ERGO Forsikring A/SERGO Forsikring A/S

Ny undersøgelse: Danskerne rejser videre trods krig, kriser og klimabekymringer

26.2.2026 12:57:12 CET | ERGO Forsikring A/S | Pressemeddelelse

Del

I en ny undersøgelse fra ERGO Forsikring bliver det slået fast, at hverken den globale verdenssituation eller klimaforandringer ændrer på danskernes rejseforsikringer eller rejselyst – dog anbefaler forsikringsselskabet altid rejsende at være godt forberedt uanset destination.

Et italiensk bybilede i massivt regnvejr
Dårligt vejr på ferien er på listen hos hver fjerde dansker (26 pct.) over ting, de ville ønske, de kunne forsikre sig mod inden afgang. Pexels: Genaro Servín

Mens nyhedsbilledet raser med overskrifter om krig, klimaforandringer og geopolitiske spændinger, rejser mere end 9 ud af 10 (94,8 pct.) danskere videre som hidtil – og det med de samme rejseforsikringer som før.

Det viser en ny undersøgelse foretaget af Kantar Gallup for rejseforsikringsselskabet ERGO Forsikring, tidligere Europæiske Rejseforsikring. Samme undersøgelse viser også, at næsten hver anden dansker (44,5 pct.) ikke har planer om at ændre i sin rejseforsikring hverken som følge af den globale verdenssituation eller klimaforandringer.

Det er til trods for, at vi i de seneste år har set eksempler på blandt andet klimaforandringernes effekt på feriedestinationer som for eksempel den græske solskinsø Rhodos, der i 2023 blev ramt af stærke skovbrande eller Italien, der i sommeren 2024 blev ramt af usædvanligt voldsomme haglbyger.

Øgede udfordringer på ferien

Mere end hver fjerde (29,6 pct.) svarer desuden, at den nuværende verdens uro ikke ville ligge til grund for at købe rejseforsikring – og dette er til trods for, at samme undersøgelse viser, at hver fjerde (26,5 pct.) af danskerne ikke har en rejseforsikring.

“Det er positivt at se, at danskerne stadig er meget rejselystne, og at mange sikrer sig dækning via rejseforsikringen. Men for den fjerdedel af danskerne, der ikke har en rejseforsikring, er det vigtigt at påpege, at uforudsete udfordringer på rejsen stiger i takt med, at vejret bliver mere ekstremt – og man kan nemt ende i situationer, hvor man ender med en stor regning, hvis man ikke er dækket,” siger CFO og talsperson for ERGO Forsikring i Danmark, Peter Steen Olsen.

Særligt Sydeuropa har været ramt af voldsomt vejr med alt fra tørke og ekstrem varme til ødelæggende haglstorme og oversvømmelser. Dette går til gengæld ikke ubemærket hen hos danskerne. Dårligt vejr på ferien er på listen hos hver fjerde dansker (26 pct.) over ting, de ville ønske, de kunne forsikre sig mod inden afgang.

Sprogbarrierer bekymrer

Står man først i en kritisk situation forårsaget af fx uvejr eller sygdom, er det misforståelser i sproget, de fleste danskere er nervøse for, bliver et problem.

Ifølge undersøgelsen viser tallene, at hvis skaden sker, og man får brug for hospitalshjælp, vil fire ud af ti (42,3 pct.) være nervøse for, om de får den rette eller tilstrækkelige hjælp som følge af sprogbarrierer.

“Det er meget forståeligt, at mange danskere er nervøse for, om en sprogbarriere kan stå i vejen for god behandling i udlandet. Den usikkerhed er netop også, hvad vi hjælper med at forhindre, hvis ulykken sker på ferien, fx gennem vores videokonsultationstilbud, hvor vores kunder kan snakke med en dansktalende læge, så man hurtigt kan få afklaring og tryghed,” siger Peter Steen Olsen.

Står man i en situation med behov for akut hjælp, er der hjælp at hente via sin rejseforsikring hos ERGO Forsikring. De har blandt andet åbne akuttelefoner 24/7 med et dansktalende team, der sidder klar til at rådgive. Med alle ERGOs rejseforsikringer følger desuden muligheden for videokonsultationer med danske læger, som hurtigt kan hjælpe med at rådgive om behandling.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er gennemført af Kantar Gallup i perioden 11. november - 24. november 2025 blandt 2035 personer bosat i Danmark og Sverige i aldersgruppen 18+ år.

Nøgleord

Kontakter

Cassandra HemmingsenChefrådgiverHolm Kommunikation

ergo@holm.dk

Peter Steen OlsenNordisk CFO og talsmand for Europæiske ERV

Om ERGO Forsikring

ERGO Forsikring tilbyder rejseforsikringer til privatpersoner og virksomheder gennem Europæiske ERV, der har over 100 års erfaring med at give tryghed på rejsen. Vi sætter høje standarder i alt, hvad vi gør: ekspertise, effektivitet og kvalitet i vores service. 

ERGO Forsikring er ejet af den internationale forsikringskoncern ERGO Group AG.

Læs mere om ERGO Forsikring på ergo.dk.

Følg pressemeddelelser fra ERGO Forsikring A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ERGO Forsikring A/S

Ny international forsikringsaktør indtræder i Norden: ERGO Forsikring A/S lanceres officielt i Danmark24.6.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse

ERGO Forsikring A/S træder i dag ind på det nordiske marked som følge af fusionen mellem Europæiske Rejseforsikring A/S og ERGO Forsikring AS, tidligere kendt som Storebrand Helseforsikring AS. Som en del af ERGO Group AG, en af Europas største forsikringskoncerner, lanceres selskabet nu i Danmark og resten af Norden med ambitiøse vækstplaner og et mål om at fordoble sin bruttopræmieindtægt inden 2030.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye