
- Utrygheden blandt vores medlemmer er steget voldsomt det seneste år. Politikerne har hævet pensionsalderen uden at give noget den anden vej. Det holder ikke, siger 3F’s formand Henning Overgaard og henviser til en ny undersøgelse fra methods.dk og Epinion, hvor 87 procent af medlemmer i 3F svarer, at ydelsen er for lav til at gøre Arne-pension attraktiv for dem. For danskerne gælder det 77 procent.
- Vi skal have forbedret Tidlig (Arne)pensionen både på ydelsen og ancienniteten. Ydelsen skal mindst hæves med 3.000 pr. måned, og selv om pensionsalderen stiger skal folk fortsat kunne få tildelt Tidlig pension når de er 64 år, siger Henning Overgaard.
- I 3F kommer vi i de næste fire uger til at presse politikerne maksimalt. De må og skal forholde sig til det her spørgsmål, inden vi skal til valgurnerne den 24. marts, siger Henning Overgaard.
Han roser Mette Frederiksen for at sætte fokus på den stigende ulighed og for at annoncere en formueskat, som 3F tidligere har peget på.
- Her rammer statsministeren plet på nogle af de udfordringer, samfundet står overfor, siger Henning Overgaard.
Han roser samtidig Mette Frederiksen for at sætte en stopper for den automatiske stigning i pensionsalderen, som statsministeren annoncerede i sommeren 2024.
- Jeg vil gerne rose Socialdemokratiet for at føre ambitionen om at gøre tidlig pension til en rettighed ud i livet tilbage i 2019, siger Henning Overgaard.
- Da vi tilbage i 2018 gjorde opmærksom på problemerne ved, at man forringede efterlønnen og samtidig lod pensionsalderen stige, var det Socialdemokraterne, der leverede en tidlig pensionsordning. Jeg tror på, at vi kan få dem til at lytte igen, siger Overgaard og pointerer, at der er penge nok til at gennemføre en forbedring af Tidlig Pension.
- Tidlig Pension er overfinansieret med 2,8 nilliarder kroner, og er der ikke flere penge tilbage i råderummet, har vi masser af forslag til finansiering, der sænker den økonomiske ulighed. Der er brug for at investere i lønmodtagernes rettigheder. Alt andet vil være helt urimeligt og skabe mere ulighed, siger Henning Overgaard.
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
3F Byggegruppen kalder på opgør med usynlig dræber på byggepladsen29.10.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Støv på byggepladsen kan føre til en række alvorlige sygdomme, men accepteres alligevel som et vilkår i byggebranchen. 3F Byggegruppen lancerer nu en kampagne, der skal informere medlemmer om alvoren ved farligt støv, og samtidig sende et klart signal til arbejdsgiverne om at tage ansvar for at begrænse farlige støvpartikler på de danske byggepladser.
3F sænker prisen med 100 kroner23.10.2026 09:00:20 CEST | Pressemeddelelse
3F-medlemmer får en månedlig besparelse på 100 kroner. Det lavere kontingent er en del af en større indsats for at styrke fagforeningen og gøre medlemskabet mere attraktivt.
Vaskeri i Holbæk kåret til Årets Arbejdsplads21.10.2026 17:47:27 CEST | Pressemeddelelse
Titlen som "Årets Arbejdsplads" og "Årets Tillidsvalgte" blev onsdag uddelt, da fagforbundet 3F afholdt et større arrangementet i København.
Tre virksomheder kæmper om titlen som Årets Arbejdsplads20.10.2026 09:14:29 CEST | Pressemeddelelse
Medarbejderne fortæller om godt arbejdsmiljø, gode udviklingsmuligheder, tryghed og gode ledere, og vinderen belønnes med 25.000 kroner – ubeskåret til personalekassen.
Kriminelle scorer kassen på arbejdsmarkedet: Nu skal der sættes hårdt ind14.10.2026 08:51:26 CEST | Pressemeddelelse
Der er behov for, at myndighederne sætter hårdt ind for at bekæmpe kriminalitet på det europæiske arbejdsmarked. Sådan lyder budskabet fra 3F og Det Europæiske Bygnings- og Træarbejderforbund.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum